Han er skilsmissebarn, og jeg kommer fra et hjem, med en far der drak. Trods min fars drikkeri, blev mine forældre sammen, men jeg kan stadig huske, hvordan jeg ofte ønskede, at de blev skilt.
Jeg har forsøgt at tale med min kæreste om, at gå hver til sit, men det vil han overhoved ikke høre tale om, og truer mig med, at han vil tage børnene fra mig eller køre i havnen.

Jeg mener, at det er bedst at gå fra hinanden, mens vi stadigvæk kan snakke bare nogenlunde fornuftigt sammen. Men jeg er også bange for, at jeg vil fortryde at have forladt ham, fordi han, på mange måder, er en god mand.
Har I nogle råd til mig, så jeg kan komme videre?
________________________________________________

Hej,

Tak for din mail, hvor du skriver, at du ønsker nogle råd til at komme videre med dit liv, som lige nu præges af dine overvejelser om at forlade din kæreste, som er far til jeres fire børn.

Du skriver, at han er en god mand, men at du ikke har de rigtige følelser for ham længere. Du skriver, at du er hans livs kærlighed, at han gerne vil have sex og fysisk kontakt, men at du slet ikke har lyst til ham. Du beskriver, hvordan du nyder de aftener, han er på arbejde, og bliver irriteret, når han engang imellem har en friaften.

Nu overvejer du, at forlade ham, men skriver, at din kæreste slet ikke vil høre tale om, at I går hver til sit, og at han truer med at tage børnene fra dig eller køre i havnen.

Store livsændringer kræver mange overvejelser

Fordi I har børn og fordi jeg ikke kender børnens alder, må mit første råd til dig være, at du mærker godt efter og finder ud af om du og din kæreste kan blive sammen, indtil børnene er store nok til at kunne tage stilling til, hos hvem af jer de helst vil bo hos.

Når jeg anbefaler det, er det fordi du må sikre dig, at den beslutning du træffer, ikke kun er den bedste for dig, men også for jeres børn. Samtidig skriver du i dit brev også, at du trods manglende følelser for din kæreste, syntes at han er en god mand. Så måske skal du overveje situationen endnu engang, så du er helt sikker på, at din beslutning om at I går hver til sit, er den rigtige.

Hvis du når frem til, at I må gå fra hinanden, så vil jeg anbefale, at I søger hjælp f. eks. i Statsforvaltningens familieafdeling. Her vil I kunne få hjælp til at tage stilling til hvor børnene skal bo og få hjælp til fordeling af jeres samkvem med børnene.

Insistér på en voksen dialog

At din kæreste truer med at han vil køre i havnen, hvis du går fra ham, må du afvise som helt uantageligt. Gør ham helt klart, at noget så destruktivt, vil du overhovedet ikke tage stilling til og at han ikke kan true dig til at skulle leve sammen med ham.

Uanset om han ønsker at tale om det eller ej, så må du insistere på, at I - måske med hjælp udefra - får snakket jeres situation igennem. I er tvunget til at håndtere situationen voksent, for det er jeres ansvar, at jeres fire børn får en ordentlig opvækst.

Fokus på børnenes behov

For at komme videre med dit liv, skal der træffes en beslutning. Du er tvunget til at tage stilling til, om du vil blive hos din kæreste for børnenes skyld. Om du kan tilsidesætte dine egne behov, indtil børnene er store nok til at være med til at tage stilling til hos hvem de skal bo, eller om du må gennemtrumfe dit ønske om at I skilles nu. Hvis det sidste er tilfældet, må du lægge din tvivl til side og gå i gang med alt det praktiske. Du skal bl.a. finde ud af hvilken instans, der skal hjælpe jer, hvis dialogen mellem jer går i hårknude. Jeg tror, det er en god ide, at I får hjælp til at få aftalt, hvor børnene skal have deres faste base og hvor meget de skal være, hos den anden part.

Du må i denne fase gøre hvad du kan, for at sætte dig selv og dine egne behov til side, og sætte alt ind for at der skabes de bedst mulige forhold for jeres børn. Husk at børnenes tilværelse kastes i grus når deres forældre går fra hinanden. Og først når alle de praktiske aftaler er klaret, først derefter kan I alle begynde at komme videre med jeres liv.

Jeg ved, at det er meget svært, at få taget stilling til så stort og vigtigt spørgsmål. Men du skylder både dine børn, din kæreste og dig selv at få en afklaring. Det er for belastende for alle, at leve i en så uafklaret situation.

I håb om at du har styrken og viljen til at gøre det, der er bedst for helheden, sender jeg mange varme ønsker om, at du/I på den ene eller anden måde snart kommer videre med livet.

/KvindeGuiden.dk