_____________________________________

Efter 12 års samliv med min mand, kan min svigermor og familien, stadig ikke acceptere mig. Da min man og jeg mødte hinanden, havde vi begge været gift og har begge børn fra tidligere ægteskab.
Min familie tog godt i mod min mand, og de er altid kommet godt ud af det med hinanden. Efter 5 års samliv, giftede min mand og jeg os på rådhuset. Den dag lavede svigermor så meget ballade, at jeg troede det ville ende med, at hun blev smidt ud eller at vi måtte opgive at blive gift. Det lykkedes mig, at bevare fatningen, selvom hun havde ødelagt dagen for alle.
I dag kan hun stadig ikke lide mig, hvilket hun ikke forsøger at skjule: Fornyelig flyttede min mand og jeg fra den by, hvor hans familie bor. Sikke en ballade! Det passede ikke hans mor og familien, så nu hverken besøger de os eller ringer til os.
Jeg syntes det er trist for min mand. Ikke engang til jul, hørte han fra dem. Han har forsøgt at invitere dem på besøg, men det er aldrig lykkedes - og nu gider han ikke mere.
Jeg tænker, at alting ville være så meget nemmere og rarere, hvis de da bare ville tage imod mig - om ikke andet, så for min mands skyld.
Hvad skal man stille op?

_____________________________________

Tak for din mail.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvor frustrerende det er, at din svigermor og –familie ikke vil acceptere dig. Det lyder for mig helt ubegribeligt, at din svigermor, selv efter så mange år, ikke ønsker dig som en del af familien, og at hun nu tilmed er vred over, at du og din mand er flyttet til en anden by.

Du skriver ikke noget om, hvorfor hun mon ikke kan lide dig. Men måske har hun ikke engang gjort sig den ulejlighed, at forklare dig hvorfor? Kan det have noget med din baggrund at gøre? Syntes hun ikke, du er god nok til hendes søn - eller ønsker hun bare, at have sin søn for sig selv? Måske er hun ærgerlig over, at I er flyttet, fordi hun egentlig helst vil have ham boende tæt på, så hun kan styre ham. At hun, på den måde, forsøgte at forhindre jeres bryllup, kunne tyde på, at hun føler en inderlig modstand mod, at du skal være i hans liv.

Du skriver, at når du gerne vil accepteres af din svigermor, så skyldes det først og fremmest, at det ville gøre tingene nemmere for din mand. Det er bestemt meget smukt tænkt, selvom han jo dybest set traf en beslutning, om trodsede sin mor, da han for 7 år siden giftede sig med dig. Dengang kendte han med sikkerhed også til sin mors uvilje. Alligevel valgte han dig.

Det ville naturligvis være dejligt, hvis din mand og du kunne have et godt forhold både til din og hans familie. Men ud fra dit brev kan jeg ikke se, at der umiddelbart er en vej til at åbne din svigermors hjerte. Så mit råd til dig er: At du accepterer, at der lige nu ikke er andet at gøre end at få det bedste ud af alt det, der ellers er godt i jeres liv. Nyd i stedet det gode forhold til din familie og familielivet med jeres børn.

Dernæst vil mit råd være, at I ikke opfører jer på samme måde, som din svigermor og hendes familie. Med det mener jeg, at I skal beholde værdigheden og blive ved med at sende kort eller breve til fødselsdage og jul - uanset om I får noget svar tilbage. Bliv ved med at vise, at der ikke er nogen "hard feelings" fra jeres side. Vis alle, at I lever et godt liv med overskud til at give din mands familie normal opmærksomhed, når der er begivenheder, som I normalt vil reagere på.

Selvom I lige nu må affinde jer med tingenes tilstand, så husk, at ingenting bliver ved med at være, som de er lige nu. Alt forandrer sig med tiden, og i bedste fald kan der ske noget, der medvirker til, at din svigermor bliver mildere stemt overfor dig. Så vær klar til at gribe muligheden, hvis der pludseligt skulle blive rakt en hånd frem fra familiens side.

Jeg tror, at du bedre vil kunne leve med den nuværende situation, hvis du holder både hjerte og sind åbent. Søg at undgå at bliver forbitret og vred over svigermors kulde overfor dig. Tænk hellere, at der må være noget destruktivt i hendes liv, der gør, at hun ikke kan erkende, at hun med sit stivsind ødelægger meget, for både sig selv og hendes familie.

Jeg håber, at du - for din egen og din mands skyld - accepterer situationen, som den er: at din svigermor ikke indtil videre evner, at tage imod dig. Accepter at det må skyldes noget hos hende, når hun ikke kan forlige sig med, at du er den, du er. Brug al din styrke til at erkende, at mennesker har så mange grunde, til at handle som de gør. Vær tålmodig og nyd livet med de mennesker, du har i dit liv.

Ingrid Ortmann

01.06.2015