Han nedgør hende

Han nedgør hende 

Fra brevkassen: Hun overså faresignalerne i deres stormfulde forelskelse. Nu er hun offer for hans voldsomme vredesudbrud ...

_____________________________________________


Min kæreste og jeg har kendt hinanden i et år. Vi forelskede os allerførste gang vi så hinanden. Han var verdens sødeste fyr, behandlede mig altid godt og var enormt romantisk.
Vi besluttede os hurtigt for at flytte sammen, da vi boede i hver sin ende af landet. Jeg så måske nogle faretegn allerede dengang; han kunne blive meget vred og vi skændes måske også lidt for ofte.
Men nu er jeg blevet gravid og skal have det barn vi begge ønsker os. Jeg troede han ville blive sødere nu, men det er ikke tilfældet. Han råber mig i hovedet og flipper ud over ingenting - og det er altid min skyld, enten fordi jeg har rodet eller sagt noget forkert.
Når jeg så som regel begynder at græde, bliver han endnu mere sur og råber, at jeg skal holde med at hyle.
Jeg ved ikke, hvem jeg skal snakke med og han nægter at søge hjælp. Jeg vil så gerne have det til at fungere, men jeg føler jeg bliver mindre og mindre. Jeg har ikke lyst til at gå på arbejde mere, har bare lyst til at sove. Jeg ville bare ønske jeg kunne vågne op til et lykkeligt liv sammen med ham.
Hvad skal jeg gøre?

_____________________________________________

Mange tak for dit brev, som jeg har læst op til flere gange. Hvor ville jeg dog ønske, at jeg kunne opfylde dit højeste ønske om at vågne op til et lykkeligt liv sammen med din kæreste. Men som du beskriver jeres samliv, ser det desværre ud til at jeres problemer ikke bare forsvinder af sig selv.

Jeres forhold begyndte med en stormfuld forelskelse og I faldt for hinanden allerede første gang I mødtes. Han var verdens sødeste fyr, både meget romantisk og han behandlede dig godt. Umiddelbart et rigtigt drømmemøde med ”prinsen på den hvide hest”.

Men måske netop fordi I så hurtigt faldt for hinanden, overså du de alvorlige psykiske problemer, som din kæreste bragte med sig ind i jeres forhold. Du beskriver, at du allerede dengang fornemmede, at alt måske ikke var helt som det burde være, men at du i din forelskelse håbede, at det ville blive bedre med tiden bl.a. når I flyttede sammen og ventede ønskebarnet.

Men min lange erfaring siger mig, at problemer med enorme vredesudbrud og "flippen ud over småting” bestemt ikke aftager, fordi man flytter sammen. Tværtimod bliver det oftest værre, fordi han ikke kan rumme din måde at være på, når det går hen og bliver hverdag. Han evner heller ikke tage ansvaret for hans del af jeres skænderier, men mener at det hele sammen er din skyld ...

Jeg vil ikke udfra en enkelt beskrivelse sætte navn på de problemer din kæreste har, men hans voldsomme udfald mod dig kommer til at virke som en slags psykisk vold. Du skriver, at du er ved helt at miste din selvtillid og at du ikke har lyst til at gå på arbejde mere, men bare ønsker at sove fra det hele. Dette lyder ret alarmerende og jeg mener, at der virkelig skal gøres noget ved situationen, inden du rent psykisk falder ned i et ”sort hul”.

Mit råd til dig er, at du omgående handler på den situation du befinder dig i. Du venter et barn, som du har et stort ansvar for kommer til verden under de bedst mulige betingelser. At du er ved at miste lysten til dit arbejde og bare har lyst til at sove fra det hele, er i mine øjne et tegn på at du er ved at slippe taget om dit liv. Du har brug for hjælp til at komme på benene igen, så du kan se klart og realistisk på jeres forhold og på hvordan du kan komme videre enten alene eller sammen med din kæreste.

Samtidig tror jeg, at det vil være en god ide, at du enten beder din kæreste om at flytte et stykke tid eller at du selv i en periode flytter (f.eks hen til noget familie eller venner). Du har brug for ro og støtte fra venner, familie og måske også fra en professionel, til at finde ud af hvad du skal gøre. Du må finde ud af hvilke krav du vil stille til din kæreste for at kunne fortsætte samlivet med ham.

Hvis din kæreste ikke vil modtage nogen form for hjælp til at få styr på sine udbrud og irritation, må du se i øjnene at ingen af jer kan være tjent med at leve sammen. I har kun kendt hinanden et års tid. Det hele er gået meget hurtigt og inden for denne korte periode har du været hele følelsesskalaen igennem fra den højeste lykke, til nu at være næsten opgivende og ved at miste livslysten.

Det kan være meget svært at erkende hvis man har taget fejl og indse at det man troede var det helt rigtige, måske kun er en illusion. Jeg håber selvfølgelig at I kan redde forholdet, selvom jeg synes at det i øjeblikket ser noget sort ud. Selvom det kan være et stort tab at miste sin drøm, er det vigtigt at du ikke udsletter dig selv, sådan som jeg fornemmer det er ved at nu. Du kan og skal komme videre og skabe et godt liv, hvor du kan tage ansvar for såvel dit barns som din egen trivsel.

Jeg sender dig en masse tro og håb på at du igen vil kunne rejse dig op fra den ulykkelige situation du er havnet i og forhåbentlig samtidig både stærkere og mere klartseende end før.


Forskning afslører: Emophilia og personlighedstræk.
Sjæl & psyke
Emophilia: Forbindelsen mellem en tendens til nemt at blive forelsket - og mørke personlighedstræk 

Evnen til at føle kærlighed er fascinerende og livsbekræftende, men forskning viser, at mennesker, der oftere og hurtigere forelsker sig i potentielle partnere, har større tendens til mørke personlighedstræk end andre.

En ny undersøgelse fra Universitetet i Bergen kaster lys over begrebet…

Læs mere
Gode råd til at tackle konflikter i familien
Sjæl & psyke
Forstå og løs konflikter med dine voksne børn 

Konflikter mellem forældre og voksne børn kan være utroligt smertefulde og frustrerende for alle involverede, og de kan medføre dybe sår og ødelægge relationer, hvis de ikke håndteres i tide.

Det kan være særligt udfordrende for forældre at navigere den nye rolle, de får, når deres børn bliver…

Læs mere
Tips til mere energi og overskud
Sjæl & psyke
Træt og uoplagt? 

Har du fået det forkerte ben ud af sengen? Føler du dig træt og uoplagt? Har du svært ved at overskue, hvordan du skal komme igennem dagen? Her får du vores bedste tips til, hvordan du kan løfte humøret.

Læs mere
Sundhed
Ny forskning undersøger hvordan vrede, angst og tristhed påvirker hjertet 

En undersøgelse offentliggjort i Journal of the American Heart Association har kigget på sammenhængen mellem vrede, angst og tristhed, og risikoen hjerteanfald og slagtilfælde. Her peger forskerne på, at især hyppige, kortvarige anfald af vrede belaster blodkarrenes evne til at undgå dannelsen af…

Læs mere
Sjæl & psyke
10 effektive råd: Sådan får du kontrol over din vrede 

Vrede er en naturlig og helt normal følelse, men når den kommer i form af kortvarige, impulsive udbrud, kan det hurtigt eskalere og påvirke vores forhold til mennesker omkring os. Og som forskning viser, kan vrede også have konsekvenser for vores trivsel og fysiske helbred. Mange har glæde af at…

Læs mere
Psykisk stabilitet med en ketogen diæt
Sjæl & psyke
Nyt studie: Keto diæt viser lovende resultater for psykisk sundhed 

Et nyt studie fra Stanford Medicine, ledet af Shebani Sethi, forsker i metabolisk psykiatri, har vist, at en ketogen diæt potentielt kan stabilisere symptomer hos personer med alvorlige psykiske lidelser som skizofreni og bipolar lidelse. Disse sygdomme behandles typisk med antipsykotisk medicin,…

Læs mere
Udvikling af empatiske evner hos børn
Sjæl & psyke
Empati fra vugge til voksenliv  

Det er kendt, at den kontakt, forældre etablerer med deres barn i barnets første år, har afgørende indflydelse på barnets sociale kompetencer gennem livet. Det gælder også evnen til at føle empati, fastslår ny forskning, som viser, at evnen til at genkende og forstå andres følelser former sig…

Læs mere
Sjæl & psyke
Forskning afslører de mest almindelige årsager til at folk lyver 

Forskere fra University of British Columbia har fornyelig gennemført en undersøgelse der klarlægger, hvor ofte vi lyver, og hvad der motiverer os til at lyve. Lidt overraskende bekræfter undersøgelsen, at løgne ikke altid er ondsindede, selviske, umoralske eller uetiske.

Læs mere
Sundhed
Ny 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed  

Regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarks-demokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne har indgået en bred politisk aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.…

Læs mere
Sjæl & psyke
Terapeuten: Styrk dit selvværd 

"Selvværdet slides, hvis du går for meget på kompromis med dig selv og dine inderste ønsker", skriver par- og psykoterapeut Connie Kragelund. Her forklarer hun, hvad selvværd er, hvilken stor betydning det har for trivslen og følelsen af glæde og tilfredshed i livet, og hvordan man styrker sit…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Spis dig stærk, let og mæt - Anne Hjernøe

Fra den inspirerende kost- og livsstils ekspert, journalist Anne Hjernøe, kommer bogen 'Spis dig stærk, let og mæt' om forfatteres succes-koncept 'Stærk, let og mæt'.

Læs mere
Low Carb og KETO opskrifter: 'De Bedste Fra Madbanditten'

Fra Jane Faerber, Danmarks ultimative ekspert i Keto og Low Carb kost og livsstil, kommer endnu en inspirerende bog, der vejleder og guider vej gennem Low Carb-junglen.

Den nye udgivelse 'De Bedste Fra Madbanditten' er til dem, der sigter efter vægttab med KETO, og dem, som bare nyder de mange…

Læs mere
Gaven til maven - Den videnskabelige vej til sund fordøjelse

Gennem 20 år har Anette Harbech Olesen arbejdet med formidling af mad og sundhed. Det er blandt andet blevet til bestsellerbøger som 'Mad, mening & magiske øjeblikke', 'Den glutenfri kogebog' og 'Søvnhormonet melatonin'.

Med sin nye udgivelse 'Gaven til maven', deler hun ud af sin store viden om…

Læs mere
Vaginisme - Når kroppen siger nej

Sex er dejligt, og sex gør godt. Men hvad gør man, når sex gør ondt?

Læs mere
Shopping
^