En håndfuld solmodne, vilde blåbær er en absolut delikat mundfuld, og det kan derfor være en udfordring at nå hjem efter en plukketur uden at have spist dem alle. Men lykkes det, så er blåbær fantastiske i såvel salater, tærter og smoothies - og ikke mindst i hjemmelavet flødeis, hvor bærerne giver isen den flotteste farve.

Vilde blåbær er ofte mindre end de, man kan købe hos grønthandlere og i dagligvarebutikker, til gengæld har de en langt mere intens smag og aroma.
Sæson for blåbær: Hjemmelavet is med blåbær

Opskrift: Blåbær is
4 portioner
Ingredienser
- 4 pasteuriserede æggeblommer
- 1 dl sukker
- 2 dl mælk
- 1 1/2 dl piskefløde
- 1 dl glukosesirup
- 2 spsk. vaniljesukker
- 2-3 dl mosede blåbær
Opskrift
- Pisk æggeblommer og sukker sammen. Kog mælk, fløde og glukosesirup op.
- Pisk æggemassen ned i den varme mælkeblanding.
- Tilsæt vanilie og bærmos. Sigt massen gennem en finmasket si.
- Kør blandingen i en ismaskine, eller hæld den i en form, som stilles i fryseren i mindst 5 timer.
- Rør i massen en gang imellem.
- Server med friske blåbær.