Årtiers borgerkrig og voldskriminalitet afholdte i mange år selv de mest hærdede fra at rejse i Colombia. I dag er Colombia forandret, og Lonely Planet fremhæver Colombia for dets levende kultur, natur og gæstfrihed. Års stædige kamp for fred, udmundede sidste år i en fredsaftale, der satte punktum for det der blev en af de længstvarende latinamerikanske konflikter. Fredsaftalen blev hjulpet på vej af paven, som samtidig lovede at besøge landet i 2017. Da mere end 90% af landets indbyggere er katolikker, er pavebesøget, som er landets første i 30 år, en meget stor og vigtig begivenhed.