Natalie Portman og Black Swan vandt oscarstatuetten i kategorien Bedste Kvindelige Hovedrolle - og det er ikke den første pris skuespillerinden henter for rollen som ballerinaen Nina. Hun har i år allerede vundet bl.a. en Golden Globe, en Screen Actors Guilt Award og en Bafta for sin præstation i Black Swan. Læs her filmanmeldelse af vores filmanmelder Nønne Lønne Votborg ...




Intens og uforglemmelig
af <link https: www.kvindeguiden.dk _self>Nønne Lønne Votborg ...

Denne anmelder er så begejstret for Black Swan, at jeg i skrivende stund planlægger at gense filmen snarest muligt for på ny at opleve dette intense, spændingsfyldte og fængslende drama om balletpigen Nina. I hovedrollen finder vi Natalie Portman, som gør det fuldstændigt storartet ligesom de øvrige skuespillere i en fabelagtig film, der har en så vellykket troværdig casting at vi suges ind i balletmiljøet fra første færd.

Suges ind i Svanesøen
Nina er en teknisk dygtig balletdanserinde, der kæmper med at bevise sit værd. Hun kan sit kram men formår alligevel ikke at brænde igennem. Alligevel får hun uventet sit livs chance, da koreografen Thomas i et glimt ser en anden side af Nina, og giver hende glansrollen i Svanesøen. At danse rollen som den hvide svane Prinsesse Odette er ligetil, men kan den skrøbelige, søde og barnlige Nina vise sig som den mørke sorte svane Odile? Deri ligger hendes store udfordring. Og her begynder spillet. Ind på scenen træder nu en ny balletdanser i kompagniet Lily, der er Ninas diametrale modsætning. Lily er ingen bly viol, men hun kan give sig selv hen i dansen, slappe af og nyde. Nina forsøger at gøre sig fri af Lilys dominans, som hun slet ikke aner om er virkelig eller fantasi. Som filmen skrider frem transformeres vores hovedperson Nina til hovedpersonen i Svanesøen – og slutningen er uomgængelig.

Forvrænget virkelighedsopfattelse
Den evige higen efter at være perfekt udgør en stor trussel imod vores hovedperson. At stå på egen ben som en selvstændig kvinde virker lige så vanskeligt, som det er let for hende at mestre de vanskelige piruetter på samme ben. Men med tiden udvikler Nina sig og tingene skifter rundt. Her får filmen karakter af at være et sandt psyko-drama med mange lag. Gennem hele filmen er Ninas åndedræt tydeligt. Det er en klar påmindelse om hendes mentale tilstand og den stressende måde, hvorpå hun mestre udfordringerne som balletpige på. Hun er under et konstant pres og vil det perfekte – præcis som sin mor der presser hende ubarmhjertigt.

Perfektionismens uundgåelige konsekvens
Det vil være alt for enkelt, at se filmen som en kritik alene af den barske balletverden hvor børn og unge piger, tilsyneladende bliver presset så voldsomt, at de underernærer sig selv eller decideret får spiseforstyrrelser, mens de konstant er under pres for at yde det perfekte. Problemstillingen foregår ikke kun i balletverden, modelindustrien og indenfor topidræt. Ganske ”almindelige” børn og unge er i dag under et stadig større pres i en mere og mere travl hverdag, hvor der skal testes i flere og flere sammenhænge og formuleres klare mål meget tidligt i flere sammenhæng, så flotte resultater kan opnås. Barndommen står for fald! Pigerne bliver til små kvinder stadig tidligere både fysisk og psykisk.
Paradokset springer derfor i øjnene, når vi oplever filmens hovedperson stadig bor hjemme hos sin mor i et lyserødt værelse fyldt med bamser og uden en nøgle til sin egen værelsesdør, samtidig med at hun skal danse den største af alle roller på scenen og stå ved koreografens side som afløser for kompagniets tidligere prima ballerina. Hun må og skal blive presset ud i et kaos, en ubalance og til sidst det rene vanvid!

Mesterværk!
”Black Swan” er en imponerende, smuk og genial film, der ikke kan varmt anbefales nok! Der er al mulig god grund til at gå i biografen og nyde denne enestående film, der byder på det hele: fantastisk musik, smuk ballet, psykologisk drama og en helstøbt historie med mange lag. Jeg glæder mig overordentlig meget til jeg skal se den igen.