Ved at have Miljøstyrelsens anbefalinger med i dine overvejelser, når du køber tøj, sengetøj og håndklæder, kan du mindske uønskede kemikalier i hverdagen:
Gør miljømærker til dit go-to valg
Når du shopper, så gå efter Svanemærket, EU-Blomsten, GOTS eller Oeko-tex. Disse mærker garanterer færre skadelige kemikalier og mere ansvarlige produktionsmetoder.Vask altid nyindkøbt tøj, sengetøj og håndklæder
Knap otte ud af ti er godt klar over, at der kan være kemikalierester i deres nye tøj, alligevel er det ikke alle, der vasker deres nye tøj, inden de tager det på.
Ved at vaske nyindkøbt tøj, håndklæder og sengetøj en til to gange inden brug, skylles mange restkemikalier ud inden brug.
4 problematiske kemiske stoffer i tekstiler
- Ftalater
Stoffet ftalater, der blandt andet blødgør plastikken PVC i regntøj, kan være hormonforstyrrende. - Bisphenol A
Stoffet bisphenol A (BPA), som blandt andet anvendes til farvning af tekstiler, vurderes af Forbrugerstyrelsen som hormonforstyrrende, derfor opfordres forbrugerne til at købe tøj i rene naturmaterialer og miljømærket tøj. - PFAS og fluorstoffer
PFAS dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber. Stofferne kan ikke nedbrydes, hvilket betyder, at de kan ophobes i miljøet og kroppen med øget risiko for sænket immunforsvar, øget kolesteroltal og hormonforstyrrelser.
PFAS anvendes ofte til behandling af tekstiler til regn- og vintertøj. Du kan undgå stofferne ved at vælge produkter mærket 'Fri for fluorstoffer', 'PFC-free', 'Gore-tex ePE' eller 'PFAS-free'. - Formaldehyd
Stof behandlet med formaldehyd krøller mindre, er mere smudsafvisende og en mere holdbar farve. Ifølge Forbrugerstyrelsen er formaldehyd imidlertid et yderst problematisk stof, som kan være allergifremkaldende i selv små doser.