Nu er det blevet tid til danske kirsebær. Nyd dem, som de er - eller prøv denne opskrift på en ægte American Cherry Pie, som agent Cooper udødeliggjorde i 90´er tv-serien Twin Peaks.
Det er værd at bemærke, at kirsebær kan udstenes og nedfryses til senere brug, hvilket gør det muligt at servere agent Coopers yndlingstærte året rundt!
Ingredienser …:
Tærtebund og –låg
∙ 300 g hvedemel
∙ 150 g kold smør
∙ 100 g sukker
∙ 1 æggeblomme
Fyld
∙ 1 spsk. majsmel
∙ ¼ tsk. kanel
∙ 5 spsk. vand
∙ 25 g sukker
∙ 500 g udstenede kirsebær
∙ mælk til pensling
∙ perlesukker til drys
Sådan gør du …:
∙ Rør mel, smør og sukker sammen. Når dejen smuldrer, tilsæt æggeblomme og tre spsk. koldt vand. Ælt dejen sammen til en dejkugle og lad den hvile i en halv time.
∙ Bland majsmel, kanel, vand og sukker sammen, og vend de udstenede kirsebær i blandingen.
∙ Smør en tærteform. Udrul halvdelen af dejen, og læg den i formen så den dækker formens bund og sider. Hæld bærblandingen i formen.
∙ Udrul resten af dejen og læg den som låg over tærten. Snit enkelte huller i dejlåget, forsegl dejlåget med et tryk fra en gaffel langs formens kant..
∙ Pensl kagen med mælk og drys med sukker.
∙ Bag tærten i forvarmet ovn ved 220° i 15 minutter. Skru derefter ned til 180° og lad tærten bage i yderligere 15-20 minutter, indtil den er let gylden.
∙ Server lun med cremefraiche