________________________
Hej brevkasse
Jeg har de seneste seks måneder haft et forhold til en gift mand. Vi havde skrevet sammen, og da vi mødtes var det som at møde ”den man altid har ledt efter”. Han fortalte kort efter sin kone, at han havde mødt mig. Hun må i en eller anden grad have været indforstået med, at det ville ske, for hun havde, ifølge ham, sendt ham i byen for at finde sig en elskerinde.
Men kort før sommerferie besluttede han pludseligt, at han vil give sit ægteskab en chance, og han og jeg skulle således ”kun” være venner. Jeg var nødt til at forsøge at sætte nogle grænser, for det gjorde så ondt, når jeg føler så meget mere for ham. Han sagde, at han heller ikke kunne finde ud af at være uden mig, og at det var gået op for ham, at han elskede mig, at han ville have en fremtid sammen med mig. Men lige nu har vi måtte tage en 3-måneders pause fra hinanden, fordi han siger, at han må være helt sikker på sine følelser, inden han kan gå fra familien.
Det er hans terapeut, som rådede ham til at vente til ham var helt sikker. Problemet er, at jeg ved, at hans kone ser samme terapeut, og nu tænker jeg, at terapeuten måske vil råde ham til at blive sammen med konen, fordi konen også er terapeutens klient.
I mit hjerte håber jeg, at han vælger os, men jeg er bange for at han glemmer mig i den tid, hvor vi ikke ser hinanden. Jeg savner ham hver dag og tænker på ham, og jeg håber, at han også tænker på mig.
Jeg er selv blevet skilt for nogle år siden efter min ex mand var mig utro. Det er samme følelse af manglende kontrol over situationen, som gør, at jeg lige nu slet ikke kan holde styr på mine tanker. Jeg har lyst til at skrive til ham, fordi jeg ikke kan holde ud at vente, men jeg ved også, at hvis jeg skal være sikker på, at jeg betyder lige så meget for ham, som han gør for mig, så skal jeg give ham tid. Jeg har sådan brug for at få overblik over situationen, og håber, at du kan give mig nogle råd til, hvordan jeg kan få styr på mine tanker, og undgår at knække helt sammen.
________________________
Tak for din mail, hvor du beder om råd til at få overblik over den forvirrende situation, du befinder dig i.
I parforhold, der kører lidt i dødvande, er det ikke ualmindeligt, at én af parterne pludselig kan opleve en voldsom forelskelse i en tredje part. Og det kan være overvældende, når man som partner i et ellers fast parforhold oplever, at man pludselig ikke kan tænke på andet og andre end den tredje part, der er genstand for ens forelskelse.
Når terapeuten anbefaler, at din elsker og hans kone tager sig god tid til at overveje, hvad der skal ske, så er det formentligt med tanke på, at man, forblændet af forelskelse, kan have meget svært ved at foretage rationelle og fornuftbetonede beslutninger. Men det er jo - både for din, hans og hans kones skyld vigtigt, at beslutningen bliver foretaget på bagrund af nogle fornuftige overvejelser - ikke mindst, når der er børn involveret.
Jeg kan sagtens forstå, at du føler, du har mistet kontrollen over situationen. Beslutningen om, hvorvidt du og din elsker har en fremtid sammen, ligger helt i hans hænder – og lige nu går han med både livrem og seler, mens han overvejer om han vil forlade kone og børn til fordel for dig. Imens kan du ikke gøre andet end at vente, hvilket helt forståeligt er svært for dig.
Hvis du ønsker, at genvinde følelsen af kontrol, så tror jeg, du må tvinge dig selv til at se mere nøgtern på situationen. Du må mærke efter, om du føler dig overbevist om, at han virkelig ønsker et varigt forhold til dig, når alle realiteterne kommer på bordet. For selvom det givetvist er en fornuftig anbefaling fra terapeutens side, at din elsker skal se tiden an, så må du overveje om dét, at han følger terapeutens anbefalinger, måske også dækker over din elskers manglende mod på at gøre alvor af jeres forhold.
Du må gøre op med dig selv, om du kan holde ud at give ham tre måneder til overvejelser, som muligvis munder ud i, at han bakker ud af jeres forhold. Hvis det viser sig, at din elsker vælger dig, så må du også være indstillet på, at jeres nye forhold, formentligt en rum tid, vil være præget af de problemer der ofte følger med dét at være ny fraskilt. Samtidig må du indstille dig på, at han sikkert vil savne sin familie og, muligvis længe, vil føle usikkerhed og være i tvivl om han nu også har truffet den rigtige beslutning.
Med dette håber jeg, at inspirere dig til at forsøge at se tingene lidt fra oven, så du kan få et bedre overblik over den situation, du står midt i. Jeg tror, at du, ved at forholde dig mere rationelt og ved at være mere aktiv i håndteringen af situationen, vil føle dig styrket og vil kunne slippe følelsen af at være offer for det der sker.
Husk, at skulle en fælles fremtid for jer ikke blive til noget, så vil det være rart for dig, at tænke tilbage på det I har oplevet sammen, som dejligt og berusende så længe det varede.