Men resultaterne i et nyt studie fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet peger på, at den fordom ikke nødvendigvis længere holder. Gennem dybdegående interviews med 31 ældre mænd og kvinder mellem 67 og 86 år, som har mistet deres partner, tegner der sig nemlig et mere varieret billede.
"Man har i lang tid haft en fordom om, at ældre mænd er praktisk udfordrede i køkkenet, når de bliver alene, men det er ikke det billede, jeg ser. Der er enlige mænd fra den ældre generation, som er udfordrede, men der er i den grad også mænd, som er dygtige til at lave mad og som har taget udfordringen på sig, efter de er blevet alene. Og måske allerede da konen er blevet syg, eller de er gået på pension," siger forsker og adjunkt Sidse Schoubye Andersen, som er forfatter på studiet.
En adfærd omkring madlavningen, som ifølge forskeren flugter med tendenser i tiden, hvor mændene i højere grad end tidligere tager del i de huslige pligter, men som også modarbejder en kendt og lidt trist fortælling om den enlige mand.
Mænd laver postejer og pølser fra bunden, kvinder spiser ostemadder
Mange af enkemændene i studiet oplever madlavning som en ny hobby, hvor de virkelig folder sig ud særligt med kødretter, når de fx blev spurgt om, hvad de fik at spise dagen forinden interviewet, forklarer Sidse Schoubye Andersen.
"Mændene fortalte i detaljer om, hvordan de havde tilberedt en flæskesteg, eller hvordan de lavede pølse og leverpostej fra bunden. Retterne de lavede var ofte relativt omstændige, men de gjorde det fordi, de syntes, det var sjovt, og fordi det var vigtigt for dem at få et varmt måltid mad," siger hun og tilføjer:
"Mændene var bekymrede for at blive anset som hjælpeløse eller som afhængige af andre, når det handlede om madlavningen. Det var vigtigt for dem at vise, at de godt kunne klare sig selv og lægge afstand til manden, der går i hundene, efter at ægtefællen er gået bort."
Hos de enlige kvinder tegnede der sig et anderledes billede. Her var tendensen ifølge forskeren, at madlavningen helst ikke skulle tage længere tid, end det tog at spise maden, og at madlavningen i højere grad blev anset, som et arbejde.
"Kvinderne fortalte, at de ikke gad bruge for meget tid på at lave mad til sig selv, og ofte kunne nøjes med en ostemad. En af dem sagde også, at hun var forfærdelig ked af at have mistet sin mand, men det med ikke at skulle lave mad var faktisk helt okay og nærmest en lettelse," fortæller Sidse Schoubye Andersen.
Alderdommen byder på nye kønsroller
Dette er ifølge forskeren dels udtryk for at mænd og kvinder anskuer madlavningen forskelligt, som formentlig bunder i forskellige arbejdsdelinger igennem livet; mænd ser det som en hobby, kvinder som et dagligt arbejde. Men de forskellige typer af fortællinger udtrykker også kønnede forventninger til gamle mænd, kvinder og deres madvaner.
"Når en gammel kvinde fortæller om at springe over eller spise ostemadder, så ser vi det som udtryk for en prioritering. Hun behøves ikke at forsvare eller forklare det. Når de gamle mænd omvendt gjorde meget ud af at fortælle, at de ikke sprang over og i stedet i detaljer fortalte om mere omstændige måltider, så skyldes det blandt andet, at de distancerer sig fra billedet af den gamle hjælpeløse enkemand," forklarer Sidse Schoubye Andersen.
Studiet er et af ganske få, der er lavet på området, hvilket ifølge forskeren bl.a. skyldes, at vi som samfund ofte glemmer de ældre generationer, når vi kigger på forandringer i eksempelvis kønsroller, fordi vi antager, at ældre lever efter traditionelle mønstre og derfor ikke afspejler moderne tendenser.
"Resultaterne i det her studie er et udtryk for, at nogle af de forandringer, vi ser i kønsrollerne hos moderne familier, også sker blandt den ældre generationer. Men forskning i forandringer i alderdommen er ofte noget, vi glemmer - fordi vi antager, at forandringer og udvikling primært er noget, der hører ungdommen til," siger Sidse Schoubye Andersen.
Hun håber, at studiet kan bidrage med ny viden og nuancere billedet af de ældre som bliver alene, fx i forbindelse med kommunens forebyggende hjemmebesøg, som er en del af serviceloven.
