Hej Lene
Jeg er holdt op med at ryge for ca. 4 måneder siden. Mit problem er at før jeg stoppede, begyndte jeg at løbetræne en del for ikke at tage på i vægt.
Jeg løber stadig, spiser nogenlunde sundt og meget få søde sager - faktisk kun en smule i weekenden.
Men jeg har taget ca. 4 kilo på (jeg er 165 høj og vejer 65 kg.) og de sidder selvfølgelig lige på maven. Jeg er også slået ud i ansigtet, det minder meget om bumser, men jeg har faktisk aldrig eget en bums før.
Dette er måske lidt hysterisk, men jeg kan bare ikke passe nogle af mine bukser og barmen er heller ikke blevet mindre.
Hvad gør jeg forkert, kan du komme med nogle gode forslag ?
______________________________________________________
Kære Jeanette,
Det er en rigtig klog beslutning, at du er begyndt at løbetræne i forbindelse med dit rygestop. Løbetræningen er med til at øge din forbrænding men bevirker også hos mange at de bliver mere sultne....
Det lyder dog som om du generelt spiser sundt og ikke har den store søde tand, så jeg tror at du skal kigge lidt på dine portionsstørrelser samt sammensætningen på din tallerken.
Specielt til aftensmaden kan det ofte blive til meget mad - fyld godt op med grønt, magert protein i form af magert kød/fisk/fjerkræ og supplere med en begrænset mængde stivelse i form af kartoffel/ris/pasta/brød.
Håber ovenstående kan være med til at give din vægt et skub i den rigtige retning. Har du behov for mere specifikke retningslinjer eller en kostplan kan du jo med fordel opsøge en diætist i dit lokalområde.
Mange Hilsner fra
Kategori: Diætist
