KALKUN I APPELSIN
- med fennikel og timian
Ingredienser ...:
• 270g kalkun i mundrette stykker
• 2 tsk olie
• timian efter smag
• 3 rødløg i kvarter
• 1 fennikel befriet for stok og i strimler
• 4 dl appelsinjuice
• 1 fed presset hvidløg
• 1 bouillonterning
• salt & peber
• 80g pasta
• 1½ tsk pesto
Tilberedning ...:
• Brun kalkunen i olien med timian og til sidst med rødløget og til aller sidst med hvidløget til det klares i farven. Tilsæt fennikel og vend den rundt.
• Tilsæt juice og bouillon og lad retten simre ved middel varme i ca. 35 min. Tag evt. låget af så saucen kan reduceres og koncentreres i smagen. Smag til med salt og peber.
• Kog pastaen i vand og vend den i pesto, server til.
ROSENKÅL I HONNING
Ingredienser ..:
• 300g rosenkål
• 1½ spsk honning
• 1 tsk olie
• salt og peber
• timian
Tilberedning ...:
• Damp rosenkålene i et par minutter eller så den er ligeså mør eller sprød som ønsket. Varm olien med timian og smelt honningen heri ved middelvarme.
• Vend rosenkålene i og skru lidt op for varmen til de tager farve. Krydder med salt og peber.