Medicin med på rejsen

Kategori: Rejser

Medicin med på rejsen

Medicin med på rejsen 

Der gælder særlige regler, når du rejser fra danske lufthavne og har medicin med i bagagen. Statens luftsfartsvæsen har derfor skrevet en række gode råd til dig, når du har brug for medicin på din flyrejse...


Gode råd om medicin på flyrejsen
Statens luftsfartsvæsen har skrevet en række gode råd når du har brug for medicin på flyrejse.

Må jeg tage flydende medicin med i min håndbagage når jeg rejser fra dansk lufthavn?
Medicin fremstillet som væske, gelé eller lignende fydende form er undtaget fra reglerne for væsker i flyhåndbagage. Det vil sige, at du gerne må tage flydende medicin med i en større mængde end 1 deciliter pr. beholder. Du er heller ikke begrænset til, at beholderne med medicin skal kunne være i en gennemsigtig pose med et rumfang på højst 1 liter. Til gengæld skal du være forberedt på, at personalet i sikkerhedskontrollen kan forlange bevis på varens ægthed. Du skal kunne bevise, at det rent faktisk er medicin, du har med. Flyver du fra lufthavne i andre EU-lande, kan du blive stillet overfor et krav om en lægeerklæring på engelsk med oplysning om, hvilken type medicin du bruger.

Hvordan kan jeg undgå problemer i sikkerhedskontrollen?
Du kan selv bestemme, om du vil tage din medicin med i håndbagagen eller sende den med i indchecket bagage. Er din medicin til akut eller fast daglig brug, bør du tage den med i håndbagagen. Så kan du bruge den, selv om bagagen bliver forsinket. Anden medicin, især den i fl ydende form, kan det være en fordel at pakke i kufferten. Du skal dog være opmærksom på, om medicinen kan tåle opbevaring i flyets kolde lastrum. Til brug for sikkerhedspersonalets eftersyn af din håndbagage anbefales, at du allerede inden rejsen
sørger for bevis på, at medicinen er ægte.

Du kan fx medbringe:
• Den flydende medicin i den originale og ubrudte pakning fra producenten
• Recepten - få den med fra apoteket, selv om den ikke kan bruges igen
• Kassebon for køb af medicinen.

Andre gode råd
• Køb evt. næsedråber til flyturen i lufthavnens afgangshal
• Hæld ikke din medicin om i andre beholdere, fx for at spare plads eller vægt i håndbagagen.

Obs!
De nye regler for håndbagage gælder alle flyafgange fra lufthavne inden for EU. Men, kravene til dokumentation for medicins ægthed kan være forskellige i de enkelte lande.
Når du rejser med medicin, skal du være opmærksom på, at det afhænger af lovgivningen i det enkelte land, hvilken medicin - og hvor meget heraf - du må tage med ind og ud af landet. Det gælder både ved rejse til EU-lande og til andre steder i verden.
For medicin, som indeholder euforiserende stoffer, gælder særlige regler. Til visse rejsemål kan danske apoteker udstede et såkaldt ”pillepas” for sådanne lægemidler.
Hos rejselandets ambassade kan du få oplysning om dine muligheder for at medbringe medicin til landet.

Rejser
Storbyrejser og danske destinationer hitter i efterårsferien 

Danskerne ser ud til at holde efterårsferie i verdens storbyer, men ferien står også i det danske efterårs tegn. Dugfriske tal fra hoteleksperten Hotels.com™ peger på, at mange danskere planlægger at holde ferie i storbyer verden over – og selvfølgelig er vores egen hovedstad en af…

Læs mere
Rejser
Danske hoteller hitter 

Der er vist ingen tvivl om, at der er mange steder i verden, hvor solen skinner mere end i Danmark, og hvor somrene ikke drukner i regn. Men hvis man spørger danskerne, behøver du hverken medbringe dit rødbedefarvede pas eller din parlør for at få et godt hotelophold.

Læs mere
Rejser
Ring 1812 hvis du påkører dyr i sommertrafikken 

Sommertid er lig travlhed i Dyrenes Vagtcentral, der hver dag tager imod op til 700 opkald fra danskere, der rapporterer om dyr i nød. Men Vagtcentralen oplever stadig, at ikke alle ved, hvem der skal kontaktes hvornår i forbindelse med påkørsler.

Læs mere
Rejser
Er du rejseklar?  

Sommerferien nærmer sig og verden ligger for dine fødder. Men der er nogle regler, som er vigtige at være opmærksom på, hvis du skal flyve.

Læs mere
Rejser
Ny selvbetjent paskontrol  

For bedre at kunne håndtere det stigende antal rejsende indfører Københavns Lufthavn selvbetjent paskontrol for rejsende til destinationer uden for EU og Schengen. Der er opstillet ni automatiske paskontroller, hvor du selv lægger dit pas i anlæggets scanner, som foretager en lang række forskellige…

Læs mere
Rejser
Guide til familievenlig ferie i København 

Skal ferien være af den familievenlige slags, er der tilsyneladende god grund til at vende snuden mod den danske hovedstad.

Læs mere
Rejser
Ud i det blå 

Sommetider sker det, at rejsebureauerne laver lidt for mange rejser. Så skal man af sted og ikke lige har nået at booke en rejse, er der som regel billige muligheder for en tur ud i det blå.

Læs mere
Rejser
Især kvinder påvirkes af vintervejret 

Hvis du i disse mørke og kolde måneder, føler dig lidt nedtrykt eller måske er mere træt end sædvanligt, så er du ikke den eneste. 43 procent af danskerne har nemlig oplevet at være i dårligere humør, fordi det var vinter, viser en ny undersøgelse fra Spies. Og for kvinderne gælder det hele 51…

Læs mere
Rejser
5-stjernet luksus til 2-stjernet pris 

Elsker du luksus og 5-stjernede hoteller, men sidder du lidt stramt i det? Med en smule strategisk planlægning og fleksibilitet hvad angår destinationen, kan du indlogere dig på et luksushotel uden at sprænge budgettet. Det seneste Hotel Price Index™ fra Hotels.com™ viser nemlig, at danske rejsende…

Læs mere
Rejser
Hvad bliver dette års favoritdestinationer? 

Når Lonely Planet placerer USA i toppen af listen over anbefalelsesværdige rejsemål i 2016, så skyldes det, at 'The National Park Service' i år fylder 100 år. 'The National Park Service' er, ifølge Lonely Planet amerikanernes bedste idé - nogensinde. Deres job består i at varetage og overvåge…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^