Kategori: Sundhed

Røgfri udeområder er, sammen med dyrere tobak og tobak gemt væk ved kassen i supermarkederne, tiltag der nedbringer antallet af især unge rygere.

Må man ryge ved busstoppestedet? 

Må man ryge ved busstoppestedet, på legepladsen eller ved fodboldbanen? Nej, lyder det fra et stort flertal af danskerne i en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Hjerteforeningen. Flere steder er udelivet allerede blevet røgfrit.

Børn skal ikke tumle på byens legepladser eller spille fodbold med miniputterne i røgen fra de voksnes cigaretter. Det mener tre ud af fire danskere ifølge undersøgelsen ’Danskernes holdning til tobak’, som Kræftens Bekæmpelse, TrygFonden og Hjerteforeningen står bag.

"Vores holdning til, hvor der kan ryges, ændrer sig. I øjeblikket endda ret hastigt. Vi har vænnet os til, at vi ikke ryger indendørs. Nu er turen kommet til at diskutere de fælles udendørs områder som legepladser, strande og idrætsområder. Mange – både børn og voksne – vil gerne kunne bevæge sig rundt uden at blive udsat for røg," siger Jette Jul Bruun, underdirektør i TrygFonden.

Sammen med Kræftens Bekæmpelse dannede TrygFonden i 2017 partnerskabet ’Røgfri Fremtid’, der arbejder for, at ingen børn og unge ryger i 2030.

Rygning ud af børnenes hverdag

Størst er opbakningen til røgfri legepladser og idrætsanlæg. Men også busstoppesteder og forlystelsesparker står højt på danskernes ønskeliste over røgfri udeområder. Og omkring halvdelen ville foretrække, at også udeservering på caféer og restauranter, strande og parker var røgfri. Ifølge Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, giver det god mening:

"Ved at gøre omgivelserne røgfri – også udendørs – kan vi både beskytte børn og unge mod tobaksrøg og bidrage til, at rygning ikke bliver en naturlig del af deres hverdag. Det, ved vi, har betydning for, om de selv begynder at ryge," forklarer hun.
Røgfri Fremtid samarbejder med Kommunernes Landsforening og de enkelte kommuner om at indføre røgfri udearealer.

Det handler om røgen – ikke om rygerne

Kommuner som Aarhus, Odense, Aalborg har allerede introduceret forskellige røgfri udearealer. Det samme har private boligforeninger, strande og caféer. Erfaringer viser, at de fleste er glade for og respekterer de røgfri områder.

"Røgfri udearealer handler om røgen – ikke om dem, der ryger. En venlig appel til ikke at ryge i nærheden af børn og unge vil for det meste blive positivt modtaget, og mange vil helt naturligt følge opfordringen. Forud for nye rygeregler følger ofte debat og kritik, men når først reglerne er indført, er de fleste glade for dem," siger Morten Ørsted-Rasmussen, Chef for Strategi, Forebyggelse og Udvikling i Hjerteforeningen.

Opbakning til røgfri udeområder

  • 77 % ville foretrække at offentlige legepladser var røgfri.
  • 73 % ville foretrække, at idrætsanlæg og sportspladser var røgfri. 66 % ville foretrække røgfri fodboldstadion.
  • 66 % ville foretrække røgfri busstoppesteder.
  • 62 % ville foretrække røgfri forlystelsesparker og zoo.
  • 57 % ville foretrække at udeserveringer ved caféer og restauranter var røgfri.
  • 48 % ville foretrække at offentlige strande og parker var røgfri.
  • 43 % ville foretrække at festivaler var røgfri.

Om undersøgelsen

Analysen er baseret på 5.119 besvarelser fra en spørgeskemaundersøgelse blandt personer i alderen 15 år og derover. Undersøgelsen er repræsentativ på køn, alder, region og uddannelse. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret panelundersøgelse af Kantar Gallup for TrygFonden, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen i perioden 13. november til 11. december 2020.

Eksempler på kommuner med røgfri udeområder:

  • Region Hovedstaden:
    Frederiksberg Kommune har indført røgfri udearealer ved alle institutioner og foreninger, hvor børn og unge færdes - herunder kommunens idrætsanlæg, museer, biblioteker, svømmehaller og andre kulturinstitutioner i kommunen.
    Brøndby, Ishøj, Gladsaxe og Københavns kommuner har indført røgfri legepladser
    Hvidovre Kommunes strand er røgfri
  • Region Sjælland
    Roskilde og Slagelse kommuner har indført røgfri legepladser
  • Region Midt
    Randers Kommune har indført røgfri legepladser
    I Aarhus Kommune har busstoppesteder, parker og områder foran kommunale bygninger været røgfri siden sommeren 2020, og et forslag om røgfri strande er til behandling i byrådet
  • Region Nord
    I Aalborg Kommune henstilles der til, at der ikke ryges i byens Friluftsbad, ved busstoppesteder og på byens legepladser
  • Region Syddanmark
    Odense Kommune har indført røgfri legepladser
Ozempic og Wegovy Novo Nordisk. Nature Medicine: SELECT trial of semaglutide
Sundhed
Ny viden: Wegovy kan sandsynligvis reducere risikoen for hjerteanfald 

En ny undersøgelse, offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature Medicine, viser, at vægttabsmedicin som Wegovy ikke kun hjælper med at reducere vægten, men også kan mindske risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde med hele 20%. Dette videnskabelige gennembrud kan få stor betydning for både…

Læs mere
Livmoderhalskræft kan være svær at opdage i tide uden regelmæssige screeninger.
Sundhed
Livmoderhalskræft: Tidlig screening kan redde dit liv 

Mistanken om at have kræft er skræmmende, og derfor er det vigtigt at få undersøgt bekymringen, så du kan få ro i sindet. For kvinder kan det handle om frygten for livmoderhalskræft, men regelmæssige screeninger giver mulighed for at opdage sygdommen tidligt. Jo tidligere den opdages, desto bedre er…

Læs mere
Sundhed
Ny viden: Naturligt alternativ til populære lægemidler mod svær overvægt 

I en tid, hvor medicin som Ozempic og Wegovy dominerer samtalerne om vægttab og blodsukkerkontrol, er det let at glemme, at en sund kost kan spille en afgørende rolle i forebyggelsen af livsstilssygdomme. Selvom disse lægemidler får meget opmærksomhed, så viser nye undersøgelser, at en simpel…

Læs mere
Hvis du drikker alkohol for at håndtere stress eller angst, kan det være et tegn på alkoholmisbrug.
Sundhed
Alkoholmisbrug: Er dit forhold til alkohol ved at blive problematisk? 

Alkoholmisbrug er et alvorligt mønster, der ofte sniger sig ind i hverdagen uden at man opdager det. Over tid kan det påvirke både din fysiske og mentale sundhed på måder, du måske ikke har tænkt over.

Der er flere klare tegn, både fysiske og psykiske, der kan indikere, at dit forhold til alkohol…

Læs mere
Forbrugerrådet Tænk advarer mod farlige produkter på Temu-platformen.
Forbrugernyt
Forbrugerrådet Tænk advarer mod Temu 

Forbrugerrådet Tænk har netop offentliggjort en undersøgelse, hvor 38 produkter fra den populære kinesiske handelsplatform Temu er blevet testet. Resultaterne er bekymrende: hele 30 af produkterne overholder ikke de europæiske regler, og mange viser sig at have alvorlige sikkerhedsproblemer.

Læs mere
Undgå tømmermænd: Reflekter over dine drikkevaner med vores nye kampagne.
Job & karriere
Dansk alkoholkultur: Et enkelt glas er sjældent nok – hele flasken tømmes 

Det er surt at bruge en hel søndag på tømmermænd og ærgrelser over, at man endnu engang fik for meget indenbords. Det kan næsten få en til at fortryde, hvad der ellers var en hyggelig aften, mener mange danskere. En ny undersøgelse fra Alkohol & Samfund og TrygFonden viser, at 65 procent af voksne…

Læs mere
Skovflåter i Danmark: Vigtig information om symptomer og behandling af borreliose.
Forår
Skovflåter og Borreliose: Tegn og symptomer du skal holde øje med 

Et flåtbid behøver ikke at være smertefuldt, men det er vigtigt altid at fjerne flåter, fordi en del af dem er inficerede med Borrelia. Se billeder af skovflåt, flåtbid og borrelia-udslet.

Læs mere
Tørre øjne symptomer, årsager og behandling
Sundhed
8 årsager til tørre øjne 

I anledning af 'Dry Eye Awareness Month' i juli, er det vigtigt at sætte fokus på en udbredt, men ofte overset tilstand: tørre øjne, som ifølge Øjenforeningen rammer 11 pct. af befolkningen mellem 30-60 år.

Når lidelsen især ses hos ældre, så skyldes det, at produktionen af tårer aftager med…

Læs mere
Kend de 18 råvarer, der har indflydelse på blodtrykket
Sundhed
18 råvarer: Spis dig til et lavere blodtryk 

For mange danskere er højt blodtryk en skjult trussel – hele 20 procent af dem, der er ramt, og næsten en tredjedel er uvidende om det. Højt blodtryk opstår, når hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet gennem kroppens arterier, hvilket kan føre til alvorlige helbredsproblemer som…

Læs mere
Mindsk risikoen for mave-tarm-infektioner på rejsen - brug flaskevand og undgå rå fødevarer.
Rejser
Mindsk risikoen for ’turistmave’ 

Går sommerens rejse til eksotiske rejsemål, er det klogt at indstille sig på at man måske skal tilbringe et par feriedage med maveonde og diarré. En mave-tarm-infektion er nemlig den sygdom, rejsende oftest rammes af på ferie i udlandet i sommermånederne. SOS International vurderer, at hver anden…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^