Nye tal fra Danmarks Statistik viser at antallet af familier med tre, fire og fem børn er steget markant. Således er familier med tre børn er steget med 41 pct. siden 1990, familier med fire børn er vokset med 63 pct. og familier med fem børn eller flere, der er vokset med hele 92 pct. Forsker i familieliv Gitte Larsen fra Institut for Fremtidsforskning siger til Jyllands-Posten at det at have flere børn signalerer et ressourcemæssigt overskud og at det således er gået hen og blevet et statussymbol og et tegn på økonomisk overskud. Forfatter til bogen "Kompetenceklanen" Bo Bresson forklarer udviklingen med, at der er sket en holdningsændring ”Flere og flere er ved at få øjnene op for den værdi, der ligger i at have en storfamilie. Det menneskelige nærvær vinder indpas som en modreaktion til den forherligelse af arbejdslivet, der har præget de seneste 40 år,” siger han.
Kategori: Familie & børn
