Kategori: Rejser

De 10 bedste fika-steder

De 10 bedste fika-steder 

Guide: De 10 bedste fika-steder i det sydlige Sverige..

Der er masser af muligheder for at opleve den rigtige fika-stemning, om man har lyst til fika på renæssanceslottet Slottsträdgården, økologiske lækkerier i den charmerende gårdhave på Kafé Agnez, der er indrettet i bedste mormorstil, eller gerne vil smage Malmøs bedste kaffe på Lilla Kafferosteriet,” siger Anna Kron Boysen, PR Manager VisitSweden og fortsætter: ”Hvis man i stedet er til lidt rå 50’er stemning, er det et must at besøge Ebbas Fik i Helsingborg i Skåne. Alt i indretningen er gennemført ned til mindste detalje lige fra vinylmøbler og jukebox til den mindste kaffeske. Her bliver fika-oplevelsen noget anderledes end på de traditionelle caféer, og man kan da også vælge at kaste sig ud i deres berømte Elvis-burger.”

De 10 bedste fika-steder i det sydlige Sverige
Herunder guider VisitSweden til de 10 bedste fika-steder tæt på Danmark, hvor du for eksempel kan få Malmøs bedste kaffe, nyde din fika blandt duftende hindbærbuske eller smage grevinde Ellens opskrift på ”Bosjöklostertårta”.



Malmø

1. Lilla Kafferosteriet
Vil du smage Malmøs bedste kaffe, er Lilla Kafferosteriet stedet for dig. I et idyllisk lille hus på en sidegade til Malmøs gågade tager prisvindende baristaer deres kaffekunst yderst alvorligt. Lilla Kafferosteriet er både for kaffeentusiaster, der gerne vil fordybe sig og prøvesmage de mange forskellige kaffevarianter, men også for dem, der blot ønsker at nyde svensk fika i perfekt kvalitet og de hyggeligste omgivelser. Glem ikke at supplere med noget sødt til kaffen fra Olof Viktors berømte bageri i Glemminge. Læs mere på <link https: www.lillakafferosteriet.se _blank>Lillakafferosteriet >>

2. Kafé Agnez
På en af Malmøs hyggeligste gader med stokroser og bindingsværkshuse finder du en rigtig lille perle, Kafé Agnez. Her kan du sidde i solen i den charmerende gårdhave, der er indrettet i bedste mormorstil, mens du nyder den svenske fika - med god samvittighed. Der serveres nemlig fantastiske kager, cookies, lagkager og sandwiches, som udover at være helt igennem økologiske også er mælkefrie og veganske, selvom man ikke kan smage det. Læs mere på <link https: www.facebook.com ekokafeagnez _blank>Kafé Agnez´ facebookside >>

3. Slottsträdgårdens kafé
På en solskinsdag i Malmø danner Slottsträdgården de perfekte rammer for din fika-pause. Midt imellem blomstrende kolonihaver og det gamle rustikke renæssanceslot har tv-kokken Tareq Taylor valgt at starte sin øko-café, hvor alle klassikerne fra det svenske fika-bord er repræsenterede i topkvalitet. Alt er økologisk og bliver hjemmedyrket i haven, hvor du kan sidde og nyde roen omgivet af havens smukke natur. Læs mere på <link https: www.slottstradgardenskafe.se _blank>Slottstradgardenskafe >>

Skåne

4. Hallongården
På Hallongården får du en helt særlig fika-oplevelse blandt duftende hindbærbuske. Om sommeren er der ikke noget bedre end at få sin fika i en kurv og sætte sig ned til dammen eller lige ude foran gården i den idylliske lille have. Hindbærsæsonen starter på rekordtid i den sydlige del af Sverige, og allerede omkring midsommer høstes de første bær til caféen. Hallongården har også en lille gårdbutik, hvor du bl.a. kan købe forskellige hjemmelavede marmelader med hjem. Læs mere på <link https: www.hallongarden.com _blank>Hallongarden >>

5. Flickorna Lundgren
Hver sommer besøger tusindvis af gæster Flickorna Lundgren i Skåne, der med plads til hele 400 personer ad gangen kan kalde sig en af Sveriges mest populære kaffestuer. Gennem tiden har flere kongelige besøgt Flickorna Lundgren, og i 2014 har stedet fået prisen for at være en omvej værd fra Whiteguide 2014, der er det svenske svar på Michelin-guiden. Her er mulighed for at nyde fika-pausen og få kaffe og skønne kager enten i den frodige have eller i drivhuset. Det er ikke uden grund, at Flickorna Lundgren tiltrækker mange turister hver sommer. Læs mere på <link https: www.guide.visitskane.com sv se-gora a347607 flickorna-lundgren detaljer _blank>Flickorna Lundgren >>

6. Olof Viktors
Den prisbelønnede café Olof Viktors byder på fika på højeste niveau med speciale i brød og konditorkager. Her kommer det hjemmebagte brød direkte ud fra en gammeldags brændefyret stenovn, og brødet har forinden været igennem en helt specielt gæringsproces, der resulterer i sundere og lækrere kvalitet. Herudover har caféen et imponerende konditoriudvalg samt hjemmelavet is til de solrige dage. Med titlen ”Bedste Café 2013” kan du forvente at opleve den svenske cafékultur fra sin bedste side. Læs mere på <link https: www.guide.visitskane.com sv se-gora a321001 olof-viktors detaljer _blank>Olof Viktors >>

7. Ebbas Fik
Ebbas Fik vil uden tvivl imponere dig, der kan lide original 1950’er stemning og design. Hver eneste detalje fra vinylmøbler og jukebox til den mindste kaffeske er gennemført og giver jer en fika-oplevelse i omgivelser, der skiller sig ud fra det traditionelle cafémiljø. Der serveres både friskmalet kaffe og klassiske kager, men der er også lækre frokostretter for ikke at glemme den berømte Elvisburger. Læs mere på <link https: www.guide.visitskane.com sv se-gora a335615 ebbas-fik detaljer _blank>Ebbas Fik >>

8. Kafferosteriet på Österlen
Blandt bølgende gule rapsmarker finder du Kafferosteriet på Österlen, der ligger lige uden for Löderup. Her kan du nyde friskristet kvalitetskaffe i de smukkeste naturomgivelser. Herudover byder caféen på en økologisk og lokaldyrket morgenbuffet samt surdejspizzaer bagt i stenovn. I løbet af sommermånederne har du mulighed for at sidde i den lille gårdhave og nyde din friskbryggede kaffe. Læs mere på <link https: www.guide.visitskane.com sv boende a353096 kafferosteriet-pa-osterlen detaljer _blank>Kafferosteriet på Österlen >>

9. Bosjöklosters Café och Restaurang
I hjertet af Skåne kan du besøge Bosjökloster Slot & Gardens, der ligger i den blomstrende have fyldt med roser, liljer og tulipaner med udsigt udover Ringsjön-vandet. Nyd den svenske fika her på Bosjöklosters Cafe og Restaurant, som f.eks. byder på ”Bosjöklostertårta”, der er Grevinde Ellens egen populære opskrift med lækker chokolade.
Læs mere på <link https: www.bosjokloster.se sv-se _blank>Bosjöklosters Café och Restaurang >>

10. Humletorkan
Har I pakket picnickurven og leder efter et sted til afslappet fika-tid i det grønne, så er Humletorkan bestemt et besøg værd. Her kan I få god kaffe eller prøve husets hjemmelavede øl, der bliver brygget i Humletorkan egne bygning, hvor man indtil 1959 tørrede humle. Området Bromölla i Skåne byder på ren landlig idyl og er perfekt til en eftermiddagsudflugt i naturen.
Læs mere på <link https: www.guide.visitskane.com sv boende a353262 humletorkan detaljer _blank>Humletorkan >>

Rejser
Nordisk lykke - World Happiness Report 2021 

Ifølge World Happiness Report er de nordiske lande blandt de lykkeligste i verden – de ligger faktisk på Top 10-listen, med Finland som topscorer. Herefter kommer Island, hvorefter Danmark brillierer på tredjepladsen.

Se hele listen.

Læs mere
Rejser
Hver anden dansker tjekker ikke sin rejseforsikring inden sommerferien  

Sommerferiesæsonen står for døren, og snart sætter hundredetusindvis af danskere kursen mod varmere himmelstrøg. Men kun 50 procent af danskerne husker at tjekke, om de har en rejseforsikring, selv om hver tredje dansker har oplevet uheld på en udlandsrejse. Det viser en ny undersøgelse, som…

Læs mere
Forår
Flyforsinkelse og kompensation 

Det er forår, og mange danskere bruger de ekstra fridage på en miniferie i udlandet. Faktisk tager hver femte af os årligt på storbyferie. For enkelte kan turen dog ende i flyforsinkelser og -aflysninger eller hotelværelser uden udsigt, og så kan det være rart, at kende sine rettigheder i forhold…

Læs mere
Rejser
Derfor peger Lonely Planet på Wales 

Der er noget særligt betagende over Wales. Storslåede græsklædte bjerge, skrænter og dybe slugter, hundredevis af gamle borgruiner og fæstningsanlæg, og landsbyer med sære navne som Blaenau Ffestiniog, Cwmaman, Hay-on-Wye, Pontarddulais, Llanfairpwllgwyngyll og Abercwmboi. Wales emmer af eventyr og…

Læs mere
Rejser
Hvad bliver årets favoritdestinationer? 

Nu er der nok ikke nogen tvivl om, at når det kommer til oversøiske rejsemål, vil USA og Thailand igen i år toppe listen over danskernes favoritdestinationer. Men spørger man Lonely Planet, der udgiver verdens mest læste rejsebøger, hvilke destinationer de mener fortjener særlig opmærksomhed i 2017,…

Læs mere
Rejser
Her finder du årets rejse! 

Tracking i Himalaya, shopping i New York, dykning i havet ved Maldiverne, flodsejlads gennem Amazonas jungle, rundrejse i Californien. Uanset hvilken del af verden du drømmer om at besøge, og uanset hvilken form for rejse du foretrækker, så vil du med stor sandsynlighed kunne finde inspiration på…

Læs mere
Rejser
Charterselskab: Mere end hver tredje foretrækker charter 

Meget er sket i charterbranchen siden det første charterfly lettede fra Danmark med kurs mod Mallorca i 1953. Men skal man tro et af Danmarks største charterselskaber, så er charterrejser lige så hot i dag, som det var dengang. Ifølge rejsebureauet Apollo er ferieformen med årene faktisk blevet en…

Læs mere
Rejser
Colombia 

Årtiers borgerkrig og voldskriminalitet afholdte i mange år selv de mest hærdede fra at rejse i Colombia. I dag er Colombia forandret, og Lonely Planet fremhæver Colombia for dets levende kultur, natur og gæstfrihed. Års stædige kamp for fred, udmundede sidste år i en fredsaftale, der satte punktum…

Læs mere
Rejser
Finland 

I år fejrer finnerne 100 års uafhængighed, og det vil, ifølge Visit Finland, blive fejret med stribevis af arrangementer, koncerter, kulinariske events, saunaaftener og udstillinger. Men jubilæumsårets mange kulturelle arrangementer, er kun en del af årsagen til, at Finland er landet på Lonely…

Læs mere
Rejser
Canada 

Når Canada, med dets unge, energiske leder, Justin Trudeau, i spidsen, indtager førstepladsen over Lonely Planets favoritdestinationer i 2017, så skyldes det blandt andet de storslåede naturoplevelser, der venter rejsende, der vil opleve Canadas endeløse vildmark. Men Canada fremhæves også for deres…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^