Mange læbeplejemidler til <link _top børn>børn og unge indeholder allergifremkaldende parfumestoffer. Det viste en undersøgelse, Miljøstyrelsen offentliggjorde i sidste uge.
Det fremgik dog ikke af undersøgelsen, hvilke konkrete produkter, der er henholdsvis med eller uden allergirisiko. Informationscenteret for <link _top>Miljø & Sundhed (IMS) har derfor været på indkøb og offentliggør nu en liste med navnene på læbepomader uden indhold af 26 særligt allergifremkaldende duftstoffer.
- Listen er ment som en hjælp til forbrugere, der gerne vil begrænse risikoen for at udvikle parfumeallergi, siger Rikke Petersen, miljø- og sundhedsfaglig medarbejder i IMS.
Positivlisten bygger på en screening af markedet foretaget 26.-27. maj 2005 i supermarkeder, materialister samt tøj- og <link _top helsekostbutikker>helsekostbutikker i Storkøbenhavn. Resultatet viser, at 15 ud af 25 indkøbte stifter er fri for allergene parfumestoffer. Screeningen er ikke 100 % markedsdækkende, og listen udvides derfor løbende.
- Vi vil gerne opfordre producenter og forbrugere til at fortælle os, hvis de kender andre læbeplejemidler, som ikke indeholder allergene duftstoffer. Jo flere produkter der kommer på listen, jo større er valgmulighederne, siger Rikke Petersen.
En folder med en liste over de 26 mest allergene parfumestoffer kan findes på www.miljoeogsundhed.dk eller bestilles på 33 13 66 88.
IMS har ikke undersøgt læbeplejemidlerne for andre stoffer, der eventuelt kan belaste miljøet eller sundheden. Listen kan derfor ikke tages som udtryk for en blåstempling af produkternes miljø- og sundhedsegenskaber generelt.
Kategori: Forbrugernyt
