Pollo tunato & dampet spidskål med meriansmør og nye kartofler - 4696 kJ/ 1118 kcal
Ingredienser Pollo Tunato Kyllingen:
1200g kylling
2 løg
2 l vand
3 laurbærblade
1 gulerod
Salt og peber
Pollotunato
100g tun i vand
½ dl fromage frais
1 spsk mayonnaise
2 spsk. løg
2 spsk. citronsaft
Salt og peber fra kværn
1 tsk. sukker
Spidskål med meriansmør
400g spidskål
1½ spsk. smør
Merian
Salt og peber fra kværn
4 kartofler á 60g
Fremgangsmåde:
Pollo Tunato
Tag skindet af kyllingen og kog den med halverede løg, laurbær, gulerod i stykker, salt og peber i en time. Tag kyllingen op og pil kødet fra og lad suppen koge videre, så den koncentreres i smagen. Anret 270g af kyllingen på et fad og gem resten til frokost og fryser. Gem suppen til risottoen i morgen. Mos tunen og rør reven løg og de øvrige ingredienser i. Smag til. Hæld tuncremen ud over kyllingen.
Spidskål med meriansmør
Skær spidskålen i strimler og læg det i en skål med kogende vand i 15 min. Dræn for vand. Rør smørret med merian i ønsket mængde og smag til med salt og peber. Vend det rundt i kålen. Kartoflerne koges netop møre i let saltet vand.
Tilberedningstid ca. 1 time og 1 kvarter