Sådan vælger du en god vandmelon
Det er en ærgelig oplevelse, når man ind imellem får slæbt en stor vandmelon hjem, blot for at finde ud af at den er melet og uden smag. Men der er god hjælp at hente med tips fra melonkendere.
- Rund eller oval?
Vandmeloner fås ovale eller runde. Den ovale er ofte mere vandig, mens den runde har en mere koncentreret og sødere smag.
- Vægt
En moden vandmelon er saftig og tung. Løft melonerne og snup den, der føles fast og tung i forhold til størrelsen.
- Stilken
Modsat mange andre frugter og grøntsager, så fortsætter modningen ikke, når melonen er plukket. Se efter om melonen stadig har en stump af sin stilk. En hård, grøn stilk indikerer, at vandmelonen blev høstet for nylig.
- Den gule plet
En moden vandmelon har en hvid eller gul plet på skallen, hvilket er det sted på melonens underside, hvor skallen har ligget på jorden. Hvis melonen ikke har en plet, er det sandsynligt, at melonen er høstet for tidligt.