Kategori: Rejser

Ski’ lækker luksus på geilo 

Vil man gerne give ferien et ekstra strejf af luksus, er skisportsstedet Geilo i Norge og Vestlia Resort i særdeleshed stedet at tage hen ...

En skiferie er den udgiftstungeste del af familiens rejsebudget. Selvfølgelig er der forskel på indhugget i pengepungen, alt afhængigt af om man skrumler af sted i en bus til et discounthotel i Norge med egne gamle ski, kører i bil til en lejet hytte i Østrig eller flyver til Aspen og står på ”champagne-powder-ski”.

Under alle omstændigheder skal der købes kort til skilifter samt mad og drikke, hvor priserne er skruet ligeså mange procent op, som den tilsvarende temperatur i termometeret er faldet på skisportsstedet for ikke at tale om skiudstyret: De rigtige jakker, støvler og briller koster mere end det tredobbelte af, hvad ferieshorts, bikini og solbriller koster selv i en eksklusiv butik i Monaco.

Vestlia Resort er Norges flotteste SPA-center

Men er man først indstillet på, at kreditkortet alligevel får slag og vil man gerne give ferien det ekstra strejf af luksus, er skisportsstedet Geilo i Norge og Vestlia Resort i særdeleshed stedet at tage hen.

Geilo er i forvejen en af danskernes foretrukne destinationer i det hvide element, hvor Doktor Holms Hotel altid har stået som en garant for kvalitet og som værende det lidt bedre af hotellerne i byen. Men den gamle doktor har fået en noget yngre og mere strømlinet konkurrent Vestlia Resort. Det kan oven i købet bryste sig af, at ligge kun 50 meter fra byens absolut bedste skicenter og mest udbyggede skilift-system: Geilolia.

Vestlia Resort tilbyder gennemført luksus med bløde og dybe sofaer i lobbyen, store åbne pejse, veludstyret bar og en kvalitetsrestaurant med udsøgte buffeter og a la carte. Læg dertil et SPA og wellnescenter på hele 1000 kvadratmeter oveni, så har du essensen af en skiferie lidt ud over det sædvanlige.

Overdådige penthouselejligheder

Vestlia Resort er for få år siden blevet gennemrenoveret af førende indretnings-arkitekter og tilbyder 120 værelser samt nogle overdådige penthouselejligheder, hvis man virkelig vil gå amok. Firmaer kan nyde godt af konferencefaciliteter med plads til 120 medarbejdere.
I forbindelse med hotellet ligger der 11 smagfulde hytter alle med åben pejs, stort køkken og tre værelser med plads til seks personer.

Men det, der gør et ophold på Vestlia fuldendt, er netop det faktum, at man kun går få skridt over til de udbyggede lifter, der fører en op i det storslåede terræn hvad enten man er til langrend eller sorte løjper. Vestlia har hele farvespektret i løjper og er derfor overmåde familievenligt.

Dog skal man lige være opmærksom på, at SPA og wellness-afdelingen på hotellet ikke giver adgang for børn under 16, så ingen råbende børn med badevinger, der laver bomber i poolen her. Der findes selvfølgelig en afdeling på hotellet med pool og andre faciliteter for børn under 16.

Alle årstider er gode årstider på Geilo

Skisæsonen er og bliver Geilos højsæson – ingen tvivl om det. Men naturen er storslået på alle tider af året med de imponerende fjelde, som indbyder til trave- og mountainbike-cykelture i forår, sommer og efterår. Og når man ligger i spabadet er udsigten til et sneklædt eller et grønklædt fjeld samme oplevelse.
Vestlia Resort har sågar egen 9 hullers golfbane lige uden for hotellet. En bane, der med sine bunkers og små søer kan være både udfordrende og krævende. Der er greenfee og alle gæster har adgang – sæsonen åbner så snart som mulig når sneen er borte i maj eller juni.

Giv par/venneforholdet et kick

Vestlia Resort har et væld af forskellige tilbud. Bl.a. et såkaldt ”Par i hjerter”, hvor man med sit livs ledsager (eller elskeren/elskerinden) bor to døgn i en suite med fri adgang til SPA, olie-massager og romantiske middage samt champagne og meget mere.
Venindepakken er en rigtig tøsetur med superforkælelse i SPA’afdelingen og herreturen er en mere maskulin ”After Sport”-pakke med tyrkisk bad og massage.

Jul og sul på første klasse

I det mere familiemindede tilbud kan bl.a. nævnes julepakken, hvor der er et væld af aktiviteter for hele familien (udover skiturene på løjperne naturligvis). Kanekørsel, besøg af julemand med rensdyr, keramikmaling, bagværk, biograffilm og meget meget mere. Hertil overdådige julemiddage samt frokoster.
Vestlia Resort er luksus og forkælelse på højt plan. Og den slags koster – især i Norge. ”Hvis man vil ha’ kirsebær, må man betale for det”, lyder det gamle mundheld, men kirsebærrene kan også blive for dyre i nogle tilfælde.
Med et ophold på Vestlia Resort får man dog fuld valuta for pengene. Man behøver ikke være nyslået lottomillionær eller have arvet en gammel rig tante for at få råd til et ophold.

Tjek priser og faciliteter her

Rejser
Storbyrejser og danske destinationer hitter i efterårsferien 

Danskerne ser ud til at holde efterårsferie i verdens storbyer, men ferien står også i det danske efterårs tegn. Dugfriske tal fra hoteleksperten Hotels.com™ peger på, at mange danskere planlægger at holde ferie i storbyer verden over – og selvfølgelig er vores egen hovedstad en af…

Læs mere
Rejser
Danske hoteller hitter 

Der er vist ingen tvivl om, at der er mange steder i verden, hvor solen skinner mere end i Danmark, og hvor somrene ikke drukner i regn. Men hvis man spørger danskerne, behøver du hverken medbringe dit rødbedefarvede pas eller din parlør for at få et godt hotelophold.

Læs mere
Rejser
Ring 1812 hvis du påkører dyr i sommertrafikken 

Sommertid er lig travlhed i Dyrenes Vagtcentral, der hver dag tager imod op til 700 opkald fra danskere, der rapporterer om dyr i nød. Men Vagtcentralen oplever stadig, at ikke alle ved, hvem der skal kontaktes hvornår i forbindelse med påkørsler.

Læs mere
Rejser
Er du rejseklar?  

Sommerferien nærmer sig og verden ligger for dine fødder. Men der er nogle regler, som er vigtige at være opmærksom på, hvis du skal flyve.

Læs mere
Rejser
Ny selvbetjent paskontrol  

For bedre at kunne håndtere det stigende antal rejsende indfører Københavns Lufthavn selvbetjent paskontrol for rejsende til destinationer uden for EU og Schengen. Der er opstillet ni automatiske paskontroller, hvor du selv lægger dit pas i anlæggets scanner, som foretager en lang række forskellige…

Læs mere
Rejser
Guide til familievenlig ferie i København 

Skal ferien være af den familievenlige slags, er der tilsyneladende god grund til at vende snuden mod den danske hovedstad.

Læs mere
Rejser
Ud i det blå 

Sommetider sker det, at rejsebureauerne laver lidt for mange rejser. Så skal man af sted og ikke lige har nået at booke en rejse, er der som regel billige muligheder for en tur ud i det blå.

Læs mere
Rejser
Især kvinder påvirkes af vintervejret 

Hvis du i disse mørke og kolde måneder, føler dig lidt nedtrykt eller måske er mere træt end sædvanligt, så er du ikke den eneste. 43 procent af danskerne har nemlig oplevet at være i dårligere humør, fordi det var vinter, viser en ny undersøgelse fra Spies. Og for kvinderne gælder det hele 51…

Læs mere
Rejser
5-stjernet luksus til 2-stjernet pris 

Elsker du luksus og 5-stjernede hoteller, men sidder du lidt stramt i det? Med en smule strategisk planlægning og fleksibilitet hvad angår destinationen, kan du indlogere dig på et luksushotel uden at sprænge budgettet. Det seneste Hotel Price Index™ fra Hotels.com™ viser nemlig, at danske rejsende…

Læs mere
Rejser
Hvad bliver dette års favoritdestinationer? 

Når Lonely Planet placerer USA i toppen af listen over anbefalelsesværdige rejsemål i 2016, så skyldes det, at 'The National Park Service' i år fylder 100 år. 'The National Park Service' er, ifølge Lonely Planet amerikanernes bedste idé - nogensinde. Deres job består i at varetage og overvåge…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^