Jeg skriver til dig i håbet om, at du kan hjælpe mig. Jeg er en pige midt i tyverne, der har en kæreste, som jeg har boet og været sammen med i 2 år.
Mit problem er (og har altid været), at jeg ikke har lyst til sex. Det er ikke fordi, jeg ikke elsker min kæreste, for det gør jeg - virkelig højt! Jeg er bare slet ikke til sex, og jeg har aldrig været det. Jeg synes sex er klamt, og når jeg tænker på det, bliver jeg utilpas. Sex tænder mig overhoved ikke, og derfor har min kæreste og jeg kun sex en gang om ugen. Når vi har sex føler mig virkelig skidt tilpas, for jeg gør det kun for hans skyld.
Det er et kæmpe problem for mig, og jeg kan se, at det på sigt nok kommer til at gå ud over mit parforhold. Det er jeg ked af, for vi har det ellers rigtig godt sammen og kan snakke om alt. Han kender godt til mit problem og han synes jeg skal søge hjælp.
Hvad mener du?
____________________________________________________
Tak for dit brev til brevkassen.
Din frustration over, at du og din kæreste har så forskellige behov når det kommer til sex, er helt forståelig. Og du har nok ret i, at det på sigt kan få konsekvenser for jeres forhold.
Det fremgår ikke af din mail, hvad der eventuelt kan være årsag til, at du slet ikke har lyst til seksuelt samvær. Jeg har i min lange karriere som psykolog, kun mødt ganske få kvinder, som man vil kunne definere som egentlig aseksuelle, dvs. kvinder, som slet ikke tænker i de baner. De fleste af disse kvinder har levet alene, men til gengæld ofte være så optaget af nogle glødende interesser, specifikke opgaver eller mål, at der ikke rigtig har været plads til andet. Når jeg har spurgt ind til deres sexliv, har jeg fået indtryk af at de har følt en ligegyldighed omkring sex, til gengæld har ingen af dem, med mindre der var en årsag til det, udtrykt direkte væmmelse ved tanken om sex.
Jeg kan derfor, med den erfaring jeg har, ikke lade være med at tænke, at der ligger noget til grund for, at du aldrig har haft lyst til sex. Her tænker jeg, om du kan have haft oplevelser i din opvækst, der har gjort, at du ikke vil have noget med den side af livet at gøre. Den afsky, du føler udspringer måske af noget, du har hørt eller set i din opvækst eller noget, som du personligt har været udsat for, men som nu er fortrængt…
Under alle omstændigheder, så er det ikke holdbart for nogen af jer, at du føler så meget ubehag ved sex. Det er urimeligt, både for dig og din kæreste, at du kun går med til sex for hans skyld. Det ødelægger den glæde og følelse af samhørighed, som gerne skulle være en stærk del af et godt samliv.
Jeg har to forslag til dig:
- Det første er, at du skal mærke efter om du tror, at du formår at ændre de negative tanker, du har omkring sex. Når jeg foreslår det, så skyldes det, at du i din mail lyder meget fastlåst omkring, at du ikke tænder på sex, at du syntes det er klamt, at du kun indvilliger i at gøre det en gang om ugen, og at det kun er for din kærestes skyld. Prøv at se, om det vil hjælpe dig at forsøge at tænke anderledes om sex. Prøv at visualisere, at det kan være smukt, når du er sammen med et andet menneske, som du elsker højt og som elsker dig. Sæt dig for (om end blot for eksperimentets skyld) at tænke på sex, som en dejlig måde at give og modtage kærlighed på. Se om du ved tankens kraft kan ændre noget. Mange har held til at ændre livet radikalt, ved at ændre deres tankemønstre og vælge en mere konstruktiv tankeretning.
- Hvis din modvilje mod sex skyldes, at du har været udsat for noget ubehageligt, der har virket som et overgreb mod dig, så er det nødvendigt at søge professionel hjælp. Gennem samtaler kan du få hjælp og støtte til at forstå og bearbejde alle de følelser, der kan være omkring fortrængte oplevelser.
Mit gæt er, at du nok har brug for både at forsøge at ændre dine tanker, men også har brug for hjælp til at blive bevidst om, hvad der er årsagen til dit ubehag ved sex.
Du er heldig, at du har en forstående kæreste, som vil stå sammen med dig. Så fat modet til at komme i gang med at løse dit problem nu - inden det er for sent.
