Kategori: Urter

Dyrk din egen urtete: De bedste planter til tebrygning i haven

Rigtigt mange urter trives i danske have og en del af dem egner sig fantastisk til hjemmebrygget urteteer.

Planteguide: Hvilke planter egner sig bedst til urtete?  

Nogle af havens blomster, som mynte, kamille og hestemynte kan mere end blot pynte i haven og på altanen. Overhælder man de friske eller tørrede blade og blomster med kogende vand og lader drikken trække nogle minutter, så har man en velsmagende urtete.

Magien ved mynte

Den almindelige mynte er en populær urt i teblandinger. Plantens blade udskiller en æterisk olie, der dufter og smager af menthol. Myntete lindrer hoste og ondt i halsen, og der skal kun et par blade til for at brygge en smagfuld og duftende te. Mynte findes i mange varianter med forskellig smag, fx æblemynte, chokolademynte og ananasmynte.

Hestemynte i stedet for Earl Grey te

Hestemynte, som også kaldes bergamottemynte på grund af sin duft og smag, der minder om Earl Grey te, bør have sit eget afsnit i guiden, da det er en af de allerbedste te-planter, du kan dyrke. Både blomster og blade er ideelle til at tilføje smag til teblandinger. Den røde hestemynte passer til et bed med pangfarver, men hestemynte findes også i mere afdæmpede farver som fx violet, og denne variant er også skøn i urteteen.

Beroligende kamille

Kamille er en klassisk te-plante og lægeurt, hvis lindrende egenskaber kan spores langt tilbage i historien. Kamilleplanten er kendt for sine beroligende egenskaber og blev blandt andet brugt til lindring af maveonde og betændelsestilstande, samt til at bekæmpe tungsind. Kamille sås i foråret, og herefter vokser planterne til uden det store hurlumhej. Det er blomsterne, man bruger til te, som kan bruges friske eller tørrede og tilføjer lethed og duft i bedene.

Salvie lindrende og bitter-sød

Salviete er kendt for sin bitre smag med en skøn muldjordsagtig aroma. Historisk har salvie været værdsat for sine helbredende egenskaber, specielt for dens evne til at lindre ondt i halsen, fremme fordøjelsen - og endda, forbedre hukommelsen og mindske svedproduktion (!)

Jasminens beroligende aroma

Jasmin tilføjer en udsøgt aroma og kan bruges sammen med andre urter og teer. Den har en antistressende virkning, der gør den til en populær tilføjelse til enhver teblanding.

Frugtige skovbær

Blade fra nyudsprungne skovjordbær har en herlig aroma og en frugtagtig og mild smag. Skovjordbær egner sig også til at tørre, så man kan nyde denne skønne te gennem de kolde måneder.

Cikorie rod

Når cikorie med sine himmelblå blomsterkurve bruges i te, er det roden, der er tale om. Cikorierod kan, når den er tørret i ovnen og malet, bruges i te, og indeholder sukkerstoffet inulin, som gavner fordøjelsen.

Hvidtjørn mild og frisk

Både blade og blomst fra hvidtjørn kan tilføje en mild, frisk smag til teen. Forskning fra Aarhus Universitet viser, at hvidtjørn kan virke forebyggende mod hjertekrampe, forsnævring i hjertets kranspulsårer og uregelmæssig hjerterytme.

Sort og grøn te smager bedst når de er dyrket i bjergene

Du kan også godt dyrke almindelig sort og grøn te i danske haver, men mest som prydplante. Teens kvalitet bliver nemlig bedst, når den dyrkes højt oppe i bjergene i subtropiske egne, fx i Kina og Indien.

Urter
Forskning: Echinaceas sundhedsfremmede egenskaber  

Echinacea er almindelig kendt for sin lindrende virkning på forkølelse, men når det kommer til videnskabeligt at kunne dokumentere effekten af Echinacea kosttilskud, så er resultaterne imidlertid ikke entydige.

Læs mere
Urter
Forskning: Gurkemejes sundhedsfremmede egenskaber 

Gurkemeje er et populært krydderi, der blandt andet indgår i blandingskrydderiet karry, og flittigt indgår i asiatiske og indiske opskrifter. Men det gule krydderi kan mere end sætte kulør på krydderede retter.

Det gule stof 'curcumin', som findes i gurkemeje, og som farver karryretten, har nemlig…

Læs mere
Haven & altanen
Citronmelisse 

Citronmelisse, også kaldet hjertensfryd, er en skøn lille krydderurt, som dufter så dejligt og er så utrolig anvendelig. Læs hvordan munkene anvendte citronmelisse som lægeplante, og få opskriften på en plejende og helende citronmelissesalve, du nemt kan fremstille hjemme.

Læs mere
Forår
Basilikum - Dyrkning & sorter 

Vidste du, at der findes sorter af basilikum, hvor smagen har et pift af lakrids, kanel eller citron?

Læs mere
Forår
Solskins-te 

Lige nu pryder solgule mælkebøtter markskel og grøftekanter. Smukke ser de ud – og så er mælkebøtten tilmed en anvendelig lille plante.

Læs mere
Forår
Dyrk din C-vitamin  

Have- og brøndkarse er nem og taknemlig at dyrke, smager fantastisk og er fuld af C-vitamin. Brøndkarsen er mild i smagen og ikke helt så robust en plante som havekarsen. Dyrk din egen lille karsehave i vindueskarmen, på altanen eller i haven.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^