Kære Ingrid
Jeg er en kvinde midt i 30´erne, som i de sidste 2½ år har haft en kæreste. Som oftest har vi det godt sammen. Han er sød og kærlig, og vi laver mange spændende ting sammen. Men ind imellem bliver han meget jaloux og mistroisk. Hvis jeg får en sms sent på aftenen, hvis jeg af tekniske grunde ikke kan ringe til ham, hvis jeg ikke har tid til at tage telefonen når han ringer osv. Så spørger han, hvad fanden jeg har gang i og tror ikke på, hvad jeg fortæller ham. Bliver jeg vred over hans spørgsmål, ser han det som endnu et tegn på, at jeg " har gang i noget".
Herefter er han vred og bliver tavs det næste døgns tid. Jeg har aldrig givet ham grund til at være mistroisk, og det ligger mig meget fjernt at være ham utro. Til gengæld har han i sin barndom i høj grad oplevet svigt fra sine forældre. Jeg har flere gange opfordret ham til at få dette bearbejdet hos en psykolog, men han afviser det. Det er nødvendigt for ham at beskytte sig selv - det er den måde, han overlever på. Selv bliver jeg meget såret over de gentagne episoder.
Samtidig tillader han sig ind imellem at gramse på mig, selvom jeg tydeligvis ikke bryder mig om hans dominerende berøringer. Når jeg protesterer, får jeg at vide, at jeg er sart - at det jo bare er for sjovt. Nu går jeg og overvejer at gøre det forbi - eller om jeg vitterlig er for sart.
Om jeg overreagerer efter et tidligere ægteskab, der endte med at min ex blev voldelig. Om alle de gode ting vi har sammen, opvejer de dårlige dage? Om jeg bør bære over med hans fejl - jeg er jo heller ikke selv perfekt. Endeligt er jeg selv vokset op i et pænt missionsk hjem, hvor jeg altid har lært, at hensynet til andre kommer først. Hvordan overvinder jeg min dårlige samvittighed, hvis jeg vælger at slå op med min kæreste?
_________________________________
Kære du.
Tak for din mail, hvor du beskriver din tvivl om hvorvidt du skal fortsætte i dit nuværende forhold, eller om du skal gøre det forbi med din kæreste. Du skriver at I på den ene side har det godt sammen og har haft mange mange gode oplevelser i den tid I har været kærester og at din kæreste er sød og kærlig, men at han på den anden side også er mistroisk, jaloux og dominerende.
Nu går du og tænker på om du er for sart, om du bør bære over med ham, da du heller ikke selv er perfekt.
Mit svar til dig er: at kun du kan afgøre, om du er i stand at udholde at leve med de problemer, der er i forholdet.
Din kæreste er ifølge det du skriver, uberettiget mistroisk og jaloux så snart han ikke kan komme i kontakt med dig, når han har brug for det. Eller hvis han ikke lige for besked på hvem, der sender dig en sms. Du reagerer med at blive vred og såret, hvad der får ham til at blive sikker på, at du har du har "gang i noget". Du har tidligere opfordret din kæreste til at få bearbejdet de svigt han har været ude for i barndommen. Det har han afvist, da han vil beskytte sig selv.
Jeg vil råde dig til i fremtiden at undlade at reagere med blive såret og vred på ham, når han retter sin mistro og jalousi imod dig. Prøv i stedet at berolige ham, og gøre ham opmærksom på, at lige nu er det hans gamle svigt, han kører af på dig. At du har accepteret, at han ikke vil have bearbejdet sine traumer vedrørende svigt fra barndommen, men at du fremover ikke vil acceptere at han terroriserer dig med hans barndomstraumer. Fortæl ham at du forstår, at han har det svært, når han ubegrundet bliver mistroisk overfor dig. Fortæl ham at du forstår at han lider, når han bliver bange for at blive svigtet, men at han må indse, at det ikke har noget med dig at gøre. Det er vigtigt at du stiller krav til ham om, at han må styre sin følelse af svigt overfor dig, hvis han vil leve sammen med dig.
Hvis han ikke kan erkende, at det ikke er dig der der er skyld i hans svigtproblem, vil det efter min mening være meget svært at fortsætte forholdet.
Det samme gælder, det andet problem du nævner. Du må sige tydeligt og klart, at du ikke vil acceptere hans dominerende berøringer, at du ikke kan lide det, og at det bestemt ikke er sjovt for dig, men tværtimod opleves grænseoverskridende.
Hvis du mener, at der er grundlag for at fortsætte forholdet, må du stille de betingelser du har, for at kunne trives i forholdet. Hvis han afviser at ændre på sin adfærd, både med hensyn til hans mistro, jalousi og hans ubehagelige berøringer, må det være din beslutning at slutte forholdet.
Som svar på hvordan du overvinder din dårlige samvittighed, hvis du forlader ham, vil jeg sige: Hvis han ikke vil arbejde for at ændre den meget belastende adfærd. han til tider udsætter dig for, så har han selv valgt, at det må ende med at du må gå.
Ingen forlanger, at du skal bruge sit liv på at blive udsat for psykisk terror, som det er, gentagne gange at blive beskyldt for noget du ikke har gjort. Hvis det fortsætter som nu, vil det i længden ødelægge din selvtillid og selvrespekt. Dette gælder også for dig uanset, at du har lært først og fremmest at tage hensyn til andre.
Det er vigtig først og fremmest at passe godt på sig selv og tage ansvaret for at leve et godt og værdigt liv, dernæst at hjælpe andre.
Jeg ønsker dig held og lykke med at få det liv du fortjener, uanset om du får løst de nævnte problemer i dit nuværende forhold, eller om du vælger at finde en partner, der matcher dine behov bedre.
Mange hilsner