'Rigtig god film, hvor en række menneskeskæbner krydser hinanden og tilsammen giver et kalejdoskopisk billede af LA på godt og ondt.
Filmen er både vedkommende, rørende og spændende.
Handling
Crash'' er en tankevækkende og udfordrende fortælling, der stiller sig provokerende an overfor de komplekse raceproblemer i samtidens USA. Et urbant drama, der i et mosaikmønster dykker hovedkuls ned i Los Angeles'' etniske smeltedigel og følger et broget persongalleri i deres kamp for at overvinde små og store tragedier i en hverdag post 9/11, hvor alle frygter alle, og gråzonen mellem sort og hvid, offer og forbryder, bliver stadigt mere udflydende.
'