Lægeurter: Katost til behandling af ’kvindesygdomme’

I tidligere tiders madlavning brugte man plantens blade som erstatning for kål og ingrediens i blandt andet supper og gryderetter. Men også plantens lange, seje stængler kunne bruges i husholdningen: I tørret tilstand kunne de skilles i lange fibre og bruges til fremstilling af tovværk og vævning af sækkelærred. 

Katost som lægeplante i middelalderen

Ifølge botanikernes studier blev katost også flittigt dyrket og anvendt som lægeplante i middelalderens klostre. Plantens smukke violette blomster indeholder slimstoffer, som man mener blev anvendt i te til lindring af hoste.

Udtræk af katost stængel skulle også kunne lindre irriterede slimhinder, forstoppelse, og blev også anvendt i salver, der skulle læge betændte sår, og lindre skæl og svamp i hovedbunden.

Botanikerne fandt tilsyneladende også kilder, der beskrev, hvordan katost blev anvendt til behandling af ’kvindesygdomme’. Nøjagtig hvilke sygdomme, der er tale om, er usikkert, men det er nærliggende at tænke, at der måske er tale om svampeinfektioner og betændelse i underlivet. Katost skulle endvidere have en gavnlig effekt på mælkeproduktionen hos køer og ammende kvinder.

Anvendelse af Katost i dag

Ingen af de egenskaber, man i middelalderen tillagde katos, er videnskabelig bevist. Til gengæld er den skønne katost yderst populær blandt havens bier og sommerfugle, og perfekt som snitblomst til sommerens buketter.

De friske blomster og blade kan nydes i salater, og i supper og gryderetter, og som jævning i saucer. På engelsk kaldes katost marsh mallow flower, fordi man med udtræk af stænglens slimstoffer kan fremstille en spiselig skumlignede substans. Da plantens slimstoffer, som beskrevet tidligere, har en god effekt på forstoppelse, skal man dog nok holde lidt igen med de ellers veganske marsh mallows.