Dét vidste du nok 'ægge': 20 fakta om æg 

Kan æg fryses ned? Hvorfor lugter kogte æg? Er æg farligt for mennesker med forhøjet kolesterol? Indeholder æg vitaminer? I hvilket land spiser man flest æg? Hvad er forskellen på buræg, skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg? Er det tilladt at holde høns i haven?

Når man tænker over det, så er æg en både helt enestående, men også lidt sær råvare. Selvom de fleste af os elsker æg, så er der nok meget vi 'ægge' ved om æg. Så i anledningen af årets æggefest, påsken, bringer vi her nogle interessante fakta.

1. Hvordan får man kogte æg til at slippe skallen?

  • Kog ægget som du plejer
  • Køl det nykogte æg af under koldt vand i ca. ½ minut
  • Læg igen ægget i det varme vand i ca. ½ minut
  • Nu kan du pille ægget uden problemer

Bemærk, at ældre æg nemmere slipper skallen en friske æg.

2. Risikerer man salmonella fra danske rå æg?

Der er ikke garanti for at æg er fri for salmonella, men risikoen er generelt lille, skriver Statens Serum Institut. Alligevel skal man måske undlade at puste påskeæg, og i stedet forsøge sig med at lave to lidt større huller i hver sin ende af skallen, hvorefter man som regel har held til at ryste æggehviden og -blommen ud.

3. Hvad er holdbarheden på rå æg?

I Danmark, og i resten af EU, har man vedtaget, at ’bedst før’-datoen for æg opbevaret i køleskab er 4 uger efter hønen har lagt det. I lande udenfor EU mener mange, at æg har længere holdbarhed. I USA siger anbefalingerne at æg holder i op til 5 uger, i Australien 6 uger – og i Japan i op til 8 uger, forlyder det.

4. Hvad er holdbarheden på kogte æg?

Hårdkogte æg holder i op til en uge i køleskabet. Det gælder både hårdkogte æg med skal og pillede. For at undgå at æggene optager smag fra andre fødevarer, bør de opbevares i en lukket plastikbeholder.

5. Hvordan opbevares rå æg?

Verden over er man dog enige om, at ægs holdbarhed i høj grad afhænger af, hvordan de opbevares:

  • Æg skal opbevares i køleskab
  • Æg må ikke stå ude i stuetemperatur i mere end en times tid.
  • Holdbarheden forbedres, hvis ægget står omvendt, dvs. med den spidse ende nedad.
  • Forklaringen er, at man mindsker bakteriedannelse, når blommen ligger centralt i skallen


6. Sådan kan du selv tjekke æggets friskhed

Opbevarer man ægget uden æggebakken, kan det være svært at huske holdbarhedsdatoen. Ved at tjekke, hvordan ægget flyder i et glas med vand, kan man imidlertid få en idé om, hvor friskt ægget er.

7. Kan æg fryses ned?

Hvis man fryser et råt æg i sin skal, risikerer man at blommen krystalliseres eller skallen flækker og må kasseres. Men det er muligt at nedfryse rå æg ved at skille æggehviden fra æggeblommen, og fryse dem ned hver for sig. Ved at røre lidt salt eller sukker i blommen inden frysning, mindsker man risikoen for at blommen krystalliseres.

8. Hvad er det vagtelæg kan, som hønseæg ikke kan?

Når man vælger vagtelæg fremfor hønseæg, så skyldes det udelukkende vagtelæggets dekorative egenskaber. Vagtelæg smager stort set som hønseæg, selvom nogen mener, at blommen i vagtelæg smager lidt kraftigere. Til gengæld er der ingen tvivl om, at de små fine plettede vagtelæg pynter gevaldigt i salaten.

9. Er æg med mørkegul blomme sundere end æg i en lysere gul nuance?

Ifølge en undersøgelse bragt i Journal of Food Science, så indeholder æggeblommer med en mørkere gul eller lys orange farve et højere indhold af omega-3 og vitaminer sammenlignet med en blomme i en lys gul nuance.

10. Hvor mange æg lægger en høne om året?

En høne lægger ca. 330 æg pr. år.

11. Hvad er forskellen på buræg, biodynamiske æg, skrabeæg, frilands æg og økologiske æg?

  • Buræg
    Buræg kommer fra høns, der går i bure af trådnet. Der er 10 høns i hvert bur uden adgang til  hønsegård. En burhøne lægger æg i et års tid, hvorefter de slagtes.
  • Skrabeæg
    Skrabeæg kommer fra høns, der går i en stald i store flokke på mellem 3.000 og 10.000. De har lidt mere plads til rådighed end buræg, men kommer ligesom burhøns ikke udenfor.
  • Frilandsæg
    Frilandshøner lever også i store hønseflokke i stald, til gengæld har hønsene mulighed for at komme udenfor, hvor der er afsat 4 kvadratmeter plads til hver høne.
  • Økologiske æg
    Økologiske æg kommer fra høns, der får økologisk foder, og går i flokke på op til 3.000 høns i hønsehuse. Der er afsat mere plads til hver høne, og der er dagslys i staldene. Hønsene har adgang udendørs hønsegård, hvor der er afsat 4 kvadratmeter plads til hver høne.    


12. Hvor lang tid tager det for en høne at producere æg?

Det tager en høne 24 til 26 timer at producere æg


13. Giver æg forhøjet kolesterol?

Kolesterol i blodet afhænger af dit indtag af mættet fedt, dvs. fedt fra fx mejeriprodukter og kød, og ikke af det kolesterol, du får fra maden. Derfor må du gerne spise æg, selvom dit kolesteroltal er højt. Ifølge Hjerteforeningen er 3-4 æg om ugen fornuftigt i en hjertevenlig kost. tre-fire æg om ugen Tre-fire æg om ugen indgår fint i en sund, varieret hjertekost.


14. I hvilket land i verden spises der flest æg?

I Japan spises der flest æg efterfulgt af Paraguay, Kina, Mexico og Ukraine.


15. Hvordan tjekker man om et æg er råt eller kogt?

De fleste af os har fra tid til anden stået med et æg og spurgt os selv; "Er det råt eller kogt?". Det kan du tjekke ved at snurre ægget på bordet. Et hårdkogt æg snurrer jævnt, mens et råt æg snurrer ujævnt.


16. Hvorfor lugter tilberedte æg?

Lugten af æg, og især kogt æg, opstår når svovl i æggehviden reagerer med æggeblommens indhold af jern.


17. Hvordan fjerner man lugten af æg?

For nogle kan lugten af æg være helt umulig at abstrahere fra, og så er det irriterende, hvis tallerkner og bestik fortsat lugter efter en tur opvaskemaskinen. Det bedste råd er at vaske æggeresterne grundigt af inden tingene sættes i maskinen. Dyb dem eventuelt i en opløsning af vand med enten bagepulver, eddike eller citronsaft, som effektivt fjerner den dårlige lugt.


18. Hvilke næringsstoffet indeholder hønseæg?

Æg er kilde til mange gode næringsstoffer, og har et højt indhold af både B-, D- og E-vitamin samt mineralerne kalium, fosfor, jern, zink og selen. Og så har æg ikke mindst et højt indhold af D-vitamin, og æggeblommen indeholder næsten ligeså meget D-vitamin som fede fisk. Æg indeholder også protein, især når de er kogt.


19. Er det tilladt at holde høns i haven?

Som privatperson er det tilladt at have op til i alt 30 høns og kyllinger samt en hane gående i sin private villahave. Men da langt fra alle synes det er pragtfuldt at blive vækket af hanegal, er det vigtigt at høre folk i nabolaget inden man går i gang med at bygge hønsehus.
Bemærk! Kommuner og boligforeninger kan frit opstille deres egne restriktioner, tilladte antal høns og også forbyde privatpersoner i at holde høns. Det gælder fx i områder med tæt bebyggelse og etagebyggeri.


20. Er æg godt for øjnene?

Æggeblommer indeholder zeaxanthin og lutein, som er antioksidanter, og som, ifølge nogle undersøgelser, synes at kunne forebygge aldersrelateret nedsat syn og grå stær.

Opskrifter & råvarer
Opskrift: Naanbrød 

Som tilbehør til krydrede retter, især fra det indiske og pakistanske køkken, er de flade, bløde hvedebrød, Naanbrød, helt perfekte.

Med deres neutrale smag tager de ikke opmærksomheden fra retten - og så er de ideelle, når det kommer til at søbe den sidste rest af tallerkenen. Nyd dem også til…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Chili frikadeller og bulgursalat 

Skønne små, fedtfattige chilifrikadeller - og en nem, grøn bulgursalat.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Derfor er bælgfrugter helt geniale  

Hvis bælgfrugter ikke indgår som en væsentlig del af din kost, så skyldes det måske at du ikke ved, hvor nemt det er at tilberede skønne retter med bønner, kikærter, linser og ærter.

At vælge bælgfrugter betyder nemlig ikke, at du på nogen måde skal gå på kompromis med smagsoplevelserne. Det…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Hjemmebagte bagels 

Hjemmebagte bagels er skønne og praktiske, og helt ideelle til madpakken. Bagels er gode med røget laks, men også perfekt til din BLT sandwich med kylling & bacon, salat og en god dressing. Uhmmm!

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Tilberedning af bælgfrugter 

Tørrede bønner, ærter og linser er fulde af mættende fibre og sunde proteiner. Mange vælger at købe dem på dåse, fordi tilberedningen forekommer dem besværlig, men når man først har fat i rutinen, så vil man opleve, at det faktisk ikke tager ret lang tid selv at tilberede dem. At mestre teknikken…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Tacos med stegt sesamfisk, chili og mangosalsa 

Fisk vendt i sesamfrø og stegt på pande, er en rigtig sprød og dejlig lækkerbisken. Her serveres fisken på tacos og med mangosalsa, creme fraiche, chilisauce og evt. frisk koriander.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Pretzels - Store, lækre, sprøde saltkringler 

De store, flotte pretzels smager fantastisk, og er tilmed så dekorative, at de kan hænge og pynte i vinduet.

Pretzels er en kendt traditionel spise i lande som USA, Tyskland, Italien, Frankrig og Østeuropa, hvor de ofte sælges fra små boder på gaden.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Italiensk kamsteg 

Fra Kostkompagniet kommer opskriften på en skøn og krydret kamsteg med en let og lækker vinter-kartoffelsalat. Med opskriften er du garanteret en saftig steg, som kan serveres uden svær, så du får et både smagfuldt og mere fedtfattigt måltid.

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Herligt urtebrød fra Annemette Voss 

Vil man have hjemmebagt brød der dufter og smager af mere, så foreslår Annemette Voss, at man prøver hendes opskrift på et skønt brød fuld af friske urter.

"Du bliver stensikkert fan af opskriften!" siger Annemette. "De her brød føles som en lille snack i sig selv, - lidt ligesom en pizzasnegl…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Squashspagetti med vegetar bolognese 

Bolognese er kendt og elsket over hele verden, og er herhjemme, kendt under navnet 'pasta med kødsovs', blandt de mest populære retter hos børnefamilierne. Ofte kan retten dog, med en vandet kødsovs oven på de blege spaghetti, være en kedelig omgang.

Men bolognese kan sagtens tilberedes, så den…

Læs mere
PinterestFacebookTwitterRSSInstagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
Shopping
^