Kategori: Parforhold

Han siger hun mangler dybde

Han siger hun mangler dybde 

Han har forladt hende med en kommentar om, at hun ganske vist er både sød, sjov og flot, men at hun ikke har dybde nok.

Jeg er en kvinde på 20, som har været usikker på mine følelser i forbindelse med et forhold, som har varet nogle måneder. Det har været ret ustabilt forhold, og jeg har ikke kunne gennemskue om det blot skulle være en kortvarig affære, eller om det ville udvikle sig til et kæresteforhold.

I dag har vi så haft en lang snak, hvor han fortæller mig, at han trækker sig, fordi han har mødt en, som potentielt kunne blive hans kæreste. Han forklarer mig, at jeg er sød, sjov og flot, men at det bare ikke er nok, og at jeg mangler noget dybde (!).

Hvordan takler man sådan en udmelding?

Nu sidder jeg her og er frustreret, for hvordan kan jeg undgå at blive såret, når jeg oplever, at den jeg gerne ville have var forelsket i mig, ikke er det? Og hvordan kan jeg lade være med at tænke, at der noget galt med mig? At jeg måske er jeg bare en tom skal?
_________________________________


Tak for din mail.

Ud fra din beskrivelse af forholdet, så tænker jeg, at der ikke rigtig har været basis for et dybere forhold mellem jer. Ingen af jer synes at have oplevet en stormende forelskelse, og det lyder som om forholdet har båret præg af, at ingen af jer rigtig har villet det. Du skriver, at du har været usikker på følelserne omkring forholdet, som han nu har trukket sig fra. Nu har han så truffet en anden, som han måske passer bedre sammen med og kan se mulighed for, at få et varigt forhold til.

Måske er det mere hans begrundelse der sårer og frustrerer dig. Han siger, at du er sød, sjov og flot, men mangler dybde. Jeg kan godt forstå, at du studser over den kommentar. Måske har han fået udtrykt sig forkert, for i mine øjne kan han vel ikke vurdere, om du mangler dybde. På grund af jeres forholds overfladiske natur, har du jo netop ikke haft chance for at vise ham, hvem du er og på hvilke områder du er ”dyb”. Du har vist søde og sjove sider af dig selv, men da forholdet aldrig rigtig blev seriøst, så har der ikke været basis for at vise og dele dine dybe tanker og følelser. Den slags kræver, at man er i et trygt og seriøst forhold, hvor der er gensidig respekt og hvor man bliver mødt af dybtfølt interesse.

Så lad være med at tillægge hans kommentar nogen værdi. Han er ikke "Vor Herre" selv, og han har ingen forudsætning for at kunne stemple dig. Du er der, hvor du skal være i den alder, du har. Du har dybde, og det vil en kæreste opleve, når du møder en, som du virkelig vil, og som virkelig gerne vil dig.

Såret over afvisning
Du spørger, hvordan man undgår at blive såret, når den, man gerne vil have er forelsket i en, ikke er det. Det er jo helt naturligt, at blive påvirket af, at blive afvist. Men i dette tilfælde kunne det måske lige så godt have været dig, der havde afvist ham. Du var jo ikke rigtig forelsket i ham, og du var heller ikke rigtig overbevist om, at I passede sammen. Sådan et forhold løber ud i sandet. Han blev den, der afsluttede det, men det kunne måske lige så godt være dig, der havde afsluttet det. Han kom bare først.

Vi er alle lidt forfængelige og ingen af os bryder os om, at blive forkastet eller afvist. Men det kan styrke dig, at tænke, at det faktisk var det bedste der kunne ske, at det faktisk skulle ske, for I var jo ikke lykkelige sammen. Med tiden var du sikkert nået til den samme konklusion. Du havde måske endda indset, at du faktisk er alt for god til ham. Så du er ikke afvist, og du er ikke en tom skal. Mellem jer var der bare aldrig basis for et forhold.

Du er, den du er. Du er flot, sød og sjov, og du kan være dyb, når du er i et trygt og respektfuldt forhold. Og livet skal nok give dig endnu mere dybde. Igen går gennem livet, uden der kommer en masse "sten" på vejen, som får os til at filosofere over livet, giver os erfaring og ”dybde”.
Så op med humøret! Han skal ikke have lov til at definere hvem du er, det skal du selv i samspil med dine omgivelser.

Jeg ønsker dig styrke og optimisme til at være lige den du er. Mange varme og gode ønsker til at komme videre i livet. Og husk, at du har masser af tid!

Parforhold
Parterapeuten: Det er ikke din partners opgave at fylde dig med kærlighed 

Vi danskere er alt for gode til at skubbe ansvaret for vores egen glæde og lykke over på vores partner, og det gør os ulykkelige, mener parterapeut Christiane Meulengracht, forfatter til bogen 'Kærlighed med vilje'.
”Det er et meget almindeligt træk, at vi danskere går rundt med den opfattelse,…

Læs mere
Parforhold
Parterapeut: Derfor lyver vi om vores ulykkelige parforhold 

Der er så meget prestige i at have styr på parforholdet, at vi danskere er verdensmestre i at bilde os selv og andre ind, at alt er i den skønneste orden, selvom der i virkeligheden er knas i kærligheden, mener parterapeut og sexolog Christiane Meulengracht.

Læs mere
Parforhold
Hun flirter mens ægteskab vakler 

Efter længere tids flirten med en kollega, er hun i tvivl om hun skal forfølge sin drøm og se om det kan udvikle sig til mere - eller om hun skal koncentrere sig om sit vaklende ægteskab.

Læs mere
Parforhold
Orker ikke at være den sure stedmor 

Hun havde ellers svoret, at hun aldrig skulle have en mand med børn fra tidligere ægteskab, alligevel bor hun på fjerde år sammen med mand med børn og 5-9-ordning. Det fungerer ikke for hende. Hun er træt af at være den sure stedmor, og træt af at skulle tilsidesætte sine egne behov for deres.

Læs mere
Parforhold
Hendes selvværd afhænger af mænds bekræftelse 

Hun er ved at være godt træt af at hendes selvværd skal afhænge af, hvorvidt mænd finder hende sød, sjov og attraktiv. Samtidig overvejer hun at sætte en stopper for et forhold, hun gennem et år har haft til en gift mand, og spørger nu KvindeGuidens parterapeut, hvordan hun kommer videre.

Læs mere
Parforhold
Hendes kæreste har datingprofiler 

Hun mistænker sin kæreste for at have datingprofiler og for at lyve om dem. Nu er hun opsat på at bevise, at han lyver.

Læs mere
Parforhold
Mænd har de bedste intentioner 

Hvordan kan det være, at de gode intentioner din mand har, om at gøre noget særligt for dig, oftest havner i glemmebogen? Det mener chokoladeproducenten Anthon Berg, at der er en videnskabelig forklaring på.

Læs mere
Parforhold
Min mand vil have at vi har mere alenetid 

Hun er i tvivl om, hvordan hun skal tolke de udbrud af vrede og irritation, der kommer fra hendes nye mand. Han giver udtryk for, at være glad for hendes børn, men han insisterer samtidig på, at han vil have mere alenetid med hende. Han synes hendes ældste søn burde være mere hos sin far, men hun…

Læs mere
Parforhold
Ensomhed i ægteskab 

Efter nogle års samliv er hendes mand begyndt at ændre adfærd. Han er kold, afvisende, opfarende og kun optaget af sig selv. Hun føler sig udnyttet og så ensom i sit ægteskab, at hun overvejer at forlade ham. Læs parterapeut Peter Kongshaugs svar.

Læs mere
Parforhold
Gratis hjælp til nyskilte  

Nu lanceres portalen 'Samarbejde efter Skilsmisse' - en elektronisk værktøjskasse, en app og et online kursusprogram, der giver konkret viden og praktiske øvelser, der kan hjælpe den nyskilte selv og fremme samarbejdet med ex-partneren.

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^