Det store værk blev blev oprindeligt skabt for at udbrede kendskabet til den danske flora blandt den brede befolkning. Det blev til i samarbejde mellem videnskabsfolk, kobbertrykkere og tegnere gennem ikke mindre end 123 år.
I 1648 udsendte lægen og botanikeren Simon Paulli, på foranledning af Christian IV, et mindre værk også med titlen Flora Danica. Bogen beskrev først og fremmest de planter, som kun havde lægelig interesse. Sidenhen blev tusindvis af blomster, alger og svampe tegnet, trykt og samlet, først i Flora Danica-hæfter, og endelig i et storslået værk om Danmarks vilde planter: 'Icones Florae Danicae' – i daglig tale 'Flora Danica'.
I dag handles de oprindelige Flora danica-hæfter en sjælden gang på auktioner – prisen ligger på fra kr. 350.000 og opefter.
Med denne nye udgivelse kan enhver dansker får et indblik i dette nationale hovedværk. Henning Knudsens bog fortæller hele historien om Flora Danicas tilblivelse med enestående 250 plancher – de fleste gengivet i oprindelig størrelse.
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Omfang: 624 sider