Bøgernes store popularitet skyldes måske blandt andet deres store udvalg af klassiske retter, de gennemtestede opskrifter, der sikrer et godt resultat, og den smukke præsentation af opskrifterne.
Væsentligt er også, at man - selvom man bare er en glad amatør - kan være med, fordi forfatteren så fint formår at gelejde læseren grundigt gennem opskrifterne. Det betyder både at man næsten kan være helt sikker på et tilfredsstillende resultat, og også at man føler sig tryg ved at prøve kræfter med andre opskrifter fra bøgerne.
Valdemarsro i det søde køkken
'Valdemarsro - Grøn Aftensmad', 'Valdemarsro - Aftensmad' og 'Valdemarsro - Jul' har alle fundet vej til bestsellerlisten straks efter deres udgivelse. Det samme gælder for Ann-Christine Hellerup Brandts sprit nye 'Valdemarsro Kager & Desserter', som med 150 opskrifter på kager, desserter og is, er en grundbog til det søde køkken.