Kategori: Diætist

Den gode danske frikadelle

Den gode danske frikadelle  

...og andre fede historier - Kostkompagniets diætister skriver:Er det overhovedet muligt at finde hoved og hale i alle de fedtbesparende budskaber? Og hvordan får man egentlig frikadellen til at blive dejlig brun og gylden?

Myter og fordomme omkring fedtindholdet i vores mad, lever i bedste velgående.

Vi skal spise magert og fedtfattigt, lyder det.
Og ikke mindst hedder det sig at vi skal tilberede vores mad, ved at give størst mulig afkald på vores forbrug af fedtstoffer. Fedtfattig! Fedtbesparende!
Således har forskellige køkkenudstyrs-producenter opfundet diverse ting og redskaber til tørstegning. Ligefra stegepander, stegepapir, fedtspray og andre sjove ting, der skal gøre det nemmere for os at spare på fedtet.
Ja, selv den danske frikadelle skal helst steges på bagepapir i ovnen og det hakkede oksekød skylles under den varme hane!!!!!

Er det overhovedet muligt at finde hoved og hale i alle disse budskaber? Og hvordan får man egentlig frikadellen til at blive dejlig brun og gylden? For slet ikke at glemme ordene kulinarisk kvalitet, omtanke og oplevelse.

Heldigvis er videnskaben kommet os til undsætning.

Forudsat at man allerede under sine fedtbevidste indkøb, kommer hjem med det gode magre kød, uanset om det er hakket eller ej og uanset dyrets race, må dette jo antages at være det bedste udgangspunkt for en fedtbesparelse.
Undersøgelser viser nemlig at hvis man steger magert kød på panden i fedtstof, opsuger kødet ikke fedt, men fedtet lægger sig i en tynd hinde omkring kødet. Fedtindholdet øges således kun med 1-3 g fedt/100 g kød. Og det må jo siges at være lidt.

Selvfølgelig øges dette fedtindhold jo større overflade kødet har, men i praksis har dette ingen ernæringsmæssig betydning.
Således kan man konkludere at der ikke er den store ernæringsmæssige grund til at tørstege kød.
Fedtstoffet fra panden er nemlig med til at give en pænere farve på kødet, og en mere jævn stegning. MEN….. det fedtstof som er tilbage på panden efter stegningen, skal selvfølgelig kasseres!
Og der skal man lige tænke sig om når det står gryderet/wokret på menuen.

Det sidste ord er selvfølgelig ikke sagt ...

I en god dansk husholdning hører jo også krebinetterne, koteletterne og fiskefileterne hjemme. Altså dem med paneringen på.
Ved stegning af disse kødstykker vil fedtoptaget blive noget højere, da paneringen udviser samme sugeevne som en svamp. Fedtoptaget kan dog nedsættes hvis man blot vender kødet i mel uden tilsætning af æg og rasp.

Summa summarum …..det batter altså mere i fedtregnskabet at vælge magre udskæringer og skære den synlige fedtkant fra, end at tørstege!

Og således overlevede den gode danske frikadelle trods alt.

Silica skade huden
Diætist
Silica skade huden 

Kan kosttilskuddet Silica skade huden?

Læs mere
Fedtdepoter
Diætist
Fedtdepoter 

Det fedt, som danner depoter på lår, baller og hofter, det sidder ligesom bedre fast. Der er en naturlig forklaring på dette...

Læs mere
Sult
Diætist
Sult 

Det er ikke meningen, at man skal sulte. Det er ikke holdbart i det lange løb. Giv hellere køb på en smule af dit ambitionsniveau, for at opnå velvære – en kostomlægning fra Kostkompagniet skulle gerne være en løsningsmodel, som holder livet ud.

Læs mere
Vægttab uden motion?
Diætist
Vægttab uden motion? 

Hvad gør man når man ens vægt går op og ned som en yoyo, og når man samtidig ikke har mulighed for at motionere sig til et stabilt vægttab?

Læs mere
Vægttab
Diætist
Vægttab 

Hun har tabt 25 kg. Og vil gerne tabe endnu 7 kg. Men nu har hun ”ramt muren” og oplever ikke længere vægttab. Hun spørger diætist Lene Bank Mathiesen hvordan hun får sluppet de sidste kilo..

Læs mere
Hvorfor taber jeg mig ikke?
Diætist
Hvorfor taber jeg mig ikke? 

Hun spiser mindre og sundere, hun motionere - og alligevel taber hun sig ikke. Diætisten giver råd...

Læs mere
Kan jeg fortsætte kuren?
Diætist
Kan jeg fortsætte kuren? 

Heidi trives på en kur à la Atkins og spørger diætisten om hun kan fortsætte....

Læs mere
Kombi-sødning
Diætist
Kombi-sødning 

Det er et evigt dilemma, at enten anvender man sukker til at smagssætte syltetøj, saft, desserter o.lign. – og så er der straks for mange kalorier til en seriøs vægt-kæmper eller også anvender man sødemiddel – og så smager det bare for anderledes.

Læs mere
Diætistkonsultation
Diætist
Diætistkonsultation 

Hun har taget 8 kg. på efter sine 2 fødsler og vil gerne tabe sig gennem vejledning fra diætisten..

Læs mere
Mad i mørke
Diætist
Mad i mørke 

kostkompagniet skriver:Igennem de seneste år har landet været genstand for en bølge af undervisning i hvorledes, man beregner madens fedtenergiprocent.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger

Kategori: Diætist

Den gode danske frikadelle

Den gode danske frikadelle  

...og andre fede historier - Kostkompagniets diætister skriver:Er det overhovedet muligt at finde hoved og hale i alle de fedtbesparende budskaber? Og hvordan får man egentlig frikadellen til at blive dejlig brun og gylden?

Myter og fordomme omkring fedtindholdet i vores mad, lever i bedste velgående.

Vi skal spise magert og fedtfattigt, lyder det.
Og ikke mindst hedder det sig at vi skal tilberede vores mad, ved at give størst mulig afkald på vores forbrug af fedtstoffer. Fedtfattig! Fedtbesparende!
Således har forskellige køkkenudstyrs-producenter opfundet diverse ting og redskaber til tørstegning. Ligefra stegepander, stegepapir, fedtspray og andre sjove ting, der skal gøre det nemmere for os at spare på fedtet.
Ja, selv den danske frikadelle skal helst steges på bagepapir i ovnen og det hakkede oksekød skylles under den varme hane!!!!!

Er det overhovedet muligt at finde hoved og hale i alle disse budskaber? Og hvordan får man egentlig frikadellen til at blive dejlig brun og gylden? For slet ikke at glemme ordene kulinarisk kvalitet, omtanke og oplevelse.

Heldigvis er videnskaben kommet os til undsætning.

Forudsat at man allerede under sine fedtbevidste indkøb, kommer hjem med det gode magre kød, uanset om det er hakket eller ej og uanset dyrets race, må dette jo antages at være det bedste udgangspunkt for en fedtbesparelse.
Undersøgelser viser nemlig at hvis man steger magert kød på panden i fedtstof, opsuger kødet ikke fedt, men fedtet lægger sig i en tynd hinde omkring kødet. Fedtindholdet øges således kun med 1-3 g fedt/100 g kød. Og det må jo siges at være lidt.

Selvfølgelig øges dette fedtindhold jo større overflade kødet har, men i praksis har dette ingen ernæringsmæssig betydning.
Således kan man konkludere at der ikke er den store ernæringsmæssige grund til at tørstege kød.
Fedtstoffet fra panden er nemlig med til at give en pænere farve på kødet, og en mere jævn stegning. MEN….. det fedtstof som er tilbage på panden efter stegningen, skal selvfølgelig kasseres!
Og der skal man lige tænke sig om når det står gryderet/wokret på menuen.

Det sidste ord er selvfølgelig ikke sagt ...

I en god dansk husholdning hører jo også krebinetterne, koteletterne og fiskefileterne hjemme. Altså dem med paneringen på.
Ved stegning af disse kødstykker vil fedtoptaget blive noget højere, da paneringen udviser samme sugeevne som en svamp. Fedtoptaget kan dog nedsættes hvis man blot vender kødet i mel uden tilsætning af æg og rasp.

Summa summarum …..det batter altså mere i fedtregnskabet at vælge magre udskæringer og skære den synlige fedtkant fra, end at tørstege!

Og således overlevede den gode danske frikadelle trods alt.

Shopping
^