Hvis du ikke få synet bilen til tiden
Hvis du ikke får synet dit køretøj inden for synsfristen, overtræder du loven om godkendelse og syn af køretøjer. Fire uger senere vil Færdselsstyrelsen, på baggrund af dataudtræk fra Køretøjsregistret, sende dig et brev med påmindelse om det manglende syn. Her vil du blive anmodet om at få synet og godkendt dit køretøj inden for 5 uger fra brevdatoen eller afmelde det i Køretøjsregistret.
Overholder du ikke denne frist på 5 uger, vil du efterfølgende modtage et bødeforelæg på 2.000 kroner for manglende syn. Får du ikke godkendt eller afmeldt dit køretøj inden for fristen i bødeforelægget, vil du efterfølgende modtage endnu et bødeforlæg på 2.000 kroner for manglende afmelding af køretøjet. En uge efter det sidste bødeforlæg, vil Færdselsstyrelsen anmode politiet om at inddrage nummerpladerne.
Kilde: Færdselsstyrelsen