Hun har en affære 

Kære Ingrid.

Min kone og jeg har kendt hinanden i små 20 år, hvoraf vi har været sammen i 10 og gift i 5. Sammen har vi to børn på henholdsvis 5 og 6 år.
Når jeg skriver til dig, er det fordi jeg er i vildrede. For to uger siden opdagede jeg at min kone havde indledt en flirt med en anden mand, som nu har det udviklet sig. Hun er nu flyttet for sig selv et par dage for at tænke over tingene – og måske udleve sin flirt fuldt ud.
Hun giver udtryk for at hun gerne vil os som familie igen, hvilket jeg er lykkelig for. Men jeg har bedt hende om at stoppe sin flirt inden hun og jeg skal nogle steder sammen. Jeg vil gerne løse det her sammen med hende, men ikke med en tredje part på sidelinjen.
Hun taler uden om og vil ikke give mig denne bekræftelse direkte. Jeg er ved at blive ædt op af syge tanker og jalousi og ønsker bare at hun stopper med at se ham den anden. Hun vil gerne arbejde for os, mens hun bor andetsteds, men hvordan skal jeg kunne stole på hende? Jeg er bange for at jeg/vi ikke kan overleve dette, med det vi lige har være igennem. Jeg ønsker at give hende al den plads hun har brug for, men forventer samtidigt troskab. Hvordan skal jeg kunne give plads og overleve mit eget tankespind på en gang?

På forhånd, mange tak for råd.
_______________________________________________________

Tak for din mail, hvor du beskriver den vanskelige og smertefuld situation, som du befinder dig i lige nu. Du skriver at din kone har indledt en flirt med en anden mand. Flirten har de seneste uger, som jeg forstår det, udviklet sig i en mere alvorlig retning. Din kone er nu flyttet for sig selv, for at finde ud af, hvad hun vil. Hun har meddelt, at hun gerne vil jer to og være familie igen. Du har bedt hende om at stoppe flirten inden I to kan tale om en mulig fremtid sammen, men hun taler udenom og vil ikke love dig noget om fremtiden.

Du står i et meget svært dilemma, dels vil du på den ene side gerne give hende plads til at leve sin flirt ud, og dels er du ved at blive ædt op af syge tanker og jalousi. Du er bange for, at du ikke kan stole på hende, når
hun siger at hun arbejder for jeres forhold, mens hun bor alene. Kort sagt befinder du dig lige nu i defensiven. Din kone har et forhold kørende, hun er flyttet, vil ikke give dig bindende løfter. Og du er usikker på hvorvidt du kan stole på hende. Samtidig er du bange for at jeres forhold ikke kan overleve, det der sker i øjeblikket.

Mit råd til dig er at du bliver nødt til at træde i karakter, og meddele hende hvor din grænse går. Som det er nu føler hun sig sikker på, at du står der, når hun er klar og hun har derfor ikke så travlt. Hun ved at du er trængt
op i en krog, hvad der kan medvirke til, at hun tøver med at melde ud hvad hun vil.

Selvom det kan medføre et brud i jeres forhold, kan du ikke fortsætte som nu, hvor du ædes op af syge tanker, hvilket måske tilmed gør dig ynkelig i hendes øjne. Det vil sikkert ikke øge dine chancer for at genskabe et ligeværdigt forhold. Hellere end lide al verdens kvaler, må du snarest mulig stille nogle krav til hende, hvis I skal kunne fortsætte sammen. Jeg er klar over, at hvis du lægger pres på hende, kan det medføre, at hun ikke vender tilbage til dig og familien. Hvis du på den anden side for længe accepterer, at hun ikke vil give dig nogle klare udmeldinger, taber hun respekten for dig hvilket kan medføre, at du alligevel mister hende.

Du spørger hvordan du på samme tid kan give hende plads til at udleve sine lyster og samtidig styre dine egne syge tanker. Det er, så vidt jeg kan se, uforeneligt. Hvis du gerne vil give hende mere tid, må du samtidig beslutte dig til, at det vil være det bedste at gøre. Det bedste fordi du tror på, at det giver dig den bedste chance, for at få hende tilbage. Men det vil så betyde, at du må arbejde med dine tanker og tvinge dig selv til at tro på, at det er det bedste du kan gøre, at det er en investering i din fremtid. Det kræver en masse mod, tro og håb, at turde satse på at det måske vil løse situationen, at du stiller dig i venteposition.

Jeg ønsker dig masser af styrke og mod til at gøre det, du finder bedst. Men det er vigtig at du handler og ikke bare passivt ser til, at dit ægteskab glider dig af hænde.

Mange varme hilsner