"Det er simpelthen for dårligt, at supermarkederne i den grad har ladet de danske forbrugere i stikken og gjort det næsten umuligt at støve en eneste dåse bæredygtig tun op. Paradoksalt nok, er det især de dyreste tun-mærker og supermarkeder, der skraber bunden med COOP’s butikker som de værste, imens nogle af de billigste mærker som Natuna og Nixe fra discount-butikkerne Netto og Lidl gør det allerbedst." siger Magnus Eckeskog, hav-ansvarlig i Greenpeace. "Selvom Natuna og Nixe - uden dog at være helt i top - ligger øverst i ranglisten ved ikke at indeholde overfisket tun eller benytte dybt problematiske fangstmetoder, så er der bestemt ikke meget at glæde sig over, når det kommer til de danske supermarkeders tun-sortiment."
Greenpeace har vurderet tun-dåserne ud fra tre primære parametre: Hvilken art tun er der tale om? Hvilken fangstmetode er der brugt? Og ikke mindst er der styr på sporbarheden - eller med andre ord - kan stole på, at leverandøren har styr på, hvad det er for en tun, der er i dåserne, og at den ikke er produceret under problematiske forhold?
- Se mere på ranglisten på Greenpeace´s hjemmeside