Med krisen i tankerne har designeren tegnet en kollektion uden skarpe grænser mellem sæsonerne, som gør det lettere at bruge tøjet igen og igen og ved at tilsætte nyt tilbehør, er der uendelige muligheder for et nyt outfit...
Elegant & edgy
Maxjenny Forslund har designet en elegant, edgy og alsidig kollektion til kvinder, som værdsætter et strejf af kunst og mode i deres garderobe. Kollektionen udstråler en romantisk og poetisk stemning og er ifølge designeren en hyldest til kvindekroppen, lavet af stretchy og intelligente materialer, som smyger sig til den kvindelige krop.
Maxjenny er kendt for sine innovative løsninger indenfor tøjdesign. Kollektionen er spækket med skulpturelle former, som får tankerne til at vandrer fra forførende elegance til sofistikeret vintage diva. De 14 styles kan hver især trylles om til 2-3 forskellige måder at bære tøjet på.
Bæredygtige materialer
Der er brugt bæredygtige og økologiske materialer som hamp-silke, bambus, økologisk bomuld, re-cycled polyester iform av nedbrudte PET plastik flasker. Alle materialerne er valgt ud fra hensigten at skåne miljøet, da kollektionen kan vaskes ved 30 grader. Med tæt på 100% miljøvenlige materialer er denne kollektion en ven til både din hud og til naturen.
"Jeg har ladet mig inspirere af arkitektur og kroppens egne bevægelser, og jeg ønskede at opnå en kollektion, hvor en kjole f.eks. kan bruges på arbejdet i løbet af dagen men ved små ændringer og tilsat en hæl, er kvinden klar til en aften i byen efter arbejde", siger Maxjenny Forslund.
Nærmeste forhandler oplyses på: 88 27 79 98
Kategori: Stil & mode
