8 stykker
Ingredienser:
- 200 g mandler
- 1½ dl havregryn
- 1 dl fuldkornsrismel
- salt
- 40 g kokosolie eller smør
- ½ dl vand
- 1 dl + 1 tsk ahornsirup
- 5½ dl rismælk
- 2 spsk majsstivelse
- 300g (optøede) jordbær
- 3 spsk agar-agar flager (vegetabilsk geleringsmiddel af tang)
- Friske jordbær
Lav først bunden:
- Blend 100 g mandler med havregryn til mel i en elektrisk kværn.
- Bland det med rismel og en knivspids salt.
- Smelt kokosolie/smør i en lille gryde med vand og ½ dl ahornsirup.
- Bland det i melet og saml dejen.
- Tryk dejen jævn i en smurt springform og bag ved 200° i 30 minutter. Køl af.
- Smut de resterende 100 g mandler.
Forbered mandelcreme:
- Kom 1 dl mandler i blenderen med 2½ dl rismælk, majsstivelse og 1 tsk. ahornsirup. Blend det glat og hæld i en kasserolle.
Jordbærcreme laves når bunden er afkølet:
- Resten af de smuttede mandler blendes glatte med 2 dl rismælk. Tilføj herefter 1 dl rismælk og ½ dl ahornsirup. Hæld det i en gryde og rør agar-agar flagerne i. Bring i kog under omrøring og kog til flagerne er opløst. Pisk jævnligt. Lad det stå 5 minutter. Blend de optøede jordbær og bland dem i cremen.
- Klip bagepapir i en lang bred strimmel, der kan beklæde formens sider, så jordbærcremen ikke rører formen. Hæld jordbærcremen over og stil det i køleskab ca. 15 minutter til overfladen er helt stivnet.
- Bring nu mandelcremen i kog og lad den småkoge et par minutter. Rør konstant. Lad cremen køle lidt ned og fordel den så over jordbærlaget. Pynt med friske eller frysetørrede jordbær.
- Kagen er bedst på dagen.