___________________________

Hej brevkasse.
I forbindelse med en arv fra vores far, er der opstået stridigheder i familien. Fordelingen af arven er klar ifølge testamentet, men mine søskende føler sig forfordelt i forhold til min fars kone, altså vores stedmor. Min ene søster er så vred, at hun er begyndt at genere min fars kone. Hun ringer også rundt til os andre og pisker en stemning op. Jeg har forsøgt at sige til hende, at hun bliver nødt til at finde sig i fordelingen, men nu har hun fået vores to brødre til også at synes at det er en urimelig fordeling. Så nu er de også vrede, og hver gang vi ses, bliver der ikke snakket om andet. Af samme grund ses vi ikke længere med min fars kone.
Jeg er ikke, og har aldrig været, særlig glad for min fars kone, men jeg vil gerne have, at vi kommer videre, og at vi kan ses uden at alle sidder og siger grimme ting om hende. Har du et godt råd?
___________________________

Tak for din mail, hvor du søger om et godt råd i forbindelse med en arvesag fra jeres far.

Det er desværre ikke ualmindeligt, at negative følelser, som jalousi og gammelt nag kommer op til overfladen og skaber konflikter mellem arvinger. I jeres tilfælde er især din søster utilfreds med fordelingen af arven efter jeres far. Hun føler sig forfordelt i forhold jeres stedmor, der måske har fået den største del af arven efter jeres far.

Det kan tænkes, at jeres far har besluttet det således, for at jeres stedmor kan blive boende i deres fælles bolig efter hans død. Set udefra, kunne dette jo synes rimeligt, hvis de har levet sammen i mange år.

Din søsters vrede udspringer formentligt af, at hun føler sig svigtet af jeres far, fordi han har valgt at betænke sin kone frem for sine børn, og måske mistænker hun endda jeres stedmor for at have manipuleret med ham mht. testamentet.

Trods din egen mere nøgtern indstilling til situationen, så hersker der nu så meget vrede blandt dine søskende, at I slet ikke ser jeres stedmor. Det er en svær situation for jer, men det må være et hårdt slag for hende, både at miste sin mand og samtidig kontakten til jer - især hvis hun ikke har haft noget at gøre med fordelingen af arven.

Det er værste er dog, hvis arven giver anledning til splittelse mellem jer søskende. Jeg vil derfor anbefale, at det først og fremmest er her, du bruger dine ressourcer så det ikke kommer til at ske. Der er netop nu, hvor I har mistet en del af familien, at I skal værne om søskende-sammenholdet.

Måske er det en god ide, at du inviterer dine søskende til en snak om, hvordan I indbyrdes kommer videre. Her vil du have lejlighed til at vise dem, at du forstår deres følelser, men også dele din bekymring for, at jeres fars handling, skal resultere i splittelse mellem jer. Foreslå dem, at I fremover lader jeres stedmor i fred og stopper med at tale om hende. Kom med nogle forslag, og hør dine søskende, om de har forslag til, hvordan I som søskendeflok, kommer videre.

Hvis du ikke selv kan få dine søskende til at se det destruktive i det, der foregår lige nu, så kan det måske være en ide, at få en god advokat til at forklare dine søskende hvordan - og måske også hvorfor - jeres far har handlet, som han har. Måske kan en forklaring, fra en sådan uvildig person, få dine søskende til at indse og acceptere, at mens de ikke kan ændre ved jeres fars fordeling af arven, så kan de til gengæld sørge for, at det ikke skal være årsag til at I splittes.
Jeg er godt klar også, at det kan være en bitter pille at sluge, men accept og tilgivelse er det værktøj, der skal til for at I alle kan komme videre sammen - med eller uden jeres stedmor.

Det er en vanskelig og ulykkelig situation, du befinder dig i, og jeg ønsker dig al mulig kraft og styrke til at få familien tilbage på sporet.