Det ødelægger retten med træede ender. De skal ikke skæres, men brækkes af ved at tage fat med tommel- og pegefinger om den allernederste cm og trykke aspargesen jævnt tilbage med den anden hånd. Den vil brække lige præcis det sted, hvor den holder op med at være uspiselig fibret.
Der er meget kraft i enderne og de er derfor velegnet til sauce. Skal man ikke bruge dem med det samme kan de fryses.
Grønne asparges kan spises rå, de smager som ekstragode ærter. Hvis de skal spises alene, bindes de sammen i et bundt med smør, kommes i kogende saltet vand og koger 2-5 minutter. Hvis man kan stille dem så hovederne ikke kommer ned i vandet, bliver de bedst. De bliver rigeligt kogt af dampen alene. (gem kogevandet sammen med enderne)