November kan være en mørk og trist måned – dagene bliver kortere, frosten kommer snigende, og barometeret viser regn. Men på plussiden tæller, at familien kan samles om hyggelige sysler indendørs, mens vinden rusker udenfor. Derfor er det sene efterår den perfekte årstid til langsommelig simremad, der passer sig selv på komfuret og bliver til solide og varmende måltider, som familien kan nyde sammen.
Gryderetter er ofte forholdsvis billig mad og kan være en kærkommen lejlighed til at få tømt fryseren for rester. Der er nok af opskrifter at tage fat på. Prøv f.eks. den tyskinspirerede simreret ølgryde med grøn kartoffelmos fra Karolines Køkken. Øllet giver en god og smagfuld sauce, der er i god harmoni med rettens øvrige ingredienser.
Hovedret til 6
ØLGRYDE
Ingredienser
• 1 kg okseklump
• 3 spsk hvedemel
• 50 g smør
• 1 flaske øl fx porter
• 4 stilke friske timiankviste
• 2 laurbærblade
• 2 grofthakkede zittauerløg (ca. 200 g)
• 1 tsk groft salt
• friskkværnet peber
• 4 gulerødder i tynde skiver (ca. 300 g)
Tilberedning
For at få den bedste smag frem i gryderetten bør kødet først brunes i smør. Smørret får nemlig de bedste smagsegenskaber frem i kødet og fremhæver smagen af de øvrige ingredienser i retten, så smagen af grøntsager og krydderurter træder tydeligere frem. Det er vigtigt, at smørret har den rette temperatur, når kødet kommes i gryden – det skal være brusende og gyldent, men ikke brændt.
Jo længere tid, gryderetten får lov at stå at simre, jo bedre bliver resultatet. Det er kun et spørgsmål om, hvor langt familiens tålmodighed rækker. Dog alt med måde – nogle simreretter har ikke godt af at stå mere end 3-4 timer på komfuret. Tag eventuelt et spil med børnene, mens maden passer sig selv. Gryderetter er også god gæstemad, for der er ingen stress og jag i køkkenet.
GRØN KARTOFFELMOS
Ingredienser
• 1 kg kartofler
• 2 dl mælk
• 50 g smør
• ½ dl fintklippet purløg
• 1 dl finthakket persille
• 1 tsk groft salt
• friskkværnet peber
Tip: De fleste gryderetter kan fryses ned, så der er nem og hurtig mad til en travl aften.
Flere skønne opskrifter fra Karolines Køkken, finder du på