_________________________________________
Hej brevkasse.
Jeg savner intimitet og nærhed i mit forhold, og det gør mig trist. Samtidig vil min kæreste ikke tale om det, og det slider mig op. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg synes, at han har mange gode sider, og når han kigger på mig og sender mig et sjældent smil, så smelter jeg indvendigt.
For et år siden blev jeg skilt fra en mand efter mange års ægteskab. Han havde fundet en anden, hvilket jeg var meget såret over og sørgede over længe. For 7 måneder siden mødte jeg i midlertid en ny mand. Han er meget anderledes end min eksmand. Han har f.eks. været single i mange år, og har aldrig rigtig boet sammen med en kvinde. Han er helt sin egen, har en lidt broget baggrund, er adopteret - og så har han tendens til at leve mere i sin fortids succeser fremfor i nuet.
Allerede et par måneder inde i vores forhold gik vores sexliv i stå. Han undskyldte det med hovedpine, træthed eller bare manglende lyst, men jeg har fundet ud af, at den manglende lyst handler om, at han ikke kan præstere længe nok i sengen. Jeg tænker, at årsagen til det skyldes at der ligger noget gemt i fortiden, hvilket jeg gerne vil have løst op for. Men han er undvigende, når jeg konfronterer ham, og problemet hænger som en sort sky mellem os.
Indimellem eksploderer det hele, og han klandrer mig for at presse ham og køre ham rundt i manegen. Så kritiserer han mig, og spørger om jeg ikke er glad for de gaver han giver mig. Men jeg er ligeglad med gaver, jeg vil føle mig elsket.
Vi taler ikke rigtigt sammen. Han vil egentlig helst bare se tv og være i fred, men når jeg spørger
om han overhovedet har brug for mig, så siger han, at jeg er den bedste kæreste, og at han vil have, at vi bliver sammen. Han skriver ofte, at han elsker mig, men der mangler handling bag hans ord.
Vi bor ikke sammen og har heller ikke planer om at flytte sammen, men jeg savner et mål med vores forhold og at kunne mærke, at jeg "lever" sammen med ham.
Jeg tror, at han flygter fra noget og når jeg ser, hvor pinligt fuld han drikker sig, når vi er ude, så tænker jeg, at han har brug for en eller anden form for behandling.
Hvordan får jeg forklaret ham, at jeg er bekymret for ham og at han gør mig ked af det, når han virker så overbevist om, at det er mig der er problemet? Burde jeg i virkeligheden give op og gå?
_________________________________________
Tak fordi du kontakter brevkassen.
I din mail beskriver du den fastlåste situation, du befinder dig i: Du har et forhold til en mand, som ikke kan - eller ikke vil - forholde sig til, at der er ting i jeres forhold, som du synes ikke fungerer. Det er et alvorligt problem, fordi dét at rumme og have forståelse for hinandens behov jo er en del af selve fundamentet i et parforhold.
Da jeg ikke kender baggrunden for, hvorfor han afviser problemerne, kan jeg ikke give dig nogen endegyldig forklaring på, hvorfor det er så svært for jer, at få en fornuftig dialog. Men jeg kan forsøge at give dig et overblik over situationen, så du måske mere klart kan vurdere, om du skal blive i forholdet. Samtidig kan det måske også hjælpe dig til på længere sigt, at blive mere bevidst om, hvilke forventninger du realistisk kan have til en eventuel nye kæreste i fremtiden.
Du skriver, at du indledte forholdet fem måneder efter, at du havde været igennem en skilsmisse, hvor din mand forlod dig for en anden, og hvor du længe var trist og såret. Måske var fem måneder ikke helt nok tid til, at komme sig over skilsmissen. I så fald, kan du meget vel have taget negative følelser og forventninger med ind i det nye forhold. Samtidig har du måske heller ikke haft tid nok til, at blive tilstrækkelig bevidst om, hvad det er du søger hos en ny mand. Eller måske nåede du ikke rigtig, at overveje, om han nu virkelig kunne være den, der kunne møde dig med de ønsker og forventninger, du har til et parforhold.
Ud fra din beskrivelse af din kæreste, er han angiveligt et godt menneske, men der er en række ting, der fortæller mig, at han kan have svært ved at matche de behov, du har.
Børn der bortadopteres, udvikler ofte en særlig sårbarhed. De kan senere i livet kæmpe med svære følelser, blandt andet følelsen af at være svigtet af deres biologiske forældre. Det er svært for udenforstående at sætte sig ind i, og af samme grund holder adopterede ofte følelserne for sig selv.
Hvis han er vandt til at holde følelser for sig selv, så kan det føles konfronterende og måske endda krænkende, når du efterlyser åbenhed omkring, hvorfor han ikke fungerer tilfredsstillende seksuelt. Jeg tror, at jo mere du kræver åbenhed om jeres problemer, jo mere vil han forsøge at bøje af og forsøge at vende problemet mod dig, så han ikke skal konfronteres med at være årsag til, at du ikke er glad og tilfreds med ham.
Ud fra din beskrivelse af din kæreste, så tror jeg ikke, at du lige nu kan forvente, at din kæreste kan leve op til dine forventninger og tilfredsstille dine behov. Jeg tror heller ikke, det er nogen god ide, at foreslå ham behandling for hans problemer i forhold til at fungere i et parforhold. Skulle han derimod selv nå frem til, at han har behov for at søge hjælp, vil han formentligt kunne få rigtig meget ud af et terapiforløb.
Hvis du gerne vil fortsætte forholdet, så er mit råd, at du må møde ham der, hvor han er lige nu. Han vil sandsynligvis fortsat trække sig, når han føler sig kritiseret, og han vil fortsat forsøge at vende kritikken mod dig. Derfor kan det kun lykkes, hvis du accepterer, at han trækker sig ind i sig selv, når han konfronteres med det, han ikke kan leve op til. Det betyder også, at du ikke kan kræve, at han skal forstå, at du er ked af det hele tiden. Og du skal også undlade at minde ham om, hvad du ønsker, han skal kunne præstere seksuelt. Det kan let medføre, at han helt mister lysten, fordi han er bange for nederlag.
Du skriver, at han er et godt menneske. Hvis du ønsker, at fortsætte forholdet, så må du fokusere på hans gode sider:
- Fortæl ham om alt det, du sætter pris på i jeres forhold.
- Ros ham for dét han er god til, og ros ham for de ting, han gør godt. Ros og positiv opmærksomhed kan måske give ham den tryghed, der skal til for at han med tiden, lidt efter lidt kan tåle, at I kan tale om ting, som I gerne vil have fungerer bedre.
Sandheden er nok, at din kæreste gør det så godt, han kan. Det lader til, at han er glad for dig, som kæreste. Spørgsmålet er om du kan stille dig tilfreds med, at du har en god kæreste, men samtidig en kæreste, der ikke har den erfaring, modenhed eller mod til at kunne imødekomme dine krav? Spørgsmålet er, om du med nænsomhed vil vente på, at din kæreste kan udvikle sig til at kunne opfylde de behov, du ønsker opfyldt i et parforhold. Det kan han ikke lige nu. Og det vil kun gøre tingene værre, hvis han bebrejdes det, han ikke evner at give.Jeg ønsker dig al mulig kraft og styrke til at komme videre, uanset hvilket valg du træffer.
18.03.2015
