Kampen mod skvalderkål: Effektive metoder til at bekæmpe havens plage

Trods skvalderkålens evne til at invadere og overtage haver, kan kampen mod det genstridige ukrudt stadig vindes med tålmodighed og de rette teknikker.

Overgartnerens råd mod skvalderkål 

Er du en af de haveejere, der synes at livet er for kort til at luge skvalderkål? Med plantens lange, tynde rødder, er den svær at få skovlen under, for misser man blot et lille stykke rod, så vender de tilbage. Og hvor gør man overhoved af den 'inficerede' jord? Her får du 4 alternativer til at skulle grave hele bedet op.

  1. Robuste stauder kan kvæle ukrudt

    Ligesom i mange private haver, så er skvalderkålen en pestilens i Haveselskabets have på Frederiksberg. De senere år har gartnerne derfor eksperimenteret med at plante forskellige robuste stauder i de bede, hvor skvalderkålen giver problemer, og det går faktisk ganske fint. Nogle af planterne klarer sig med lidt hjælp så godt, at de næsten har udkonkurreret ukrudtet", fortæller overgartner Michael Tilbury.

    "Der findes ingen mirakelkur, men i et af bedene, er vi sluppet næsten helt af med skvalderkålen. Vi startede med at slå toppene af med en le for at udpine skvalderkålen. Derefter plantede vi bølgekronet storkenæb i bedet. Siden har vi hvert år måtte luge lidt mellem planterne, men nu dækker storkenæben hele bedet."

    Bølgekronet storkenæb vokser med ca. 3-4 gange sin egen størrelse på en sæson. Det er netop den egenskab ved planten, der ifølge Michael Tilbury, gør at den klarer sig så godt i konkurrencen mod skvalderkål.

    "Her, efter flere år, har storkenæben stort set udkonkurreret skvalderkålen. Der dukker måske tre blomsterstængler frem i løbet af en sæson. Kun under hækken, der vokser langs bedet, er der stadig skvalderkål."
     
  2. Store blade dækker skvalderkålen

    Hosta og mjødurt er andre gode stauder, som Michael Tilbury har haft held med at bruge på steder, hvor der vokser skvalderkål. Begge disse planter har store blade, som dækker jorden godt.

    Hosta er lidt langsom om at komme i gang om foråret, og det giver skvalderkålen et forspring. Derfor slår vi de grønne skvalderkålsblade af med en le eller en græstrimmer sent på foråret. Men du kan også bruge en cirkelhakke eller et skuffejern i stedet for, hvis du er bange for at beskadige de nye hostaskud.

    "I bedet har vi også tidlige forårsløg som erantis og porcelænshyacint. Det passer lige med, at vi kan nå at slå skvalderkålen ned, efter at forårsløgene er visnet ned, og før hostaerne er kommet rigtigt i gang", siger Michael Tilbury fra Haveselskabets have.

    Resten af sommeren kan hostaens store, flotte blade dække, så man stort set ikke ser skvalderkålen. Og skulle et par hvide skvalderkålsblomster alligevel stikke hovederne frem, ser de ganske yndige ud sammen med hostaens blade, især hvis du har valgt en hvidbroget sort.
     
  3. Spiselig og romantisk have med skvalderkål

    En anden mulighed er at skabe et blandet staudebed ved at plante robuste stauder ind mellem skvalderkålene. Her er målet ikke at holde skvalderkålen helt nede, men at lade de fine, hvide skærmblomster indgå som et romantisk slør mellem de øvrige stauder.

    Pæoner og dagliljer passer fint i sådan et bed. Begge disse planter har kompakte og dybe rodsystemer, der tåler konkurrence fra skvalderkålen. Du gør dog klogt i at give de nye planter en god start ved at plante i store plantehuller foret med aviser og ved at holde skvalderkålen i ave, indtil de nye planter er kommet i god vækst.

    Er du mere til en spiselige have, kan du plante rabarber sammen med skvalderkål. Du kan i øvrigt også spise skvalderkålen. Ikke som kål men derimod som salat fx sammen med nye mælkebøtteblade og løgkarse, der ligeledes findes som ukrudt i mange haver.
     
  4. Træflis eller sort fiberdug mod skvalderkål

    Dæk svalderkålen til med sort fiberdug eller træflis. Uden lys kvæles skvalderkålen, til gengæld vil fx græs gro igen, når det igen får sollys.

Eddike, salt og sulfo

Måske er du bekendt med hjemmeopskriften 'eddike, salt og sulfo' til bekæmpelse af skvalderkål og andet ukrudt. Problemet er at miksturen ikke kun kvæler skvalderkål og ukrudt, men også andre planter i det sprøjtede område. Derfor har Miljøstyrelsen udstedt forbud mod brugen af de ellers lettilgængelige midler.

 

Sommer
Kom nemt i gang med at sylte - 8 suveræne syltebøger 

Det er ganske tilfredsstillende at sylte lidt af havens høst, så man har skønne, hjemmelavede marmelader, pickles og surt, når sommeren går på held.

Otte bøger, skrevet af nogle af Danmarks mest rutinerede og engagerede madskribenter, viser hvordan du nemt kommer i gang. Bøgerne anviser, trin for…

Læs mere
Haven & altanen
Prydløg - Kulør i bedet 

Måske har du undret dig over, hvad det mon er for plante, der blomstrer med store, kugleformede blomsterstande?

Læs mere
Sommer
Hjælp de vilde bier 

Danmarks vilde bier mangler føde og levesteder uden sprøjtegifte, og lige nu er bierne yderligere udfordret af mangel på vand. Derfor opfordrer Økologisk Landsforening alle haveejere til at hjælpe bierne.

Læs mere
Haven & altanen
Fremstil duftolie af havens blomster 

Mange skønne dufte fra planter i haven og naturen kan anvendes til cremer, sæber, salver og olier.

I bogen ’Duftende planter’ fra forlaget Koustrup & Co, fortæller forfatter Anemette Olesen om hvilke planter der særlig egner sig særligt til fremstilling af duftende plejeprodukter.

Læs mere
Haven & altanen
Sådan forbereder du næste års jordbærhøst 

I bogen ’Smagen af jordbær’ fra forlaget Koustrup & Co. deler forfatter Maren Korsgaard ud af sin store viden om den danske sommers søde, røde favorit: jordbæret. Det er spændende læsning, for jordbær er blevet dyrket, forædlet og nydt gennem mange hundrede år, og samtidig har den smukke, lille…

Læs mere
Forår
Blå og lilla blomster 

Der findes staudebede så pragtfulde, at man helt taber vejret. Ikke mindst bede i blå og lilla nuancer er betagende smukke. Men det er som om de blå nuancer fremstår tydeligere, når de opleves sammen med lilla. Ved at kombinere de to nuancer i bedet, fremstår bedet langt mere stemningsfuldt, frodigt…

Læs mere
Haven & altanen
Havegrej 

Så er det endelig ved at være tiden, hvor vi kan arbejde i haven og klargøre altaner og terrasser. Køb ind til havearbejdet på nu, hvor netbutikkerne bugner af havekrukker, -redskaber og udstyr.

Læs mere
Haven & altanen
Foråret begynder i vindueskarmen! 

Det er her i det tidlige forår, du skal så de sommerblomster, der sommeren igennem skal pryde terrasse og have. Der er mange forskellige frø og smukke blomstersorter at vælge i mellem, men man kan ikke altid være sikker på, at resultatet bliver, som vist uden på frøposerne. Hvis man ikke har den…

Læs mere
Forår
Haven - Familiens fristed 

Der findes ikke noget så dejligt, som den danske sommer; duften af sommerblomster, krydderurter og nyklippet græs. Og der er intet, som lette sommerbriser, lidt kratten i staudebedet og lyden af legende børn i haven, der kan give fred i sjælen. Haven kan blive familiens frirum, hvor der både er…

Læs mere
Haven & altanen
Shop plantegrej 

De små glimt af forårssol får det til at krible lidt i fingrene. Nu kan tulipanløg sættes i krukker. Tomat, squash, kål og chili kan med fordel forspire i vindueskarmen, så du får robuste, udbytterige planter sommeren igennem. Også haveblomster og krydderurter kan have gavn af at forspire indendøre.…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^