Kastanjefestival
I oktober fejrer Samsø kastanjesæsonen med Kastanjefestival. Her vil udstillere stå klar i boderne ved den gamle købmandshandel i Nordby, og først og fremmest byde på lækkerier med spisekastanjen og andre nøddesorter, men her vil der også blive plads til at præsentere mange andre lokale efterårsprodukter, ligesom der vil være stemningsfuld underholdning og aktiviteter for børnene.
Tilberedning af bagte kastanjer
Har du ikke mulighed for at være med og smage kastanjer til Kastanjefestivalen på Samsø, så kan du også nemt tilberede en portion hjemme.
Sådan gør du:
- Varm ovnen til 250 grader
- Skær et lille kryds i toppen af hver spisekastanje ved hjælp af en lille, skarp urtekniv
- Fyld et ovnfast fad med et godt lag groft salt
- Læg kastanjerne i fadet og bag dem i ca. 30 minutter ovnen indtil skalden åbner og kastanjekødet inden i er mørt
- Serveres varme og evt. med smør
PS. Husk, at det er den ægte kastanje (Castanea Sativa) man spiser. Til gengæld er hestekastanjen fin at lave kastanjedyr af!