Kategori: Parforhold

Hendes mands liv i cyperspace

Hendes mands liv i cyperspace 

Fra brevkassen: Hun er frustreret over sin mands liv i cyberspace, og spørger psykologen om hun har grund til at være utryg …

_______________________________________________

 

Hej brevkasse.
Min mand bruger mange timer på ”Second Life” (et online 3D-spil online for voksne, red.). Jeg har kigget lidt med, men er blevet meget ked af det jeg har set. Min mand chattede med en kvindelig spiller, og jeg synes ikke at det var en passende samtale. Der blev skrevet noget med: "du er dejlig" og "jeg kan godt lide dig"…! Det ser ud til at være en foregøglet verden, hvor alle er smukke og unge. Min mands avatar (foto/illustration som spillerne giver deres figur, red. ) er selvfølgelig en lækker ung fyr, og de andre er selvfølgelig også lækre. Men hvad er det dog for et underligt behov den slags dækker? Jeg er ked af at være jaloux på en tegneseriefigur - som min mand siger! Men har jeg grund til at være utryg?
_______________________________________________

Kære jaloux kvinde.
Tak for din mail, som udtrykker et meget omfattende tidsfænomen, nemlig behovet for et problemfrit drømmeliv i et "second life". Et liv hvor alt er perfekt og som ikke stiller så mange krav til indsatsen, som det en moderne travl hverdag kræver. Dette gælder såvel ønsket om det perfekte arbejdsliv, som det perfekte kærlighedsliv, som en travl hverdag i de fleste tilfælde slet ikke kan matche. Mange lever så i stedet deres drømme ud på nettet, enten ved at chatte med andre i cyberspace, gå på Facebook, eller som din mand gør, bruger meget tid på et online spil, hvor han selv kan agere som en ung og lækker figur/avatar. Hans online "second wife" er selvfølgelig også ung, lækker og tilgængelig, når han har behov for det. Og samtidig er hun sikkert ikke nær så krævende m.h.t. hans indsats i hjemmet og krav om medvirken i aktiviteter, som han ikke har lyst til.

Mange mænd er meget frustrerede i disse år, fordi tilværelsen som mand i familien ikke levner dem nok tid til at dyrke de interesser der får dem til at føle sig som mand. De har ingen egentid til ”drenge/mænd aktiviteter”. Problematikken behandles i en serie der i øjeblikket sendes på DR2. Serien hedder ”Hjælp min kone er skidesur” og tager fat på den situation mange mænd i dag befinder sig i: De oplever at deres egne behov drukner i hverdagens forpligtigelser og gøremål som mange oplever sker primært på konens præmisser. (Du kan se nye afsnit torsdage på DR2 kl. 22.00) …

Jeg kan sagtens sætte mig ind i de bekymringer du har omkring din mands forbrug af "Second Life". Men jeg kan samtidig også sagtens sætte mig ind i, at det må skyldes en slags nødvendig kompensation for noget han mangler i sit liv. Du skriver ikke noget om hvorvidt jeres forhold i øvrigt er velfungerende, eller om din mands modenhed og psykiske tilstand i øvrigt. Hvis din mands forbrug af "Second Life" ikke er begrundet i et dårligt parforhold eller manglende modenhed mht. dagligdagens krævende rutiner, så kan det være en form for flugt. Her kan han få udlevet nogle af sine drømme og få opfyldt nogle af de behov, han ikke får opfyldt i den virkelige verden.

Du spørger om du har grund til at være utryg. Til dette vil jeg svare både ja og nej. Med hensyn til at dyrke andre kvinder i virkeligheden, så tror jeg ikke du behøver at være utryg, da han med sit store forbrug af "Second Life" antageligt får tilfredsstillet sine drømme og behov for at flygte ind i en anden og mere spændende verden …
Når jeg mener, at der kan være grund til at være opmærksom på hans brug af "Second Life", så er det fordi at behovet for et parallelt liv kan skyldes mangler i jeres parforhold.

Mit råd til dig er, at få klarhed over hvordan din mand opfatter jeres forhold. Synes han f.eks. at jeres forhold er for pragmatisk og dagligdags, er der for lidt romantik og tid til hinanden? Accepterer du ham som den mand han er, og levner du ham muligheder for at tilgodese de forskellige behov han måtte have?
I jeres parforhold skal du naturligvis også have dine behov opfyldt og løsningen er ikke at du tilsidesætter alle dine egne behov, for at gøre plads til hans. Men der skal mere fokus på den ubalance i jeres forhold der gør, at din mand har så stort et behov for at flygte ind i et drømmeliv i cyberspace.

Mit råd til dig er også at du ikke fordømmer hans brug af "Second Life", men stiller dig til rådighed for at få afklaret, om der er noget I kan gøre I jeres "rigtige" liv for at mindske behovet for det uvirkelige liv, hvor han i øjeblikket udlever sine drømme.

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig til, enten at acceptere at din mand ser ud til at klare sit liv, hvis han kan kompensere for det han mangler i sit virkelige liv, eller at I sammen arbejder på at finde en balance hvor I begge bliver mere tilfredse med det liv I har sammen.
Held og lykke med det arbejde I har i den kommende tid som skal give dig trygheden i jeres parforhold tilbage.

Parforhold
Parterapeuten: Det er ikke din partners opgave at fylde dig med kærlighed 

Vi danskere er alt for gode til at skubbe ansvaret for vores egen glæde og lykke over på vores partner, og det gør os ulykkelige, mener parterapeut Christiane Meulengracht, forfatter til bogen 'Kærlighed med vilje'.
”Det er et meget almindeligt træk, at vi danskere går rundt med den opfattelse,…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Derfor lyver vi om vores ulykkelige parforhold 

Der er så meget prestige i at have styr på parforholdet, at vi danskere er verdensmestre i at bilde os selv og andre ind, at alt er i den skønneste orden, selvom der i virkeligheden er knas i kærligheden, mener parterapeut og sexolog Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Hun flirter mens ægteskab vakler 

Efter længere tids flirten med en kollega, er hun i tvivl om hun skal forfølge sin drøm og se om det kan udvikle sig til mere - eller om hun skal koncentrere sig om sit vaklende ægteskab.

Læs mere
Parforhold
Orker ikke at være den sure stedmor 

Hun havde ellers svoret, at hun aldrig skulle have en mand med børn fra tidligere ægteskab, alligevel bor hun på fjerde år sammen med mand med børn og 5-9-ordning. Det fungerer ikke for hende. Hun er træt af at være den sure stedmor, og træt af at skulle tilsidesætte sine egne behov for deres.

Læs mere
Parforhold
Hendes selvværd afhænger af mænds bekræftelse 

Hun er ved at være godt træt af at hendes selvværd skal afhænge af, hvorvidt mænd finder hende sød, sjov og attraktiv. Samtidig overvejer hun at sætte en stopper for et forhold, hun gennem et år har haft til en gift mand, og spørger nu KvindeGuidens parterapeut, hvordan hun kommer videre.

Læs mere
Parforhold
Hendes kæreste har datingprofiler 

Hun mistænker sin kæreste for at have datingprofiler og for at lyve om dem. Nu er hun opsat på at bevise, at han lyver.

Læs mere
Parforhold
Mænd har de bedste intentioner 

Hvordan kan det være, at de gode intentioner din mand har, om at gøre noget særligt for dig, oftest havner i glemmebogen? Det mener chokoladeproducenten Anthon Berg, at der er en videnskabelig forklaring på.

Læs mere
Parforhold
Min mand vil have at vi har mere alenetid 

Hun er i tvivl om, hvordan hun skal tolke de udbrud af vrede og irritation, der kommer fra hendes nye mand. Han giver udtryk for, at være glad for hendes børn, men han insisterer samtidig på, at han vil have mere alenetid med hende. Han synes hendes ældste søn burde være mere hos sin far, men hun…

Læs mere
Parforhold
Ensomhed i ægteskab 

Efter nogle års samliv er hendes mand begyndt at ændre adfærd. Han er kold, afvisende, opfarende og kun optaget af sig selv. Hun føler sig udnyttet og så ensom i sit ægteskab, at hun overvejer at forlade ham. Læs parterapeut Peter Kongshaugs svar.

Læs mere
Parforhold
Gratis hjælp til nyskilte  

Nu lanceres portalen 'Samarbejde efter Skilsmisse' - en elektronisk værktøjskasse, en app og et online kursusprogram, der giver konkret viden og praktiske øvelser, der kan hjælpe den nyskilte selv og fremme samarbejdet med ex-partneren.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^