Skrubbe:
350g skrubbekød
2 spsk smør
½ citron
Salt og kværnet peber
Fennikel-kaperssaute
1 fennikel
60g kapers
1løg
2 spsk olie
1 spsk balsamico
2 tsk sukker
Salt og kværnet peber
90g ris
Fremgangsmåde:
Skrubbe:
Smelt smørret og steg fisken (al mulig mager fisk kan bruges) i ca. 4 min. på hver side på en teflonpande. Krydder med salt, peber og citronsaft.
Fennikel-kaperssaute
Skær toppen af fenniklen og halver den på langs. Skær lidt af stokken fra og skær den i både. Løget skæres også i både. Varm olien på panden og sauter fennikel og løg til det bliver glasklart i farven. Tilsæt de øvrige ingredienser og lad retten simre i ca. 15 minutter med låg. Smag til med sukker/ æblegele/ honning/ sirup og balsamico, salt og peber.
Server vildrisblanding tilberedt efter anvisningen på posen eller almindelige ris til.