Kultbandet'Steppeulvene', der i 1967 udgav lp'en 'Hip' betragtes i dag af mange, som en milepæl i dansk rockhistorie. Med filmen 'Steppeulven' fortæller Ole Christian Madsen og Bo hr. Hansen historien om rockbandets sanger Eik Skaløe og hans kærlighed til Halfdan Rasmussens datter, Iben Nagel Rasmussen. En intens og besættende kærlighedsaffære, som varede til hans alt for tidlige død i 1968.
1962 er året, hvor en hel generation lever, som var det deres sidste dag. For den unge Eik vender det op og ned på hans liv, da han forelsker sig hovedkulds i den smukke fredsaktivist Iben Nagel Rasmussen og hun forelsker sig i ham. Men Iben er barn af tiden og hun tager parolerne om fri kærlighed og sex alvorligt. Hun fornægter den personlige ejendomsret og vil ikke nøjes med én mand, når hun kan få flere. Som i et klassisk trekantsdrama, indleder han en kamp for at vinde hele hendes kærlighed. Som poet, forfatter og sanger besynger han konstant sin kærlighed til hende. Men Eik må erkende sit nederlag og i 1968 rejser han uden sin elskede til Nepal, drømmenes land i øst. En rejse han aldrig vender hjem fra.
Vindere af biografbilletter
Tillykke til Susanne Svendsen fra Hillerød, K Riberholt fra Hedehusene, Beata Mach fra Vejle, Isabella Nielsen fra Brønshøj og Marianne Eilersen Salomonsen, som hver har vundet 2 x fribilletter til filmen.
<iframe width="460" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/iiyJXMnQclk" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>