____________________________________________
Hej brevkasse.
Min kæreste er "pigernes ven". Han er meget vellidt, faktisk så vellidt, at han venskab med kvinder nogle gange har udviklet sig til noget mere end bare venskab. Det har resulteret i en del konflikter - især fordi han et par gange, i starten af vores forhold for tre år siden, kyssede med andre piger.
Det er ikke så meget de kys, som nager mig, det er nærmere den kontakt, han i løbet af de første to år af vores forhold, havde med andre piger. Han skrev flirtende til dem og jeg følte mig til grin. Jeg anser mig selv for at være et godt ”catch” og derfor blev jeg ked af, at han på den måde har brug for andres bekræftelse.
Jeg blev ekstremt jaloux, så jaloux, at jeg kunne finde på at tjekke hans ting og udspørge ham om det efterfølgende. Det gør jeg faktisk stadig.
Han har ændret sig meget i løbet af det sidste års tid. Han har ikke kontakt til de piger, han tidligere flirtede med og han har været meget tilbageholdende med at tage i byen og meget omhyggelig med at fortælle sandheden. Alligevel stoler jeg ikke på ham. På min ene skulder sidder en lille engel og siger, at han er god og omsorgsfuld, og at han ikke ville være stået så mange skænderier, forhør og tårer igennem, hvis det ikke var fordi han virkelig er glad for mig. På den anden skulder sidder en lille djævel som fortæller mig, at det er en del af hans natur, at være "pigernes ven", at han nyder pigernes opmærksomhed og at det ville være naivt af mig, at stole på ham igen.
Det nager mig hver dag og jeg kan mærke, hvordan det skaber en distance mellem os. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal stole på ham igen. Hver gang jeg konfronterer ham med, at jeg igen har kigget i hans ting, bliver han vred og frustreret og siger, at han ikke kan gøre mere, for at vise mig, at jeg kan stole på ham. At han har brudt kontakten til sine veninder og at han ikke foretager sig noget uden at tænke på, om jeg nu ville blive ked af det.
Jeg savner at være den selvsikre pige, som sendte kæresten i byen med en god fornemmelse i maven. Jeg væmmes ved mig selv, når jeg tjekker hans ting og det ødelægger mig, at jeg konstant er bange for, at han flirter med en anden eller finder en anden mere interessant.
Måske burde jeg være stolt af at have en kæreste, som andre gerne vil have fingre i, men det er ikke den følelse der står først for. Måske fordi jeg ikke får tilsvarende meget opmærksomhed.
Sidst vi snakkede om det sagde han, at hans følelser for mig nogle gange blev "ødelagt" lidt, når der hele tiden var så mange problemer og når han aldrig kunne gøre det godt nok.
Jeg følte mig attraktiv dengang vi mødtes - og stærk og selvsikker. Nu føler jeg mig lidt taget for givet, og det er som om, han ikke vil give sig 100% hen i vores forhold. Og jo mindre han giver sig hen til mig - jo mindre føler jeg, at han er min - og jo mindre stoler jeg på ham.
Så hvordan vender vi denne onde cirkel? Hvordan får vi tilliden og lysten og kærligheden tilbage i vores forhold? Og hvordan slipper jeg af med det jalousimonster der er kommet imellem os?
Jeg er så vild med ham og det ville knuse mit hjerte, at gå fra ham - også selvom jeg har taget mig selv i at tænke, at det måske var det bedste for os begge.
____________________________________________
Tak for din mail, hvor du beskriver hvordan din jalousi og mistillid til din kæreste medfører en række problemer i jeres samliv. Du skriver, at din kæreste, i de første år I var sammen, var "pigernes ven" i sådan en grad, at han kyssede og skrev flirtende breve til dem. Hans adfærd medførte, at du udviklede en voldsom jalousi og begyndte at checke hans ting og stadig checker hans ting, hvilket udløser en række konflikter imellem jer.
Hvirvlet ind i en ond cirkel
Det sidste års tid, har din kæreste indstillet sin flirten med andre piger. Han tager ikke i byen og morer sig uden dig, og han gør sig umage for altid at fortælle dig sandheden. Alligevel er du stadig jaloux. Her, et år senere, stoler du stadig ikke på ham, og lytter i stedet til den lille djævel indeni, der siger, at det vil være naivt af dig, at stole på ham. Resultatet af din mistillid er, at din kæreste ikke rigtig kan give sig hen og ikke rigtig kan give dig sin fulde opmærksomhed. Og han siger, at jeres forhold er blevet "lidt ødelagt", fordi han i dine øjne, aldrig kan gøre noget godt nok, og fordi der hele tiden er problemer. Det er blevet en ond cirkel, for jo mindre han kan give sig hen, jo større bliver din jalousi og mistillid, hvilket så igen får ham til at trække sig endnu mere.
At bryde den onde cirkel
Der er kun en vej ud af den onde cirkel, og det er, at du træffer et helt bevidst valg om, at du kan stole på ham. Du skal beslutte dig for at tro på ham og du skal vise ham, at du har tillid til ham. Han skal vise, at du påskønner, at han viser sin kærlighed ved at have ændret sin adfærd og ved at gøre hvad han kan, for at du ikke bliver ked af det. Det er også vigtigt, at du øjeblikkelig stopper med at tjekke hans ting. Det er respektløst, at tjekke andre private sager, og din kæreste vil temmelig sikkert heller ikke finde sig i det på længere sigt.
Så sådan er forudsætningerne for at bryde den onde cirkel, mener jeg. Hvis du fortsætter som nu, risikerer du, at han mister lysten til forholdet. Ingen kan være tjent med i længden at være mistænkt for noget, man er stoppet med for længe siden.
Søg hjælp om nødvendigt
Du skriver, at du føler du har mistet din tidligere så gode selvtillid og følelsen af at være et godt "catch". Jeg tror, at en beslutning om fremover at tro på din kæreste, vil være med til at give dig selvtilliden tilbage. Men du skal også have styr på din jalousi, og du skal af med den adfærd, hvor du plager din kæreste med konflikter.
Jeg kan ikke af dit brev vurdere, om du ved egen hjælp kan få styr jalousien og genvinde selvtilliden. Måske er du kommet så langt ud i mistillid, jalousi og har tabt så meget af din selvtillid, at det kan være en ide, at få hjælp fra en professionel.
Jeg synes, at kunne forstå på dit brev, at du i bund og grund heller ikke synes, at det er den store forbrydelse din kæreste har gjort sig skyldig i. Han har måske været lidt umoden og ubetænksom, når han sådan har tilladt sig, at få pudset selvtilliden af ved at være pigernes ven. Men han har nu i længere tid udvist vilje til, at få parforholdet til at fungere igen – kun for at måttet konstatere, at det alligevel ikke er nok.
Jeg tror det er vigtigt, at du nu får taget en beslutning i retning af, enten ved egen kraft at vælge, at lade fortiden ligge, eller hurtigst muligt søge hjælp hos en professionel. I modsat fald risikerer du måske, at miste den kæreste, du elsker så højt.
Så fat mod og styrke til at handle nu!
