Især her i sensommeren har mange haveejere overskud af solmodne tomater i køkkenhaven. Med dem kan man fremstille alletiders krydrede tomatketchup. Så her får du opskriften med tomater, banan, æble, løg og nelliker.
Ønskes ketchuppen en mere cremet konsistens, skal den blendes. Opskriften kan også bruges til en tyndere version af ketchup, hvilket egner sig til pizzaer og pastasauce ved at tilføje flere tomater inden ingredienserne blendes.
Ingredienser
- 24 grofthakkede, modne cocktail- eller blommetomater
- ½ grofthakket banan
- 1 skrællet, grofthakket æble
- Saft fra en appelsin
- 1 hakket løg
- 2 spsk. jomfruolivenolie
- 3 spsk. æblecidereddike
- 3-4 spsk. rørsukker
- 5 hele nelliker
- Salt og peber
- 1 middelstærk chili
- Tomatkoncentrat
Opskrift
- Tomater, banan, æble og appelsinsaft koges ved svag varme i ca. 30 minutter i en gryde. Tilsæt herefter olie, eddike og sukker.
- Svits de hele nelliker på en pande, knus dem i en morter, og kom dem i gryden.
- Smag ketchuppen til med salt, peber og sukker.
- Tilsæt chili efter behov og smag.
Vidste du ..
Den første kendte opskrift på ketchup med tomat som grundingrediens - 'Love apples' - er fra 1812. Siden gik den krydrede tomatsovs under navne som 'katchup' eller 'catsup', som blev til vor dages 'ketchup'. Heinz solgte sin første ketchup på det amerikanske marked i 1896, og allerede i år 1900 var der 90 forskellige mærker at vælge imellem i USA.