Mellem to kulturer 

Hej Ingrid,
Jeg skriver til dig fordi jeg står i et stort dilemma. Min kæreste og jeg har været sammen i to år og har talt om at gifte os. Men vi har forskellig kulturel baggrund, og en af de ting der hører med i hans kultur er, at han ikke må flytte hjemmefra. Mændene i familen bliver hjemme med forældrene, og deres koner med.
Jeg elsker ham højt, og er ligeså forelsket i ham i dag, som jeg var fra første gang jeg så ham. Jeg ønsker virkelig at blive gift med ham, da vi indbyrdes har det helt perfekt sammen, men jeg ønsker ikke at flytte sammen med hans forældre. For ved at bo under samme tag, kan min kæreste og jeg ikke skabe et liv for os selv, og vil ikke have noget privatliv. Selv sex skal være lydløst, eller foregå når forældrene er ude af huset.
Jeg har fortalt ham at jeg ikke ønsker at leve på denne måde, men han har sagt, at han ikke har noget valg, sådan er hans kultur.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, om jeg burde ende forholdet selvom jeg virkelig elsker ham - eller om jeg bare skal finde mig i det og flytte sammen med ham og hans forældre, selvom jeg allerede på forhånd kan se alt det negative ved det?
________________________

Kære pige mellem to kulturer.

Det er i sandhed et meget svært dilemma du befinder dig i. På den ene side elsker du din kæreste meget højt og føler I passer godt sammen. På den anden side tvinges du til at acceptere, at du og han, hvis I bliver gift, skal bo under samme tag med hans familie.
Lignende krav var normalt her i Danmark for blot nogle få generationer siden. F.eks var det helt normalt, at en ung pige flyttede ind på gården til mandens familie og i mange tilfælde boede de under samme tag med mandens forældre i mange år. Nogle steder byggede svigerforældrene et aftægtshus lige ved siden af gården og var dermed på godt og ondt en del af familien. Min egen mor flyttede ind til min far i et mindre hus, mens begge hans forældre endnu levede og passede hans forældre da de blev gamle.
Nu skriver du ikke noget om hvorvidt du er født og opvokset i en moderne dansk kultur, hvor unge mennesker som regel ønsker at skabe deres eget liv i eget hjem. For hvis den moderne danske livsstil er den måde du drømmer om at indrette jeres liv efter, så kan det blive umådelig svært at skulle leve efter dine svigerforældrenes leveregler.
Du kunne prøve at anskue dit dilemma på den måde, at du først og fremmest spørger dig selv om din kærlighed til din kæreste er dit livs vigtigste forudsætning for at få et lykkeligt liv: Betyder jeres forhold så meget, at du ville kunne udholde alt?
Hvis både dit hjerte og forstand siger dig, at din kæretse er den mand du ønsker at dele livet med på godt og ondt, så må du følge din kæreste. Men det vil så igen betyde, at du må sætte alt ind på at få et godt liv på de præmisser, der eksisterer og hersker i hans kultur. Dette valg vil betyde, at du skal skabe en livskvalitet på trods af, at der ikke bliver så meget privatliv. At skabe et godt liv under forhold der umiddelbart kan syntes umulige, kan i mine øjne kun lykkes ved at handle ud fra en filosofi om, at kærligheden kan overvinde alt, selv de vanskligste livsvilkår.
Jeg syntes ligeledes, at det spiller en stor rolle, hvordan du har det med dine svigerforældre. Er de åbne og tolerante? Har de en vis forståelse for at I har behov for et privatliv?
Det er også vigtigt på forhånd at vide og forholde sig til om alt skal foregå i fællesskab, eller om I kan foretage jer ting på egen hånd, såsom at spise alene, have jeres egne gæster, tage på ferie uden svigerforældrene osv.
Og hvordan er det med egen bestemmelse omkring f.eks. økonomi? Skal du være en slags arbejdskraft for svigerforældrene, eller kan du have dit eget arbejde, hvis du ønsker at have et job? Har du mulighed for at opdrage dine børn efter dine principper, eller er det den ældre generation der bestemmer?
Sidst men ikke mindst skal du finde ud af om du måske også risikerer at skulle flytte til et andet land end det land hvor du har din familie og venner?
Når du har svar på alle disse spørgsmål vedrørende hvad du går ind til rent praktisk, så må du igen spørge dig selv om du virkelig evner at gå ind til et sådant liv? Er din kærlighed er så stærk, at du med den i bagagen kan klare et sådant liv?
Det er også vigtigt om du er stærk rent psykisk, så du, på en konstruktiv måde, kan sige fra overfor dine svigerforældre, hvis de forlanger noget af dig, du ikke kan være med til.
Jeg vil mene, at et godt liv under fælles tag, også vil være afhængig af hvorvidt du, stille og roligt, evner at sætte dit præg på og udvikle familielivet. Og om du med klogskab og indsigt kan udvikle jeres tilværelse sammen i en retning, der er mere tidssvarende den unge generations behov.
Hvis din kærlighed er meget stærk, og hvis du samtidig er meget viljestærk og ikke så nemt lader dig kue, kan det måske lykkes. Men hvis du allerede nu er i stærk tvivl om hvorvidt din kærlighed kan overvinde de udfordringer, der er for dig ved også at være gift med din kærestes familie, så vil det nok være klogt at tage det svære valge at gå nu, inden I går videre med at bygge en fremtid op.
Det er et meget svært valg du er stillet overfor. Men det er vigtig at få taget dette valg, så hurtigt du overhovedet kan. Det kan få store konsekvenser for dig og din kæreste hvis I lader stå til og ikke får tænkt meget grundigt igennem, hvorvidt de livsvilkår I kommer til står i kan bære.
Hvis det ser for vanskeligt ud, må I, hvor sørgeligt det end vil være, sige farvel til hinanden nu. Det vil være langt sværere hvis der først er børn, som jeg ikke ved noget om, hvilke regler der gælder for i hans kultur ...
Jeg håber meget på at mit svar kan være med til at sætte fokus på en række af de emner der indgår i det valg du står overfor.
Jeg ønsker dig al mulig styrke og held og lykke, hvad du end når frem til.

Mange kærlige hilsner