Økologisk sengetøj i smukke nuancer
AVIVIR Baobab
Ogawa Kazumasa poster
Sugerør glas
Kategori: Sundhed
Der hvor empatien sidder

- om pandelapsdemens.Empati er evnen til at sætte sig i andre menneskers situation og forstå hvordan andre mennesker tænker og føler, derfor er empatien væsentlig for menneskets sociale adfærd og vores evne til at etablere nære relationer…

- om pandelapsdemens.


af Louise Pagsberg, redaktionen

Empati er evnen til at sætte sig i andre menneskers situation, forstå hvordan andre mennesker tænker og føler. Empatiske mennesker skaber tillid og troværdighed i deres omgivelser, idet de formår at ”tune” sig ind på andres følelsesmæssige tilstand.

Empatien udgør, sammen med intuitionen og indlevelsesevnen, menneskets følelsesmæssige intelligens og er, i sociale sammenhænge, så væsentlig at den overskygger alle andre evner et menneske måtte besidde.

Som barn lærer vi de sociale spilleregler; vi lærer at man skal lytte når nogen taler, at man skal trøste når nogen græder, at man skal sige undskyld hvis man kommer til at såre hinanden. Men selvom vi alle er opfostret med de samme sociale spilleregler, så er der alligevel stor forskel på hvordan vi forvalter dem, hvordan og hvornår vi hver i sær aktiverer og bruger dem. At få dem aktivet kræver en god evne til at opfange, fornemme og reflektere over situationen og over de signaler som andre menneske sender.

Selve evnen til at opfange og reflektere sidder i den forreste del af hjernen; frontallapperne. Det er dem – frontallapperne - der styrer vores fornemmelse for den situation vi befinder os i. Det er dem der gør os i stand til at ”forstå” situationen og et andet menneskes følelser og dem der gør os i stand til at ”leve os ind i” et andet menneskes oplevelser. Det er også dem der styrer motivationen, lysten og viljen. Det er dem der gør os i stand til at planlægge. Således styre frontallapperne nogle af de væsentlige evner – evner som gør at vi adskiller os fra dyr..

Det er dem der giver os situationsfornemmelse, gør os empatiske, får os til at føle samvittighed – det er dem der giver os personlighed.

Sker der skade på denne – således meget væsentlige del af hjernen - er det ikke svært at forestille sig at det har katastrofale følger.

Hos mennesker hvor der er sket skade på frontallapperne sker der en voldsom personlighedsændring. Deres temperament og karakter ændres. Indlevelsesevnen forsvinder. Interessen for familien svinder ind og erstattes af selvoptagethed. Deres hæmningerne forsvinder, hvilket f.eks. ses ved måltider, hvor maden ukritisk ”skovles” ind. De er hæmningsløse – deres sprog bliver primitivt og forenklet – og de bruger ofte grove gloser og ukvemsord. De mangler ”filter” og kan højlydt kommenterer en overvægtig kvinde i bussen, sige sjofle ord og platheder.

Det der kendetegner lidelsen og som er helt karakteristisk er, at disse menneskers hukommelse er overraskende god. At mennesker med skade på frontallapperne stadig har deres hukommelse i behold, er med til at gøre sygdomsbilledet lidt diffust og uklart. Hvor sygdomsbilledet hos en Altzheimer patient er tydeligt, idet samtlige evner (orienteringssans, hukommelse, situationsfornemmelse, sprog mv.) reduceres samtidig, så er det, hos mennesker med skade på frontallapperne, altså enkle, om end vitale, dele der rammes.

F.eks. vil en skade på frontallapperne hos en musiker, ikke umiddelbart påvirke hans evne til at spille musik. Han vil stadig evne at spille som han altid har gjort, til gengæld er hans lyst til og motivation for at spille, forsvundet.

Med hukommelsen i behold vil han, et stykke af vejen, være i stand til at kompensere for de tabte evner. Derudover har den ramte ingen sygdomserkendelse, hvilket gør det svært for omgivelserne at vurderer, hvor i sygdomsforløbet vedkommende er.

Det er meget anstrengende og belastende at leve med et menneske med skade på frontallapperne. De er asociale og, alt efter hvilken del af frontallapperne der er ramt, opfører de sig apatisk eller aggressivt og hæmningsløse.

Som pårørende til en patient med skader på frontallapperne er den primær opgave at optræde som vikar for frontallapperne (frontallapsvikar), en opgave som består af:

- at igangsætte
- at planlægge
- at aktiverer

Efterhånden som sygdommen skrider frem, kommer pandelapsdemens til at minde om øvrige demenssygdomme.

Sygdommen kan ikke behandles medicinsk og der er kun få plejehjem, der er i stand til at håndtere de mennesker med skader på frontallapperne.


Kilde: Rolf Bang Olsen, overlæge ved Middelfart Sygehus


Sundhed
Sukker og humørsvingninger

Er du på smalkost og har besluttet dig for, at nu skal du tabe dig, vil du sandsynligvis på et eller andet tidspunkt støde ind i en stærk trang til spise løs af noget sødt. Specielt vil mange kvinder opleve, at præmenstruelt er den helt gal. Måske føler man ligefrem en længsel indeni, som kan undre,...

Læs mere
Sundhed
Til kamp mod dellerne

Er det blevet en udfordring at få knappet de bukser, du ellers har passet i årevis? Snærer de i taljen, så dellerne buler ud over linningen?

Deller er dejlige, men bliver de for store, er det både irriterende og usundt. Og når fedtet først har sat sig, så kræver det vilje og vedholdenhed at komme...

Læs mere
Sundhed
Dårlig samvittighed over fastelavnsbollen?

Hvis du har dårlig samvittighed over fastelavnsbollen, så er det enten fordi du har spist én for mange - eller måske er du en af dem, der tænker: "Hvis det smager godt, så kan det ikke være sundt!" For sådan er den generelle holdning til mad og nydelse.

Læs mere
Sundhed
Med nedlukningen stiger graden af ensomhed og angst

Når samfundet lukkes ned, stiger graden af ensomhed og angst blandt unge under 30 år og mennesker, som tidligere har været ramt af psykisk sygdom. Forskere fra Københavns Universitet og deres internationale kollegaer har undersøgt, hvordan pandemien påvirker vores psykiske helbred.

Læs mere
Sundhed
Hævede ben og ankler?

Mere end hver anden voksne kvinde oplever at være besværet af tunge, ømme og hævede ben. Her får du et par effektive øvelser, som sætter gang i kredsløbet og lindrer generne.

Læs mere
Sundhed
Kom med ud og gå

I 2021 skal vi alle ud at gå - sammen og hver for sig, opfordrer Dansk Firmaidrætsforbund. Inviter familie, venner og kolleger med ud at gå inden for de tilladte corona-rammer. Del gå-oplevelser med hinanden. Kom med ud at gå, fordi gåture gør så godt for vores krop, fordi frisk luft og motion er...

Læs mere
Sundhed
Døjer du med urindryp?

Stressinkontinens i form af ufrivillige urindryp, er en yderst udbredt lidelse, som forekommer blandt kvinder i alle aldre. Lidelsen ses hyppigst blandt kvinder over 30 år, hvor op mod hver fjerde døjer med problemet. Alligevel er stressinkontinens et tabu, og måske derfor går mange kvinder rundt i...

Læs mere
Sundhed
Fordele og ulemper ved fuldkorn og gluten

Omfattende forskning giver ny viden om de sundhedsmæssige fordele der er ved at øge indtaget af korn og kerner, og undersøger samtidig fordele og ulemper ved at vælge en glutenfattig kost.

Læs mere
Sundhed
Mindsk trangen til sødt

At begynde dagen med et måltid, kan være en god idé, hvis du har hang til søde sager. Energien fra måltidet giver brændstof til krop og hjerne, og stabiliserer dit blodsukker så du føler mindre trang til søde sager i løbet af formiddagen.

Læs mere
Sundhed
Lidt bedre slik

Efter at have samlet et større sortiment af sukkerfri slik, stod det klart, at kaloriereduktionen ved at vælge sukkerfri slik faktisk kan være af betydningsfuld størrelse!

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram Google+
Nyhedsbrev
Shopping Nyheder
Meraki - dansk hudpleje

Meraki - dansk hudpleje

Få bugt med små <BR>og store hudproblemer

Få bugt med små
og store hudproblemer

Valg af den rette eyeliner:<br> Der findes kun én måde

Valg af den rette eyeliner:
Der findes kun én måde

Strømper i bambus

Strømper i bambus

Nye Bøger
Vulvodyni – den tabubelagte smerte

Ca. 17% af alle danske kvinder lider af vulvodyni, en smertefuld tilstand i de ydre kønsorganer, der gør det umuligt at have samleje. Alligevel har de færreste hørt om sygdommen, blandt andet på grund af stor usikkerhed blandt læger og det faktum, at sygdommen i høj grad er tabubelagt. Bogen...

Læs mere
Vaginisme - Når kroppen siger nej

Sex er dejligt, og sex gør godt. Men hvad gør man, når sex gør ondt?

Læs mere
Probiotika & præbiotika

Tarmbakterier er et af tidens helt store emner. De har en afgørende betydning for vores immunforsvar, fordøjelsesevne og tarmsundhed, og lige nu strømmer det ind med ny viden om sammenhænge, man knapt troede var mulige. Hvem ville have troet, at vores tarmbakterier har indflydelse på områder som...

Læs mere
Toptrimmede tarme, af Mette Borre

Stadig flere bliver vegetarer eller vælger generelt bare at spise mere grønt og indføre kødfrie dage. Samtidig har 10 procent af befolkningen irritabel tarm, og kan have særlig gavn af mere grønt. For grøn kost er godt for fordøjelsen, fastslår forfatterne bag den nye bog ’Toptrimmede tarme’.

Læs mere
Seneste nyt fra medierne ..
08.01.2021

Alle danskere forventes vaccineret inden udgangen af juni

SST.dk

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle danskere er vaccineret senest den 27. juni. Læs mere


08.01.2021

Coronavaccine virker mod britisk virusvariant

Information.d

Medicinalselskaber har gennemført test af vaccinens effekt mod andre varianter af coronavirus, og har fundet, at deres vacciner virker mod den britiske virusvariant. Coronavarianten opdaget i Sydafrika stadig bekymrer forskerne. Læs mere


07.11.2020

Kan vinterbadning forebygge demens?

KvindeGuiden

Ny forskning peger på at vinterbadning måske kan mere end sætte gang i blodomløbet. Forskere fra Cambridge University har nemlig opdaget, at svømning i koldt vand kan beskytte hjernen mod degenerative sygdomme som demens. Læs mere


29.10.2020

Sikkerhedsstyrelsen: Ansigtsmasker og mundbind af stof er ikke værnemidler

Selvom Sundhedsstyrelsen skriver at et godt stofmundbind er bedre end intet mund, så kan ansigtsmasker og mundbind, der er syet af stof, ikke betragtes som værnemidler. Derfor må forhandlere og producenter ikke reklameres med, at de yder nogen beskyttelse mod for eksempel coronavirus. Læs mere


28.10.2020

Hvorfor er nogle personer symptomfri ved smitte med COVID-19?

Aarhus Universitet

Forskere fra Aarhus Universitet har en mulig forklaring på, hvorfor COVID-19 kan optræde hos personer, som er syge uden at have symptomer i tidlige stadier af sygdommen. Læs mere


26.10.2020

26 deodoranter uden parfume

Forbrugerrådet Tænk Kemi

Deodorant er den hyppigste årsag til parfumeallergi. Allergien varer resten af livet, hvis du først har fået den. Se 26 parfumefri deodoranter hos Forbrugerrådet Tænk Kemi. Læs mere


Arkiv

^