For forår/sommeren 2010 præsenterer L’Oréal Paris makeup der går går hånd i hånd med sommermoden. Således er Designers Remix SS10 kollektion inspireret af vilde orkideer i alle deres forskellige nuancer, hvilket også danner grundlag og skaber rammerne for inspirationen til make-up looket kreeret af Anne Staunsager, lead make-up artist.
"Håret er meget i fokus til dette look, da der kommer farvede extensions i spidserne, så vi valgte at lave make-up looket helt enkel med en smuk detalje ved kinderne. Huden bliver helt naturlig og der er kun mascara på de øverste vipper. Bryn og læber tones ned med make-up, så der kan være fokus på den fine detalje blushen", siger Anne Staunsager og forklarer videre: "Der lægges et miks af koral/orange/lilla som blush helt oppe fra tindingen til ned under kindbenet. Da håret hænger løst ned omkring ansigtet er det en detalje der kun ses når vinden blæser håret væk, så det bliver en meget fin og underspillet effekt."
Fotograf Mikkel Tjellesen