Takt og tone i julen 

Hun er vred over at hendes svigermor inviterer sin ene svigerdatters familie til juleaften, men ikke inviterer hendes. Forfatter Sanne Udsen har skrevet bøger om god opførsel, takt og tone. Her vejleder hun om takt og tone i julen ...



Kære Sanne Udsen,

Jeg har en inderlig bøn om hjælp her op mod jul ...

Jeg er så vred på min svigerfamilie, at det er ved at æde mig op, fordi jeg ikke kan få afreageret. Er det mig, der er strid, eller har min familie begået helligbrøde mod julen?

For 2 måneder siden fortæller min kæreste mig, at min svigermor har inviteret sin ældste søn, hans kone og hendes familie til at holde jul sammen med os - men min familie bliver ikke inviteret.

Tilsyneladende har min svigermor ringet og spurgt min kæreste, om det var okay med os, hvortil min kæreste har svaret, at det var det nok. Det gør han ALDRIG mere uden at spørge mig først!

Min svigermor inviterer kun svigerdatterens familie med fordi svigerdatteren ikke kan holde jul uden at sidde på skødet af sin mor. Svigerdatteren er i dag 24 år, og hendes kæreste er 37 år.

Min kæreste og jeg har i flere år skiftedes mellem at holde jul hos vores to familier. For to år siden beslutter min kærestes bror og kæreste, at nu vil de så også holde jul sammen. De starter med at holde hos hendes familie.

Nu i år skulle vi så igen prøve at planlægge julen, men så begynder hun med sit ævl om, at hun ikke kan undvære sin familie. Min svigermor griber i desperation til denne løsning for også at kunne holde jul sammen med sin ældste søn.

Jeg synes også, at det var "hårdt" første gang, jeg ikke skulle holde jul hjemme - for det er jo den eneste rigtige jul. Men der var ingen, der viste hensyn til mig. Og når man vælger at invitere den ene svigerdatters familie, bør man vel også invitere den andens ... eller hvad ?

Hendes familie takkede i første omgang nej til tilbuddet, og alt er fryd og gammen, og alt gammelt nag var glemt. Men nu kommer det så pludselig frem, at hendes familie har ombestemt sig og alligevel gerne vil komme.

På et splitsekund ødelagde de min julestemning. Fra hendes familie kommer 6 mennesker. Fra min kærestes familie kommer 5 mennesker (inkl. mig). Jeg har altså måtte vælge min egen familie fra, for at kunne jul holde med hendes familie!

Jeg er vred på min kæreste for at have sagt ja til noget, som i mine øjne er utilgiveligt, uden at spørge mig. Jeg er vred på min svigermor, fordi jeg mener, hun har handlet egoistisk og uden tanke for andre. Jeg er vred på hendes svigerdatter, fordi hun i mine øjne opfører sig som en baby, og bevidst eller ubevidst manipulerer alle omkring sig, så hun får det, som hun vil. Jeg er vred på min kærestes bror for ikke at mande sig op og sige noget til hende.

Jeg kan slet ikke overskue at holde julen på denne måde, og jeg frygter, at får jeg ikke talt om det, vil jeg forsøge at hævne mig, og jeg vil ikke igen kunne få det rigtig gode forhold, som jeg tidligere har haft til min svigerfamilie.

Men måske er det mig, der er babyen her. Jeg vil så gerne høre din mening, fordi det her generer mig mere, end jeg ville have troet muligt.

_____________________________________________________________________

Kære læser,

Jeg ved ikke, om du vil kunne lide svaret. I fire ord: Tag og bliv voksen! Jeg ved dårligt, hvor jeg ellers skal begynde. Men måske skal jeg starte med at sige, at julen ikke blot er hjerternes fest, det er også kompromisernes fest.

Jeg synes, din svigermor er en umådelig rummelig person. Tænk, at hun orker at invitere sin søns svigerfamilie bare for at gøre sin svigerdatter glad! Og nej, selvfølgelig skulle hun da ikke også invitere din familie. Hvorfor skulle hun det? De har vel også noget andet at lave. At hun overhovedet ringer og spørger din kæreste, om det er i orden med ham og dig, går langt ud over, hvad man kan kræve af en værtinde. Hun kan da invitere dem, hun vil! Okay, jeg vil gå så vidt som til at sige, at juleaften er en ganske særlig lejlighed, og det ville ikke være særligt hensynsfuldt af hende at invitere nogen, som hun vidste, du hadede, men det er vel heller ikke det, der er tilfældet her. Du er bare fornærmet over, at hun ikke har spurgt dig om lov – på trods af, at det har hun faktisk – og at der ikke også tages samme hensyn til dig og din sikkert vidunderlige familie. Helt ærligt!

Her har hun vist sig fra sin generøse og gæstfri side, og så bliver det modtaget på den måde af dig? Hvori består hendes egoisme? Det er mig ganske ubegribeligt, at det skulle være egoistisk at påtage sig det besvær, det er at invitere ekstra gæster, og så endda nogle, der er så besværlige, at de ikke kan finde ud af, om de vil komme eller ej. Jeg vil dog give dig ret i, at hun burde have givet dig besked om, at de alligevel kommer. For nu skal I jo ud og sørge for gaver til dem. En symbolsk gave som en flaske vin eller champagne vil være passende.

Hvad skal du ellers gøre? Først og fremmest skal du sige undskyld til din kæreste. Hvorfor skulle han ikke have sagt ja til sin mors arrangement? Ja, og så skal du nok også finde ud af, hvorfor du er så vred over dette, der i alle andres ører må lyde som en jul i den helt rette ånd. Hvordan kan det være helligbrøde mod julen, at man inviterer sin svigerdatters familie? Overvej også, om det ikke er på tide, at du og din kæreste påtager jer forpligtelsen med at holde jul fremover. Så kan du invitere alle dem, du vil. Jul skulle gerne handle om at være gavmild over for andre. Det skulle ikke så gerne handle om at være barnlig og sætte sine egne behov først. Som sagt, jeg er ikke sikker på, at det var det svar, du ville have. Men jeg vil mod alle odds alligevel ønske, at du får en fredelig jul!